Ahmed Akkari

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ahmed Akkari (født 1978 i Libanon), er en dansk politisk aktivist, som blandt andet blev kendt i forbindelse med krisen omkring Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Akkari og hans familie kom til Danmark i 1985, efter at familiens hjem i hjembyen Tripoli i det nordlige Libanon blev bombarderet. De bosatte sig i Hurup i Thy, men vendte efter eget valg tilbage til Libanon i 1991. Året efter ønskede familien imidlertid at vende tilbage til Danmark, hvilket dog ikke umiddelbart var muligt. Først efter at Ahmed Akkari havde været i medierne, fik familien humanitær asyl.[1] Akkaris erindrede hjemmet som nærmest antireligiøs der ikke var interesseret i at Akkari skulle komme i kontakt med de traditionelle indvandremiljøer, i stedet skulle lærer dansk så hurtigt som muligt og gå til fodbold.[2]

Ahmed Akkari er uddannet lærer fra Århus Seminarium. Han var indtil 2000 ansat på Lykkeskolen i Aarhus.[3]

Et par år boede han sig i Narsaq, Grønland, som han flyttede til i efteråret 2008, hvor han underviste på folkeskolen Narsap Atuarfia i Sydgrønland [4] i engelsk og dansk. Hans flytning og virke gav i øvrigt anledning til en del debat i Grønland.[5] Han flyttede i efteråret 2010 fra Grønland tilbage til Aarhus og bor i Gellerupparken[6]

Akkari er libanesisk gift, og har to sønner og en datter.[2][7] Han blev dansk statsborger i 2005, men hans kone og datter er i Libanon da de ikke har kunnet blive familiesammenført på grund af tilknytningskravet.[3] I 2013 udtalte han at en skilsmisse var "undervejs".[2]

Samfundsdebat og kontroverser[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Kvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA

Akkari har gentagne gange markeret sig i den offentlige danske debat og ikke sjældent skabt kontroverser, særligt i forbindelse med Muhammedkrisen.

Akkari optrådte første gang i de danske medier i Aalborg Stiftstidende. Avisens artikler betød at familien fik humanitær asyl.[3] Han optrådte igen i 1994 som 14-årig i radiomontagen På flugt i Danmarks Radio. Her blev han fremstillet som en provinsteenager der ville spille fodbold og hvis familie havde rejst tilbage til Libanon da han var 11 år, og hvor de fik deres danske opholdstilladelse inddraget.[8]

Referencer[redigér | redigér wikikode]