Aimo Cajander

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Aimo Kaarlo Cajander)
Aimo Kaarlo Cajander
Personlig information
Født 4. april 1879
Uusikaupunki, Storfyrstendømmet Finland
Død 21. januar 1943
Helsinki, Finland
Politisk parti National Progressiv Parti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Helsinki Universitet,
Ludwig-Maximilians-Universität München Rediger på Wikidata
Medlem af Ungarsk Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Botaniker
Arbejdsgiver Helsinki Universitet Rediger på Wikidata
Arbejdssted Helsinki Rediger på Wikidata
Kendt for Finsk statsminister
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresdoktor ved Universität für Bodenkultur Wien (1924),
storkors av Heliga Lammets orden[1],
Storkors af Sankt Olavs Orden,
Ordenen Polonia Restituta Storkors,
chevalier du Mérite agricole med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Aimo Kaarlo Cajander (4. april 1879 i Uusikaupunki – 21. januar 1943 i Helsinki) var en finsk botaniker[2] og politiker. Han er bedst kendt som Finlands statsminister indtil udbruddet af Vinterkrigen.

Han var professor i skovbrug mellem 1911 og 34; generalsekretær for Finlands skov- og parkvæsen mellem 1934 og 1943; statsminister i 1922, 1924 og mellem 1937 og 1939;. Han var også partileder for Nationalt Fremskridtsparti 19331943; og medlem af det finske parlament.

Cajanders navn er kendt i forbindelse med "Model Cajander", som dannede mode for mange finske soldater under Vinterkrigen. Hæren var dårligt udrustet, så en værnepligtig fik kun udleveret et bælte og et emblem til at sætte fast til hovedbeklædningen, således at kravene i Haag-konventionerne af 1899 og 1907 blev overholdt — samt om muligt et gevær. I øvrigt måtte den værnepligtige bruge eget tøj og udrustning.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Cajander's Theory of Forest Types (Webside ikke længere tilgængelig) Barrington Moore – Ecology: Vol. 8, No. 1, pp. 135–137.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]