Albrecht Dürer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. jun. 2015, 23:47 af KasparBot (diskussion | bidrag) KasparBot (diskussion | bidrag) (Autoritetsdata moved to wikidata)
Albrecht DürerSelvportræt (1498).
Museo del Prado, Madrid

Albrecht Dürer (21. maj 1471 i Nürnberg6. april 1528 i Nürnberg) var en billedkunstner, billedskærer og matematiker fra renæssancen.

Biografi

Albrecht Dürer var anden søn i en søskendeflok på 18. Han kom i lære hos Michael Wolgemut i 1486.

Albrecht Dürer blev 7. juli 1494 gift med Agnes Frey, datter af en lokal handelsmand. Han rejste til Italien i august 1494, hvor han kom under indflydelse af flere renæssancekunstnere. Han vendte tilbage til Nürnberg i 1495.

I 1506 foretog han endnu en rejse til Italien, hvor han blandt andet fik en bestilling fra kirken San Bartholomeo i Venedig. Fra 1507 til 1520 rejste han rundt Europa. Han havde allerede vundet berømmelse, og han kendte de fleste af samtidens mestre.

I juli 1521 fik han den sygdom, han døde af i 1528, 56 år gammel.

Om Dürers værker

Han var mest kendt for sin serie træsnitsbilleder, Apokalypsen (1498), og to billedserier om korsfæstelsen af Kristus, Den store passion (1498–1510) og Den lille passion (1510–1511). Disse tryk af Dürer er meget værdsat; nogle af de mest kendte er Ridder, Døden og Djævelen (1513), Den hellige Hieronymus i sit kammer (1514) og Melankoli I (1514), desuden Kejser Maximilian æresport fra 1515.

Melankoli I, var det første billede, hvori Dürers magiske firkant dukker op. De fire ryttere fra Apokalypsen (De fire apokalyptiske riddere) (1497–1498) og et af billederne fra hans Apokalypse-serie er også blevet rost, såvel som hans mange selvportrætter.

Han er også kendt for sine serier træsnit og kobbertryk, der ofte er gengivet.

Billeder af Albrecht Dürer

Eksterne henvisninger