Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Formål[redigér | redigér wikikode]

Domicil for Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, er en uafhængig, selvejende institution, der har til formål at fremme teknisk-videnskabelig forskning og anvendelsen af forskningsresultater til gavn for det danske samfund.

I praksis betyder det, at ATV arbejder for at fremme innovation gennem teknologi, forskning og uddannelse. ATV’s mærkesager er at styrke natur og teknik i uddannelsessystemet samt at styrke danske virksomheders konkurrenceevne gennem teknologiudvikling.

De senere år har ATV også haft fokus på, hvordan teknologi kan bidrage til at løse store globale problemer, for eksempel fødevareforsyning, energi, klimatilpasning og byudvikling.

ATV er selvsupplerende, og medlemmerne udpeges ud fra deres personlige kompetencer og stærke faglige ekspertise. ATV har cirka 660 medlemmer, hvoraf mange er førende forskere og forskningsledere på universiteter og i virksomheder.

Arbejdsform[redigér | redigér wikikode]

Medlemmerne arbejder frivilligt og ulønnet støttet af et sekretariat med 10 ansatte. ATV gennemfører ikke selv egentlig forskning, men arbejder for at skabe rammerne for andre. Det sker i form af ekspertudvalg, tværfaglige udredningsarbejder, udgivelse af rapporter, notater og høringssvar, afholdelse af konferencer og seminarer, indlæg i medierne samt dialog med beslutningstagere. ATV påtager sig også rollen som neutralt mødested mellem virksomheder og universiteter for på den måde at fremme samarbejde om forskning og innovation.

Internationalt samarbejde[redigér | redigér wikikode]

ATV samarbejder med teknisk-videnskabelige akademier i andre lande, især det svenske Kungl. IngenjörsVetenskapsAkademien (IVA) og Norges Tekniske Vitenskapsakademi (NVTA). Desuden er ATV medlem af to internationale organisationer, CAETS og Euro-CASE

Historie[redigér | redigér wikikode]

ATV blev stiftet den 28. maj 1937 af en kreds af forskere og erhvervsfolk med rektor for Danmarks Tekniske Højskole, DTH (det nuværende DTU), P. O. Pedersen i spidsen. Missionen var at opbygge et dansk samfund, der kunne klare sig internationalt og skabe værdi på baggrund af teknologiske og videnskabelige fremskridt. De første år blev præget af en række udvalgsarbejder med udspring i datidens kriseøkonomi.

I 1940’erne og frem til midten af 1950’erne blev ATV en markant aktør i opbygningen af Danmark som industrisamfund. I 1946 etablerede ATV i samarbejde med staten Danmarks første forskningsråd, Det Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd, som i begyndelsen af 1970’erne blev indlejret i forskningsrådssystemet, hvor det stadig er en del af Det Frie Forskningsråd.

ATV var medvirkende til, at Danmark for første gang fik en egentlig forskningspolitik. Sideløbende oprettede Akademiet en række institutter, som havde til formål gennem teknologisk videnskab at finde løsninger på samfundets og virksomhedernes problemer. Blandt de mest kendte kan nævnes Regnecentralen, Svejsecentralen og Isotopcentralen. Institutterne er i dag udskilt fra ATV, men er stadig vigtige dele af det moderne videnssamfund. Blandt dem er FORCE Technology, der udspringer af Svejsecentralen, DELTA, som udfører test af bl.a. lyd og lys, samt DHI, der tidligere hed Dansk Hydraulisk Institut.

I 1953 tilbød USA andre lande atomkraftteknologi, hvis de fraskrev sig retten til at udvikle atomvåben. ATV så muligheder for Danmark og tog året efter initiativ til at danne Atomenergiudvalget med Niels Bohr i spidsen og Haldor Topsøe som et andet markant medlem. Gruppen undersøgte mulighederne for, at Danmark kunne få del i den amerikanske hjælp, og dens anbefalinger blev gjort til den daværende regerings politik: Atomenergikommissionen blev oprettet, og Risø blev bygget.

I anden halvdel af 1950’erne og op gennem 1960’erne blev ATV brobygger mellem vidensinstitutionerne, erhvervslivet og den stadigt voksende offentlige sektor. Et af de konkrete resultater er Erhvervsforskeruddannelsen, som blev etableret af ATV i 1971. Uddannelsen var en 2½-årig forskeruddannelse, som skulle tilføre dansk erhvervsliv medarbejdere, der var kvalificerede til at varetage forskning og udvikling i virksomheder. Uddannelsen fik i 1988 status som en officiel 3-årig ph.d.-uddannelse. Den gennemføres af en kandidat i samarbejde mellem en virksomhed, hvor kandidaten er ansat, og et universitet, hvor kandidaten er indskrevet som ph.d.-studerende. Der ydes tilskud til både virksomhed og universitet. Midlerne ydes via finansloven. Administrationen blev varetaget af ATV indtil 2002, hvor den blev overtaget af Videnskabsministeriet, og ordningen skiftede navn til ErhvervsPhD-ordningen.

I 1970’erne skiftede ATV fokus i retning af miljøbevidsthed og kritisk teknologivurdering. Det førte bl.a. til en langvarig intern debat i Akademiet om, hvorvidt Danmark skulle have atomkraft som led i energiforsyningen. I denne periode var ATV med til at starte udviklingen af vindindustrien, mens ATV-institutterne samtidig bidrog til skabelsen af den danske offshore olie- og gasudvinding i Nordsøen.

Op igennem 1980’erne og 1990’erne ændredes ATV’s rolle sig igen. Akademiet ønskede at revitalisere forsknings-, uddannelses- og teknologipolitikken. Blandt andet udarbejdede ATV en række rapporter, der anbefalede at gøre ingeniøruddannelserne mere tværfaglige, så ingeniører ud over de traditionelle fag også fik kompetencer inden for erhvervsøkonomi, projektledelse, management og kommunikation. Ideer, der senere er gennemført. ATV pressede også hårdt på for at få ændret universiteternes styrelseslov, der stammede fra begyndelsen af 70’erne. ATV ønskede at højne kvaliteten af forskningen og uddannelserne, og metoden var blandt andet at få ledelsesmodeller fra erhvervslivet indført på universiteterne. Det lykkedes med universitetslovene fra 1992 og 2003.

Omkring år 2000 måtte Akademiet definere en ny rolle til sig selv. De politiske målsætninger var stort set gennemført, Erhvervsforskeruddannelsen overtaget af staten, og institutterne udskilt fra selve ATV. Akademiet fungerede i de følgende år primært som netværksorgan og tænketank, der gav indspil til samfundsdebatten gennem rapporter og konferencer. Blandt andet var ATV blandt de første, der satte fokus på vigtigheden af, at samfundet tilpasser sig klimaændringerne. ATV har også markeret sig med en række rapporter om fødevareforskning og -kontrol, infrastruktur og energisystemet.

En ny strategi fra 2012 giver medlemmerne en mere fremtrædende rolle og lægger fornyet vægt på Akademiets særkende, som er arbejdet med tværfaglige analyse- og udredningsarbejder baseret på medlemmernes faglighed. Som led i strategien er der øget fokus på at få ATV’s anbefalinger med på beslutningstagernes dagsorden og på synlighed i medierne. Finansiering af Akademiets aktiviteter udgør det tredje ben i strategien.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

ATV er finansieret gennem frivillige bidrag fra mange kilder for at sikre Akademiets uafhængighed. Den generelle drift finansieres via faste bidragydere, der betaler et årskontingent. ATV har omkring 70 faste bidragydere, som er større virksomheder, universiteter, fonde og organisationer.

ATV’s projekter finansieres oftest med fondsmidler og sponsorater, ligesom Akademiet mod betaling udfører udredningsarbejder af tværfaglig karakter.

ATV’s regnskaber og listen over bidragydere er offentlige. De fremgår af Akademiets årsrapporter og hjemmeside.

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Akademiets overordnede ledelse varetages af et præsidium, som vælges af akademimedlemmerne. ATV’s præsident er Martin P. Bendsøe, der er dekan på DTU. Den daglige drift varetages af sekretariatet, der har til huse i Kgs. Lyngby, og som ledes af akademidirektør Lia Leffland.

Medlemmerne er aktive i fire såkaldte faggrupper, hvorfra formænd og næstformænd udgør Akademirådet. Formand for Akademirådet er institutdirektør Egon Bech Hansen, DTU Systembiologi.

ATV’s Tænketank blev oprettet i 2002 og består af både akademimedlemmer og eksterne medlemmer. Formand er professor Anja Boisen, DTU Nanotech. Tænketankens formål er at behandle aktuelle samfundsmæssige problemstillinger ud fra et teknisk og naturvidenskabeligt udgangspunkt.

De faste bidragydere er medlemmer af ATV’s Finansråd, der styres af Finansrådskomiteen. Finansrådets og Komiteens formand er partner i PwC, Claus Lindholm Jacobsen.

Ud over de faste organer og udvalg opretter ATV ekspertudvalg og arbejdsgrupper, som nedlægges igen, når et projekt er gennemført.

Præsidenter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • H. Knudsen (2005) Konsensus og konflikt. Organiseringen af den tekniske forskning i Danmark 1900-1960. Phd. afhandling.
  • Lasse G. Skovby Rasmusson, akademidirektør 2005 – 2011.
  • Esben Fiedler Røge, 2011 –
  • Henrik Knudsen (2012): Visioner, viden og værdiskabelse – en historie om Akademiet for de Tekniske Videnskaber