Agilolfinger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Agilolfinger var det første bayriske hertugdynasti. Dynastiet regerede fra det 6. til slutningen af det 8. århundrede.

Fyrst Agilulf af sveberne og quaderne, der levede i det 5. århundrede, regnes som stamfader til huset Agilolfinger. Garibald I. er den først kendte hertug af famlien. Selvom familiens oprindelse er uklar, så vides det, at de meget tidligt har haft tætte politiske forbindelser til frankerne og langobarderne. Forbindelsen til langobarderne var så tæt, at en sidelinje til Agilolfinger har båret langobardernes krone fra 652 til 712.

Til Agilolfingers historiske bedrifter hører:

Agilolfinger havde indgået en pagt med karolingerne, og var derfor underlagt Frankerrigets overherredømme. På trods heraf forsøgte Agilolfinger-huset at føre en uafhængig politik i Bayern, hvilket førte til, at Karl den Store afsatte hertug Tassilo III. og ophævede hertugdømmet Bayern og sluttede det til Frankerriget. Agolfingers dominans i Bayern var dermed slut.