Akupunktur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. apr. 2015, 12:59 af Cgt (diskussion | bidrag) Cgt (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Steenth, fjerner ændringer fra 185.59.105.23 (diskussion | bidrag))
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Akupunktur er en alternativ behandlingsmetode fra Kina og andre dele af Fjernøsten, som bygger på anvendelsen af nåle, der stikkes ind i akupunkturpunkter. Princippet i akupunkturbehandlingen er, at akupunktøren indsætter tynde nåle i bestemte punkter på patientens hud for at forebygge eller behandle bestemte sygdomme.

Ifølge den traditionelle kinesiske forklaring, der er et par tusinde år gammel, siges akupunkturnålene at genoprette kroppens normale energibalance, qi. Den traditionelle forklaring går ud på, at der findes 12 energibaner i kroppen – de såkaldte meridianer.

Historie

I begyndelsen af 1970’erne fandt man nogle manuskripter fra år 168 f. Kr. i Ma-Wang-Tui gravene i Kina. Disse manuskripter beskrev den kinesiske medicinlære samt de behandlingsformer, der blev brugt i det 3.-2. århundrede f. Kr. Akupunktur omtales ikke i disse manuskripter, men blev først beskrevet som en egentlig behandlingsform i Shi-Chi-teksten i året 90 f. Kr. Denne tekst henlægger akupunkturens oprindelse til den legendariske ”gule kejser” Huang Di fra det 3. årtusinde.

Moderne tid

Det var i 1970’erne, at akupunktur for alvor slog igennem i Vesten. Besøg i Kina var på denne tid blevet meget populære for læger og indebar ofte en demonstration af den næsten mirakuløse virkning af akupunktur, f.eks. ved store operationer, hvor patienten udelukkende var bedøvet ved hjælp af akupunktur. Disse besøg blev rosende beskrevet i vestlige lægevidenskabelige tidsskrifter. I Vesten fulgte en hastigt voksende popularitet som følge af disse rapporter, som pressen formidlede videre til offentligheden. Op igennem 1970’erne blev akupunktur en fast bestanddel af det alternative behandlingsudbud, men gradvist vandt akupunktur også indpas i det etablerede behandlersystem.

Etymologi

Selve udtrykket akupunktur stammer fra to latinske ord: ”Acus”, der betyder nål eller spids, og ”punktur” der kommer af ”pungere”, der betyder at punktere eller stikke. Betegnelsen akupunktur er således en vestlig konstrueret term, selv om det i dag er blevet en international anvendt betegnelse for behandlingsmetoden. I Kina bruger de udtrykket ”Zhen”. Metoden er en central del af den traditionelle kinesiske medicin og har rødder i daoismen.

Former for akupunktur

Traditionel akupunktur, hvor nåle indsættes på bestemte punkter langs kroppens meridianbaner, har mange varianter og kan antage forskellige former. Det er op til akupunktøren at vælge, om han eller hun vil manipulere med akupunkturpunkterne med traditionel akupunktur, eller anvende en særlig udgave af akupunktur. Der findes dog ifølge klassisk akupunktur ingen standardbehandlinger, det er hver gang ifølge akupunkturens koncept en individuel behandling. [1]

  • Moxabrænding er en betegnelse for den akupunkturbehandling, hvor der afbrændes små tørrede bynkeblade enten direkte på huden eller fæstnet på nålens øverste ende. Ifølge traditionel kinesisk medicinlære hævdes det, at sygdommen trækkes ud gennem det lille efterladte brandsår.
  • Knogleakupunktur er en behandling hvor der føres nåle helt ind til bestemte punkter på knoglehinden, som påvirkes i ca. 10-15 sekunder. Denne metode benyttes somme tider når den almindelige akupunktur ikke længere er tilstrækkelig. Metoden anvendes for eksempel ved kroniske smerter og kredsløbsforstyrrelser.
  • Øreakupunktur (Auriculoterapi) er en behandling, hvor bestemte punkter på det ydre øre påvirkes. Øret opfattes som et mikrosystem, der afspejler hele kroppen. Til at lokalisere ørets akupunkturpunkter benyttes pulsdiagnose (VAS vakulære autonome signal) som indikerer hvilke punkter, som er modtagelige for behandling.
  • Parallelakupunktur tager udgangspunkt i at holde organismens egne originale signalsystemer i naturlig balance. Behandlingen udføres parallelt (bilateralt) fortrinsvis via fod og håndpunkter og er smertefri.
  • Posturologi er en metode hvor man undersøger de neurofysiologiske forstyrrelser, som aflæses i kropsholdningen[kilde mangler]. Værktøjerne i posturologien er ASP ørenåle, nordpolsmagneter, neurostabs og proprioceptive sålindlæg.
  • Skalpakupunktur er en behandlingsform, hvor der stikkes nåle i hovedbunden, da visse områder af kraniet ses som korresponderende med bestemte afsnit inden for centralnervesystemet. Denne metode anvendes gerne ved behandling af hjerneblødninger og lammelser.
  • Elektroakupunktur er en behandling, hvor nålen tilføres en svag strøm. Oprindelig roterede akupunktørerne nålen mellem fingrene, og skabte dermed en bedøvende virkning. I dag forsøger akupunktøren at opnå denne virkning ved hjælp af elektrisk stimulation. Metoden anvendes især ved bedøvelser i forbindelse med mindre operationer.

Brug af akupunktur i Danmark

I 2010 havde 24,0 % af alle voksne danskere brugt akupunktur på et eller andet tidspunkt i livet og 7,1 % havde brugt det indenfor det seneste år [2]

I 2005 havde 16,6% af alle voksne danskere brugt akupunktur på et eller andet tidspunkt i livet. Den typiske bruger af akupunktur var 1) kvinde, 25-44 år og bosat i Region Hovedstaden eller 2) kvinde, 45-64 år og bosat i Region Syddanmark. [3]

Religiøse elementer i akupunktur

Akupunkturens religiøse udgangspunkt er daoismen og indeholder de religiøse ideer, der findes inden for denne religion.

Akupunktørene i Danmark tillægger ikke behandling nogen religiøs betydning.

Foreninger

I Danmark er der adskillige foreninger, som organiserer akupunktører og læger med akupunkturindsigt.

Akupunktørene er organiseret i Danske Akupunktører (DA) og Praktiserende Akupunktører(PA), begge disse organisationer er godkendt af sundhedsstyrelsen til at registere akupunktører, og må tildele deres medlemmer (som opfylder betingelserne i loven) titlen Registreret Akupunktør eller Registreret Alternativ Behandler med speciale i akupunktur. Både DA og PA organiserer sundhedspersonale og uddannede akupunktører, blot skal de akupunkturfaglige kvalifikationer naturligvis være iorden.

Læger, tandlæger og dyrlæger kan vælge at organisere sig i Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (DMSA), denne organisation optager kun læger, tandlæger og dyrlæger. DMSA optager bl.a. medlemmer som har et mindre akupunktur kendskab, men efteruddaner også deres medlemmer til Diplomlæger i akupunktur. Diplomlæger har kendskab til akupunktur på lige vilkår som medlemmerne af DA og PA.

Derudover er der foreningen Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur.

Forskning

Der har været udført videnskabelig forsøg med akupunktur i punktet P6 i forbindelse med kvalme og opkastning efter operation, og en sammenligning af studierne synes at støtte at akupunktur i nogle tilfælde havde en positiv effekt.[4]

I forbindelse med udgivelsen af lægen og journalisten Jerk W. Langers bog Alternativ behandling udtalte han til Ritzaus Bureau:

"Når det fx gælder akupunktur, som praktiseres af mange læger, så er der primært dokumentation for effekten på to områder: På kvalme og opkastninger efter operation samt på smerter efter tandbehandling, mens resten er mere tvivlsomt. For en lang række smertetyper samt også rygeafvænning findes der ikke veldokumenteret effekt af akupunktur" [5]

Ifølge Cochrane Collaboration er der ved akupunktur fundet tendens til positiv effekt ved flere typer behandlinger. Resultaterne er dog så usikre, at de ikke giver grundlag for generelle anbefalinger.[6]. Eksempler på symptomer hvor der ved behandling er observeret en mulig positiv effekt:

  • Kvalme og opkast ifm. kejsersnit
  • Bækken og rygsmerter under graviditet
  • Kroniske nakkesmerter
  • Migræne
  • Menstruationsmerter
  • Skulderstivhed eller blodprop i hjernen eller hjerneblødning
  • Smerter i hånden ved leddegigt
  • Akut kvalme efter kemoterapi
  • Knæsmerter ved ledegigt

Der findes kun ganske lidt dansk forskning i akupunktur. Den danske forsker Maiken Nedergaard har ved University of Rochester Medical Center i USA, forsket i kroppens opfattelse af smerte. Hun og hendes kollegaer har fundet ud af, at stoffet adenosin virker smeretlindrende. Når en nål sættes i en mus 24-dobles mængden af adenosin, og to trejdedele af de testede mus havde færre smerter i benet efter akupunktur. 

Gert Karlson offentliggjorde i 2013 følgende projekt - PMID 23981368: Acupuncture in asthmatic children: Prospective, randomised, controlled clinical trial of efficacy

Se også

Eksterne henvisninger

Offentlige institutioner, der informerer om akupunktur

Læger, der praktiserer akupunktur

Akupukturforeninger

Kritik

Kilder

  1. ^ Akupunktur – Læge Ole Dahl / Artikler om akupunktur / Hvad er akupunktur? (Ugeskrift for læger)
  2. ^ Akupunktur, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling
  3. ^ Brug af alternativ behandling i 2005, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling
  4. ^ A. Lee, M.L. Done (2004). "Stimulation of the Wrist Acupuncture Point P6 for Preventing Postoperative Nausea and Vomiting". Cochrane Database Syst. Rev. (3): CD003281. PMID 15266478.
  5. ^ http://www.akupunkturdoktor.dk/presse/nyhed.asp?id=8 og citeres også på http://www.b.dk/viden/placebo-akupunktur-virker
  6. ^ Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling: Effekt af akupunktur, akupressur, elektroakupunktur og moxibustion