Aktiv dødshjælp

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold
Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
     Active euthanasia legal      Assisted suicide legal      Passive euthanasia legal      No legal form of euthanasia / Any form of euthanasia prohibited      Ambiguous legal situation

Aktiv dødshjælp, også kaldet eutanasi(fra græsk : εὐθανασία ; "god død": εὖ, eu , "godt" - θάνατος, Thanatos , "døden") , er en handling som har til hensigt at afslutte et uhelbredeligt sygt menneskes liv med øjeblikkelig virkning.

Der er forskellige love omkring eutanasi i hvert land . Den britiske House of Lords Select Committee om Medicinsk Etik definerer eutanasi som "en bevidst indgreb foretages med den udtrykkelig hensigt at afslutte et liv, for at lindre intraktabel lidelser".[1] I Nederlandene er eutanasi forstået som "opsigelse af livet ved en læge på anmodning af en patient ".[2] Det er forbudt i Danmark. Hvis der begås medlidenhedsdrab efter den syges udtrykkelige ønske, behandles sagen som drab efter begæring (Straffeloven § 239) [3] Under formildende omstændigheder kan der idømmes en betinget dom.

Eutanasi er kategoriseret på forskellige måder. Aktiv dødshjælp er lovligt i nogle lande og amerikanske stater. Medlidenhedsdrab er ulovligt i alle lande. Ufrivillig dødshjælp er normalt betragtet som mord. [4]

I nogle lande er der en splittende offentlig kontrovers over de moralske, etiske og juridiske spørgsmål af eutanasi. De, der er imod eutanasi kan argumentere for livets hellighed, mens fortalere for eutanasirettigheder understrege lindre lidelse, kropslig integritet , selvbestemmelse og personlig autonomi.[5] En jurisdiktion, hvor eutanasi eller assisteret selvmord er lovligt, omfatter Holland, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Washington, Oregon, Estland, Albanien og Montana.[6]

I maj 2006 blev Diana Benneweis sigtet for manddrab, paragraf 237, for at i 1994 have hjulpet kræftramte Eli Benneweis i døden ved hjælp af en overdosis morfin. Hun blev ikke varetægtsfængslet, da sagen var 12 år gammel. Diana Benneweis blev aldrig tiltalt i sagen.

Passiv dødshjælp[redigér | redigér wikikode]

Passiv dødshjælp er når man vælger at afslutte en behandling af et uhelbredeligt sygt menneske og derefter kun giver smertestillende behandling (palliativ behandling). Det er ikke forbudt i Danmark. Men mellem den aktive og den passive dødshjælp er der en gråzone.Det er et både et etisk og et juridisk spørgsmål, der er på spil. [7]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Harris, NM. (Oct 2001). "The euthanasia debate". J R Army Med Corps 147 (3): 367–70. doi:10.1136/jramc-147-03-22. PMID 11766225. 
  2. Euthanasia and assisted suicide BBC. Last reviewed June 2011. Accessed 25 July 2011. Archived from the original here.
  3. Hvor strafferammen er lavere end ved forsætligt manddrab, jf. Straffelovens § 237
  4. Voluntary and involuntary euthanasia BBC Accessed 12 February 2012. Archived from the original here.
  5. Euthanasia and Law in the Netherlands - Page 186, John Griffiths, Alex Bood, Heleen Weyers - 1998
  6. The Psychiatry of Palliative Medicine: The Dying Mind - Page 209, Sandy Macleod
  7. Fx. hvis dødshjælpen udøves af en person, der er arving til afdøde. Skyldtes drabet medfølelse med den syge eller ønsket om at opnå arven.