Aktiv dødshjælp

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
     Legal aktiv dødshjælp (Active euthanasia legal)      Legal assisteret selvmord (Assisted dying legal)      Lovlig passiv dødshjælp (Passive euthanasia legal)      Ingen lovlig form for aktiv dødshjælp (No legal form of euthanasia / Any form of euthanasia prohibited)      Flertydig lovlig situation (Ambiguous legal situation)

Aktiv dødshjælp, også kaldet eutanasi (fra græsk : εὐθανασία, euthanasía; oversat "let, lykkelig død" af εὖ, eu; oversat "godt" - θάνατος, Thanatos, "døden"),[1] er handling, der har til hensigt at bringe patientens liv til ophør.[2]

I den etiske debat om aktiv dødshjælp optræder begrebet passiv dødshjælp. Disse begrebet dækker over forskelligheder i lægelig - og juridisk henseende.[2]

Eutanasi[redigér | redigér wikikode]

Eutanasi er kategoriseret på forskellige måder.[3] I nogle lande er der en offentlig kontrovers over de moralske -, etiske - og juridiske spørgsmål af eutanasi. De personer, som er imod eutanasi argumenterer for livets hellighed, mens de personer, som er fortalere for eutanasirettigheder argumenterer for at lindre lidelse, kropslig integritet, selvbestemmelse og personlig autonomi.[4]

Danske forhold[redigér | redigér wikikode]

Ved aktiv dødshjælp er hensigten med de handlinger, der sigtes til, at bringe patientens liv til ophør.[2]

Aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark, jf. Straffeloven § 239.[5][note 1]

I en måling foretaget af Rambøll/Analyse Danmark i år 2006 gik næsten 70 % danskere ind for aktiv dødhjælp, mens 20 % var imod.[6]Christiansborg er alle partier officielt imod, undtagen Liberal Alliance, som endnu ikke har taget stilling.[6] I 2006 udtalte daværende formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler:[6]

Citat Vi er ikke blinde for danskernes holdning. Det ville være arrogant. Jeg får dagligt henvendelser fra borgere om aktiv dødshjælp. Vi er lydhøre over for, hvad der sker på det kliniske felt, og hvad borgerne mener. Men det afgørende for Det Etiske Råd er, at vi skaber fundamentet for en ordentlig debat. Citat
Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd i år 2006.

Landsforeningen En Værdig Død har hjulpet dødende danskere til Schweiz for at afslutte deres liv gennem assisteret selvmord, som er en lovlig handling i Schweiz.[7]

Udenlandske forhold[redigér | redigér wikikode]

Den britiske House of Lords Select Committee om Medicinsk Etik definerer eutanasi som "en bevidst indgreb foretages med den udtrykkelig hensigt at afslutte et liv, for at lindre intraktabel lidelser".[8] I Nederlandene er eutanasi forstået som "opsigelse af livet ved en læge på anmodning af en patient ".[9]

En jurisdiktion, hvor eutanasi eller assisteret selvmord (eng.: assisted dying)[10] er lovligt, omfatter Holland, Belgien, Luxembourg, Schweiz,[10] Washington, Oregon, Estland, Albanien og Montana.[11]

Passiv dødshjælp[redigér | redigér wikikode]

Danske forhold[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Det Etiske Råd beskrives passiv dødshjælp med følgende betegnelse:[2]

Citat Passiv dødshjælp er en betegnelse, som ved livets afslutning af og til anvendes om lægelige indgreb og beslutninger, der som en sidevirkning kan føre til fremskyndelse af patientens død. Det er med andre ord blevet en konvention i debatten, at passiv dødshjælp dækker over afbrydelse af livsforlængende behandling samt lindrende behandling af døende, der forudsigeligt fremskynder dødens indtræden. Citat
— Det Etiske Råd.

Hensigten med passiv dødshjælp er at foretage lindrende behandling af den døende. Uanset om døden skulle indtræde tidligere på grund af smertelindring, er der ikke tale om aktiv dødshjælp, men hjælp til at leve mere tåleligt, indtil døden indtræder.[2]

Passiv dødshjælp kan initialiseres i tilfælde, hvor lægen følger patientens ret til at fravælge behandling og dermed handle ud fra det lovfæstede princip om, at en beslutningsdygtig patient ikke må udsættes for tvang. Lægen kan også beslutte at afbryde eller undlade livsforlængende behandling for en ikke beslutningsdygtig og uafvendeligt døende patient ud fra vurderingen af, at behandlingen er udsigtsløs eller vil føre til mere skade end gavn.[2]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid, jf. Straffelovens § 237

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi. JP/Politikens Forlagshus A/S.
  2. 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 Det Etiske Råd - Passiv vs. aktiv dødshjælp. Hentet den 5. januar 2015.
  3. Voluntary and involuntary euthanasia BBC. Hentet den 8. september 2014.
  4. Euthanasia and Law in the Netherlands - Page 186, John Griffiths, Alex Bood, Heleen Weyers - 1998
  5. Straffeloven § 239. Hentet den 5. januar 2015.
  6. 6,0 6,1 6,2 Jyllands Posten - Politisk øbning for aktiv dødshjælp.
  7. Politikken - Her er reglerne for aktiv dødshjælp. Hentet den 5. januar 2015.
  8. Harris, NM. (Oct 2001). "The euthanasia debate". J R Army Med Corps 147 (3): 367–70. doi:10.1136/jramc-147-03-22. PMID 11766225. 
  9. Euthanasia and assisted suicide BBC. Last reviewed June 2011. Accessed 25 July 2011. Archived from the original here.
  10. 10,0 10,1 Dignitas. Hentet den 8. september 2014.
  11. The Psychiatry of Palliative Medicine: The Dying Mind - Page 209, Sandy Macleod