Alessandro Tassoni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Alessandro Tassoni (28. september 1565 i Modena - 25. april 1635 sammesteds) var en italiensk digter.

Efter studier i Bologna og Ferrara rejste han til Rom, hvor han trådte i tjeneste hos kardinal Colonna. Med denne boede han en tid i Spanien. Senere tjente han i en årrække Hertug Carlo Emanuele og dennes Søn Kardinal Maurizio. Men hans frimodige Udtalelser om de fremmede Herskere i Landet skabte ham mange Fjender ved Hoffet, og 1622 trak han sig tilbage. Han levede nu 4 Aar uafhængig i Rom, optaget af sine Studier. Senere traadte han i Kardinal Ludovisi’s Tjeneste, og efter dennes Død rejste han til Modena, hvor han boede til sin Død. I 1622 udkom i Paris det vittige satiriske Epos La secchia rapita, som T. frem for alt skylder sit Ry. Digtet er skrevet i Oktaverim og bestaar af 12 Sange. Det har som Udgangspunkt en historisk Begivenhed, da virkelig Beboerne i Modena, efter Slaget ved Zappolino 1325, som Sejerstrofæ fra Bologneserne hjembragte en Træspand. Men historisk er ikke den frygtelige Krig, som T. lader følge heraf og hele hans burleske og fantastiske Fremstilling med Indblanding af de gl. Guder og Reminiscenser fra Homer, Virgil og Ariost. I Virkeligheden er hele Digtet en skarp Samfundssatire, hvori de forsk. Personer var let kendelige for Samtiden; desuden er Digtet en Parodi paa de mange daarlige Efterligninger af Ariost’s og Tasso’s Epos. La secchia rapita gjorde stor Lykke, er udg. mangfoldige Gange, saaledes af Carducci (1861) i Firenze og oversattes paa flere Sprog; til Fransk af Pierre Perrault (1678), til Tysk af Kritz (1832). I Pensieri diversi (1601) rettede T. kætterske Angreb paa Homer’s og Aristoteles’ Autoritet og forsøgte langt tidligere end Perrault i Frankrig at hævde sin Samtids Overlegenhed overfor de gl. Forf., baade hvad Kunst og Videnskab angik. I Considerazioni sopra le rime di Petrarca (1609) angreb han det Afguderi, som Samtiden drev med Laura’s Sanger, og i Filippiche (1615) og Manifesto rettede han et voldsomt Angreb paa de fremmede Undertrykkere af hans Fædreland.

Kilder[redigér | redigér wikikode]