Ahmed Akkari

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ahmed Akkari (født 1978 i Libanon). Akkari og hans familie kom til Danmark i 1985, efter at familiens hjem i hjembyen Tripoli i det nordlige Libanon blev bombarderet. De bosatte sig i Horup Thy og fik humanitær asyl i 1992. ^[1] Ahmed Akkari er uddannet lærer fra Århus Seminarium. Han er libanisisk gift og har en datter, Liba. ^[2] Akkari blev dansk statsborger i 2005. Han er meldt til politiet ca. 300 gange for landsskadelig virksomhed. ^[3] Han er tidligere talsmand for Islamisk Trossamfund.

Akkari er særligt kendt for under Muhammedkrisen i 2005 at have deltaget i delegationen (Raed Hlayhel, Kasem Said Ahmad, Mahmoud Mansour og personligt inviterede imam Abdul Wahid Pedersen) til Mellemøsten og for på en skjult videooptagelse, foretaget af en fransk journalist, at have udtalt trusler mod Naser Khader, hvis han en dag skulle blive minister.

I en sag, hvor en muslimsk pige blev sparket for netop ikke at bære tørklæde, udtalte Akkari, at han ikke ville sidde med hænderne i skødet, hvis en muslimsk pige bærer tørlædet. I 2005, i det muslimske ungdomsblad, Point of View, skrev Akkari en artikel under titlen Ung muslim i Europa, hvori han gav udtryk for sin støtte til vold mod og chikane af piger uden tørklæde:

Mens jeg gik på gymnasiet, mødte jeg en ung muslimsk pige, der – som mange andre muslimsk piger i dag - ikke bar tørklæde. (..) Jeg benyttede lejligheden til at snakke med hende om vores fælles baggrund som muslimer, og jeg nævnte tørklædets betydning for en ung muslimsk pige. (..) Jeg sagde ikke mere, men i samme øjeblik kom en ung langhåret dreng fra hendes klasse forbi på gangen. Han sagde et par drillende ord til hende, og lagde hænderne på hendes skuldre bagfra. Hun gjorde en misfornøjet bevægelse med kroppen og vred sig løs. Også i næste sekund, og som for at understrege at jeg havde ret, gav han hende et kraftigt spark bagi, som fik hende til at gå hurtigt bort, hvormed han også forsvandt. Det gjorde ondt dybt inde i mig, at se en ung muslimsk pige blive behandlet sådan af en uforskammet og fornemmelsesløs person, men ved nærmere eftertanke havde hun kun godt af det. Ja, jeg siger det ikke for at håne hende, men fordi det er det naturlige resultat for hendes type. Jeg er fuldt ud overbevist, at havde hun haft tørklædet på og vist sig som en anstændig stolt muslim, ville det aldrig være sket. Hvis – og det er kun en hypotese – hvis det var sket vil der være kommet noget helt andet ud af det. For jeg ville ikke bare have siddet der og gloet!" ^{[4] [5] [6]}

Om ligestilling har Akkari udtalt:

Jeg tror, det er en smuk, men umulig tanke. F.eks. tror jeg, at ligestilling på arbejdsmarkedet er ideelt, men umuligt, og det bunder i, at mænd og kvinder grundlæggende er for forskellige. Vi er forskellige både biologisk og psykologisk, og det burde man faktisk tage mere hensyn til på arbejdsmarkedet. Kvinder skal ikke udelukkes fra arbejdsmarkedet, men kvinder har f.eks. et større behov for at bruge tid på at se godt ud og være følelsesmæssigt engageret i deres nærmeste, og de behov burde de få mere tid til at opfylde, selvom de arbejder."^[7]

Akkari, Abu Laban samt bl.a. andre imamer rejste i perioden 17.-31. december 2005 til Mellemøsten for at søge opbakning til fordømmelse af Jyllands Postens karikatur-tegninger og for at lægge pres på den danske regering, som fra starten af krisen havde nægtet at mødes med ambassadørerne fra flere muslimske lande. Med på rejsen havde den danske delegation af imamer medbragt et hæfte med Jyllands Postens tegninger, samt andre forhånende billeder, forestillende Muhammed og sendt til muslimer i Danmark af anonyme danskere. Ét af disse anonymt tilsendte billeder forestillede en mand med grisetryne. Akkari og de andre imamer blev i og af medierne beskyldt for at opildne til had mod Danmark ved blandt andet at have "forfalsket" deres dokumentation ved at medbringe billedet af manden med grisetrynen til Mellemøsten, i et påstået forsøg på at bilde ledende muslimer i Mellemøsten ind, at billedet var ét af de, som Jyllands Posten havde offentliggjort.

Selv har Akkari afvist denne udlægning af medierne og har udtalt, at Jyllands Postens karikatur-tegninger og de yderlige forhånende billeder var blevet tydeligt adskilt i det af imamerne medbragte hæfte, og at de på intet tidspunkt havde givet de ledende muslimske personligheder, som de mødtes med, den opfattelse, at de yderligere forhånende billeder var Jyllands Postens værk, men derimod chikanerier udført af anonyme danskere. Billedet af manden med grisetrynen blev medbragt for at give de ledende muslimske personligheder en forståelse af og en indsigt i, hvad muslimer i Danmark udsættes for af chikane. Spørgsmålet om, hvorfor så delegationens oplysninger i de arabiske medier bl.a. var blevet referet som, at de danske "myndigheder" var på vej med en censureret udgave af Koranen samt en stærkt islamkritisk film, står ubesvaret hen. ^[8]

I en artikel i BT d. 15. februar 2006, fremgik det, at Akkari havde en voldsdom bag sig. Det drejede sig om en episode i 2000/2001, hvor Akkari under sin læreruddannelse var i praktik på Lykkeskolen i Århus, angreb og slog en 11-årig elev, Rayan, som gik på samme skole som Akkari's søster, Haiat, til blods. Baggrunden var, at drengen i leg var kommet til at rykke i Akkari's søsters tørklæde i skolegården. Efterfølgende blev Akkari bortvist fra Lykkeskolen, og straffet med 40 dages betinget hæfte. ^[9]

Akkari kom atter i modvind, da han i et fransk dokumentar program sendt d. 23. marts 2006 på TV2, udtalte på skjult kamera til en journalist fra den franske TV-station France 2 følgende: "Hvis Khader bliver minister for udlændinge og integration, skulle man så ikke sende to fyre ud for at sprænge ham og hans ministerium i luften?" ^[10] Akkari afviste kritikken med henvisning til, at det var en spøg, selvom den var grovkornet og malplaceret. ^[11] Mange deriblandt Demokratiske Muslimer, Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning Schmidt, Bendt Bendtsen har fordømt Akkari's udtalelse og hans forsvar heraf.^[12]

Akkari var i en årrække aktiv indenfor Islamisk Trossamfund. I 2006 erstattede han den kontroversielle Kasem Said Ahmad som talsmand, mens Kasem fortsatte som bestyrelsesmedlem. Årsagen til skiftet blev af Akkari begrundet med "Det rager ikke dig".^[8] Som konsekvens af sine udtalelser mod Naser Khader, udtalte betyrelsesmedlem Kasem Ahmad til TV-avisen d. 24 marts 2006:"Akkari kan ikke være talsmand efter de her udtalelser". ^[13]

I et læserbrev i oktober 2008, beskyldte Akkari sine tidligere allierede, medlemmer af den europæiske og internationale støttekomite for at være fjendtlige, egoistiske og fremhæve deres egen anseelse, autoritet og status. Envidere beskriver han sig selv som et offer, der lod sig forblænde af imamernes sociale status og deres uddannelser. Han opfordrede det muslimske samfund til at være kritiske overfor den måde, hvorpå toppen af det muslimske samfund agerede og sammenlignede dem med middelalderens kristne præster, der ifølge Akkari bekæmpede hinanden og lod grådigheden styre deres handlinger. ^[14] Akkari udtrykte også, at han fortryder imamernes rundrejse til Mellemøsten i 2005.^[15]

Formanden for Islamisk Trossamfund, Bilal Assad, besvarede kritikken ugen efter ved at angribe Akkari for at komme tilbage i debatten ved brug af beskidte kneb så som at forråde sine egne og løbe samme ærinde som Naser Khader. Imam Abu Bashar besvarede kritikken ved at beskylde Akkari for at være psykisk ude af balance.^[16]

Idag opholder Akkari sig i Narsaq, Grønland, som han flyttede til i efteråret 2008, hvor han underviser på folkeskolen Nasap Atuarfia i Sydgrønland. ^[17] Akkari har givet udtryk for, at han vil skrive en bog om Muhammadkrisen på dansk. ^[18]

[redigér] Referencer

Stub Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.