Albrecht 1. af Tyskland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Albrect 1. af Tyskland, (cirka 1250 – 1. maj 1308), tysk konge fra 1298 til sin død i 1308.

Albrecht var søn af Rudolf 1. af Tyskland og Gertrud af Hohenberg.

Hertug af Østrig og konge af Tyskland[redigér | redigér wikikode]

I 1282 udnævnte faderen ham til hertug af Østrig og Steiermark. Ved faderens død i 1291 lykkedes det ikke Albrecht at blive konge af Tyskland.

Albrecht gjorde oprør mod faderens efterfølger kong Adolf af Nassau. Efter Adolfs død i 1298 blev Albrecht valgt til konge af Tyskland. Han blev senere myrdet af sin brorsøn Johannes Parricida.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I 1274 giftede Albrecht sig med Elisabeth af Göritz (tysk: Elisabeth von Kärnten, Görz und Tirol). Parret fik 12 børn:

  1. Agnes (1281-1364)
  2. Rudolf 1 af Bøhmen (1282-1307)
  3. Frederik den Smukke, (1289-1330). Under navnet Frederik 3. var han tysk modkonge fra 1314 til 1330.
  4. Leopold 1., hertug af Østrig (1290-1326)
  5. Albrecht 2., hertug af Østrig (1298-1358)
  6. Otto, hertug af Østrig (1301-1339)
  7. Meinhard (1300-1309)
  8. Anna (død 1327)
  9. Katarina (død 1323)
  10. Gutta (død 1329)
  11. Elisabeth (død 1353)
  12. Henrik (død 1327)