Albert Einstein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
SemibeskyttetAnonyme og nyligt registrerede brugere kan ikke redigere denne artikel
Albert Einstein
Albert Einstein (Nobel).png
Albert Einstein i 1921, da han modtog Nobelprisen
Født 14. marts 1879(1879-03-14)
Ulm, Württemberg, Tyskland
Død 18. april 1955 (76 år)
Princeton, New Jersey, USA
Bopæl Tyskland, Italien, Schweiz, USA, Serbien (dav. Østrig-Ungarn)
Nationalitet Tyske kejserrige Tyske kejserrige (1879–1896, 1914–1933)
Schweiz Schweiz (1901–1955)
USA USA (1940-1955)
Forskningsområde Fysik
Arbejdsplads(er) schweizisk patentkontor, Zürichs universitet, Karlsuniversitetet, Det Preussiske Videnskabsakademi, Kaiser Wilhelm-selskabet, Universitetet i Leiden, Institute for Advanced Study (Princeton)
Alma mater ETH Zürich
Akademisk vejleder Alfred Kleiner
Kendt for Generel relativitetsteori, Speciel relativitetsteori, Brownske bevægelser, Fotoelektrisk effekt, E=mc², EPR-paradokset
Hovedværk(er) "Folgerungen aus den Capillaritätserscheinungen" (1901)
Nobelpris Fysik 1921 Nobel prize medal.svg
Betydningsfulde priser Nobelprisen i fysik (1921)
Copleymedaljen (1925)
Max Planck-medaljen (1929)
Signatur Albert Einsteins signatur

Albert Einstein (14. marts 187918. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion. I dag huskes han især som grundlæggeren af den specielle og den almene relativitetsteori og for sit pacifistiske engagement i politiske og sociale forhold. Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt. Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd.[Kilde mangler]

Nobel prize medal.svg Nobelprisen i fysik
1921

Baggrund

Einstein blev født i den sydtyske by Ulm. Et halvt år gammel flyttede han med familien til München, hvor hans far åbnede en mindre elektronikvirksomhed. Trods sin jødiske baggrund blev Einstein som seksårig indskrevet i den katolske grundskole Petersschule, hvorfra han som niårig blev overflyttet til Luitpold Gymnasium. På grund af økonomiske vanskeligheder valgte familien i 1894 at flytte til Torino og få måneder senere til Pavia. Albert Einstein blev i Mûnchen for at afslutte gymnasiet. Han valgte i 1895 at afbryde skolegangen for at følge efter forældrene.

Som 16-årig forsøgte han uden studentereksamen at blive indskrevet på Zürichs polytekniske højskole. Han bestod dog ikke optagelsesprøven, selv om han fik topkarakterer i fysik og matematik, og derfor tog han i 1896 studentereksamenen på gymnasiet i Aarau i Schweiz. Straks derefter påbegyndte Einstein fysikstudiet på Zürichs polytekniske højskole og fire år efter fik han diplom. Som 17-årig frasagde Albert sig sit tyske statsborgerskab og i 1901 fik han schweizisk statsborgerskab. Efter to år med skiftende vikariater blev han ansat som teknisk sagsbehandler på patentkontoret i Zürich.

Han giftede sig i 1903 med Mileva Maric, som han blev separeret fra i 1916. Med hende fik han to sønner, Hans Albert (1904) og Eduard (1910). Den 2. juni 1919 giftede han sig med sin kusine Elsa Löwenthal, født Einstein. Efternavnet havde hun fra sin mand af første ægteskab. Elsa var tre år ældre end Albert. Fra dette ægteskab var der ingen børn.

Der er uvist, hvad der skete med Albert og Milevas datter Lieserl, der blev født, før de blev gift. Nogle mener, hun døde som spæd, andre at hun blev bortadopteret. Den yngste af de to sønner blev sendt på institution for skizofreni og døde på en anstalt. Den ældste, Hans Albert, flyttede til Californien, blev universitetslærer og havde ikke megen kontakt med sin far.

Albert Einstein døde kort efter indlæggelse på et hospital i Princeton. Ved en obduktion blev Albert Einsteins hjerne fjernet uden tilladelse og gemt for nærmere undersøgelser. Hjernen var forsvundet i lang tid, idet en videnskabsmand mente, den var hans ejendom. I Michael Paternitis bog Chauffør for Albert Einstein – gennem USA med geniets hjerne i en plasticboks beskrives hjernens sidste rejse til den rette ejermand.[1]

Mirakelåret 1905, Einsteins artikler

Albert Einstein og Niels Bohr, i Brussel til Solvay konferencen i 1930, startet af Ernest Solvay i 1911

Einstein var ansat som forskningsmedarbejder ved det schweiziske patentkontor fra 1902 til 1906 og fik sin doktorgrad i 1905. Samme år skrev han de fire epokegørende artikler, der også er kendt som hans Annus Mirabilis afhandlinger (Annus mirabilis), der er blevet grundstenene for den moderne fysik, og som udgjorde et paradigmeskift i forhold til den klassiske fysik.

I den første artikel "Om et heuristisk synspunkt angående lysets frembringelse og omdannelse" introducerede han teorien om den fotoelektriske effekt, principper som den moderne laser bygger på. Den anden artikel var en doktorafhandling om molekylers størrelse. Den tredje artikel om Brownske bevægelser var en bevisførelse for eksistensen af atomer. Indtil da havde atomet været betragtet som et værdifuldt begreb, samtidig med at fysikere og kemikere førte heftige debatter om, hvorvidt det var reelt eksisterende. Einsteins statistiske diskussion af atomets opførsel gav imidlertid eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer i mikroskoper. Den fjerde artikel indeholdt den specielle relativitetsteori.

Fra 1907 til 1915 udarbejdede Albert Einstein den almene relativitetsteori.

Han var overbevist om kausalitet og determinisme og tilhænger af Baruch de Spinozas filosofi og mente, at kvantemekanikken var ufuldstændig.

I 1924 skrev han tre artikler om statistisk kvantemekanik. De var noget af det seneste, han bidrog til fysikken med, selv om han fortsatte med at udgive artikler, indtil han døde. Nogle år senere begyndte han på den berømte dialog med Niels Bohr. Den handlede om kvantemekanik og varede indtil Einsteins død.

Einsteins mest berømte arbejde er ligningen E=mc² fra 1905, der beskriver sammenhængen mellem energi og masse. Ligningen var en vigtig brik i udviklingen af atombomben.

Einstein og Hitler

I de turbulente år efter 1. verdenskrig voksede de antisemitiske bevægelser i Tyskland, og Albert blev hurtigt skydeskive. Efter mordet på den tyske udenrigsminister Walther Rathenau i 1922, blev Einstein udsat for mordtrusler fra højreekstremister. Allerede i 1921 skrev Hitler om "hebræernes dyrkelse af tysk videnskab". Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev Einstein beskyldt for at udvikle "jødisk fysik". Einstein flygtede til USA, hvor han fik en stilling ved Institute for Advanced Study i Princeton i New Jersey. Han fik statsborgerskab i USA i 1940. Han brugte de sidste femten år af sit liv som yderst aktiv pacifist og forsøgte at udvikle en samlende teori for den generelle relativitet og kvantemekanikken. Han døde i Princeton i 1955.

Einstein gik ind for udviklingen af atombomben for at sikre, at Hitler ikke kom først. Allerede 2. august 1939 sendte han et brev til præsident Franklin D. Roosevelt, i hvilket han opfordrede Roosevelt til at igangsætte et program, der skulle lave atomvåben. Men efter verdenskrigens afslutning gik han ind for atomvåben-nedrustning og skabelsen af en verdensregering. Han er medforfatter til Russell-Einstein-manifestet om faren ved atomvåben.

Israel og Einstein

Da præsident Chaim Weizmann døde i 1952, blev Einstein tilbudt at blive Israels anden præsident, men han afslog. Hans religiøse overbevisning lå nærmere Spinozas panteisme. Han mente, at Gud viste sig gennem naturlovenes hellige harmoni og afviste eksistensen af en personlig gud, der skulle være i stand til at interagere med mennesker. Blandt de store religioner foretrak han buddhismen.

Referencer

  1. Paterniti, Michael: Chauffør for Albert Einstein – gennem USA med geniets hjerne i en plasticboks, ISBN 87-14-29721-3

Ekstern henvisning

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: