Aktantmodellen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Aktantmodellen er en ganske enkel model for analyse af personernes rolle i fortællinger – især – eventyr, baseret på den russiske folklorist Vladimir Propps undersøgelser af russiske folkeeventyr,

Ved analyse af eventyrets komposition, kan man bruge kontraktmodellen.

En aktantmodel kan man bruge til at finde ud af, hvad det er for nogle roller, personerne har i fx en film, en reklame, en novelle og andre tekster. Rollerne kalder man aktanter, og det er deraf, modellen har fået sit navn. Aktantmodellen er lettest at bruge på eventyr og andre tekster, som er meget konkrete, men den kan mere eller mindre bruges på alle tekster. Man skal bare tænke sig lidt mere om og finde sig i, at man ikke altid kan udfylde alle rollerne. Den er god til at sammenligne tekster med.

I aktantmodellen er der 6 roller (aktanter) der kan gives, disse 6 er (eksemplerne i parentes er ikke fra ovennævnte eksempel):

  1. Giver – (eks. kongen)
  2. Objekt – (hovedpersonens mål, eks. prinsessen)
  3. Modtager – (eks. Klods-Hans)
  4. Hjælper – (eks. en god ven, en vis mand, eller indirekte hjælper)
  1. Subjekt – (hovedpersonen, eks. Klods-Hans)
  2. Modstander – (eks. prinsessens bejlere)

Her er en lille skitse af et eventyr:

Esben er helten i eventyret. Han frier til prinsessen, og mens han gør det, befinder han sig i en konflikt. Han får på den ene side hjælp af en gammel rar mand, og han bliver på den anden side modarbejdet af en fæl heks. Han får bekæmpet heksen, og til sidst giver kongen sin datter til bondedrengen. Eventyret kan sættes ind i modellen sådan her:


\begin{matrix}
\mbox{Giver:} && \mbox{Objekt:} && \mbox{Modtager:}\\
\textit{Kongen} & \rightarrow & \textit{Prinsessen} & \rightarrow & \textit{Esben}\\
\\
&& \uparrow && \\
\\
\mbox{Hjælper:} && \mbox{Subjekt:} && \mbox{Modstander:}\\
\textit{Den\ gamle\ mand} & \rightarrow & \textit{Esben} & \leftarrow & \textit{Heksen}\\
\end{matrix}


Det er den samme model der bruges hver gang, med det menes at aktanterne skal være stillet op på denne måde.

Projektet: Esben (subjekt) har et projekt, han vil gerne have prinsessen (objekt). I alle tekster kan man finde personernes projekter, både hoved- og bipersoner. Hvad er det, de gerne vil?

Konflikten: I de fleste tekster er der også en eller flere konflikter mellem det positive og det negative. Det kan være mellem personer, men det kan også være mere abstrakt, fx mellem sandhed og løgn. Forskellige personer har forskellige konflikter.

Giveren: Det er let at finde giveren i eventyret: Kongen, som "har" sin datter, som han kan give væk. Men sådan er det (heldigvis) ikke altid i nyere tekster. Sommetider må vi sige, at hjælperen er det samme som giveren. Giveren kan også være den samme som subjektet. Når eleven i skolen fx får en god og velfortjent karakter, er giveren så læreren eller eleven selv?

Modtageren: Modtageren er den samme som subjektet, men historier ender jo ikke altid godt, så når man sætter modtageren ind, kan det godt være for at vise, at sådan kunne det have været, hvis helten (subjektet) havde fået opfyldt sit ønske.

Aktantmodellen er ikke det samme som en færdig analyse af en tekst. Hvis man "bare" laver en aktantmodel, har man ikke sagt så meget, men den er et godt udgangspunkt. Dertil er den velegnet til hurtigt at definere konflikten i historien, herunder de to modpoler som etablerer spændingsfladen og dermed historiens plot.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]