Alexandra af Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om Edvard 7. af Det Forenede Kongeriges hustru. For andre betydninger, se Prinsesse Alexandra (flertydig).
Alexandra af Danmark
Dronning af Storbritannien og Irland
Kroning 9. august 1902
Westminster Abbey
Regerede 1901-1910
Ægtefælle Edvard VII af Storbritannien
Børn Albert Victor af Storbritannien
George V af Storbritannien
Louise af Storbritannien
Victoria af Storbritannien
Maud af Storbritannien
John af Storbritannien
Fulde navn
Alexandra Caroline Marie Charlotte Louise Julia
Hus Huset Glücksborg
Far Christian 9.
Mor Louise af Hessen-Kassel
Født 1. december 1844
Det Gule Palæ, København
Død 20. november 1925
Sandringham House, Norfolk, England
Begravet St George's Chapel, Windsor Castle

Alexandra Carolina Marie Charlotte Louise Julia, (1. december 1844 i Det Gule Palæ20. november 1925) prinsesse af Danmark, dronning af Storbritannien og kejserinde af Indien. Hun var datter af Kong Christian 9. af Danmark og Louise af Hessen-Kassel.

Prinsesse Alexandra blev prinsesse af Wales, da hun den 10. marts 1863 blev gift med prinsen af Wales, den senere kong Edvard VII af Storbritannien.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Alexandra og hendes familie i 1862

Alexandra blev født den 1. december 1844 i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg i København som det næstældste barn og ældste datter af den senere Christian 9. og Louise af Hessen-Kassel.

På det tidspunkt var hendes far stadig kun prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en ubetydelig sidelinie til det danske kongehus. Dette ændredes i 1853, da hendes far blev gjort til dansk tronarving, og familiens anseelse steg betydeligt.

På grund af Alexandra og hans andre børn og børnebørns alliancer med andre kongelige huse, blev Christian 9. kendt som "Europas svigerfar". Som Europas svigerfar samlede han sine børn, svigerbørn og børnebørn på Fredensborg slot eller på Bernstorff slot.

Særligt 1880-erne og 90-erne blev kendte for de store sammenkomster der fandt sted.

Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Fotografi af Alexandra som ung prinsesse omkr. 1860

Alexandra voksede op med sine søskende i "Det Gule Palæ", og efter at faderen blev dansk tronarving, havde familien også adgang til Bernstorff Slot. Familien var tæt knyttet, og forældrene lagde vægt på at give børnene en simpel borgerlig opdragelse, der lagde stor vægt på de kongeliges pligter. Senere blev alle børnene kendt for deres evner til at omgås mennesker, deres pligtopfyldelse og evne til at representere.

Familiens midler var begrænsede under Alexandras barndom og ungdom, og Louise gjorde det klart, at de ikke kunne forvente de samme ting, som børn i deres omgangskreds var vant til.

Alexandra og de fleste at hendes søskende var ikke særlig bogligt anlagte, og senere hen blev gæster, der besøgte Danmark, chokeret over deres barnlige lege og til tider kedelige samvær.

Således voksede Alexandra op i et simpelt, men lykkeligt miljø med familien som centrum, hvilket ikke altid var tilfældet for andre kongelige og fyrstelige familier.

Alexandra var tættest knyttet til sin søster, Dagmar, og de to havde et tæt bånd til hinanden gennem hele livet. Ligeledes var Alexandra tæt med hendes bror, Vilhelm, og hun besøgte ofte Grækenland, efter han var blevet udnævnt til konge.

Forlovelse og ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Bryllupsbillede af prinsen og prinsessen af Wales

I 1862 blev Alexandra forlovet med prinsen af Wales. Udvalget af prinsesser for den fremtidige britiske konge var begrænset i perioden, og et stort arbejde blev sat ind for at finde ham den rette brud.

Alexandra blev hurtigt en af kandidaterne, men det var ikke med udelt begejstring for den britiske kongefamilie. Hendes svigermoder, dronning Victoria, var ikke glad for de politiske problemer, det indebar, at Bertie blev gift med en dansk prinsesse. England var en allieret af Preussen, og en konflikt mellem Danmark og de tyske stater vedrørende hertugdømmerne Slesvig-Holsten var under opsejling.

I sidste ende var Alexandra dog den bedste kandidat, og hun vandt sin svigermoder og resten af den britiske kongefamilie med sine beskedne manerer og skønhed.

Inden brylluppet måtte Alexandra aflægge sin svigermoder et længere visit, og Victoria gjorde det klart, at hun ikke brød sig om det danske aspekt ved den unge prinsesse eller hendes familie.

I marts 1863 ankom Alexandra sammen med sin familie til England, hvor brylluppet skulle stå 10. marts. Til anledningen havde den engelske digter Alfred Tennyson skrevet en ode til hende:

Sea King's daughter from over the sea,

Alexandra!
Saxon and Norman and Dane are we,
But all of us Danes in our welcome of thee,
Alexandra!




A Welcome to Alexandra, Alfred Tennyson

Bryluppet blev et kæmpe tilløbstykke, og store folkemængder var på gaden for at hylde det unge par. Der var dog en del mislyde, da dronning Victoria, der var i sorg over prins Alberts død i 1861, valgte at holde brylluppet på Windsor i stedet for i London.

Prinsesse af Wales[redigér | redigér wikikode]

Alexandra som Prinsesse af Wales i 1881
Akvarel udført af Alexandra mens hun var Prinsesse af Wales, collagealbum 1866-69

Alexandra var prinsesse af Wales fra 1863 til 1901, det længste nogen har båret den titel. Alexandra havde som prinsesse af Wales flere repræsentative pligter og velgørenhedsarbejde. Hun stiftede en fond til bekæmpelse af arbejdsløshed, og arbejdede for hospitalsvæsenets udvikling.

Hun havde ingen politisk indflydelse i den periode, ligesom hendes mand blev udelukket fra at deltage i politik af dronning Victoria. Alexandra forsøgte dog både som prinsesse og som dronning at varetage danske og græske interesser, dog ofte uden megen succes. Kort efter hendes ægteskab eskalerede krisen mellem Danmark og de tyske stater, og hun holdt højlydt med sit fødeland, hvilket Victoria ikke brød sig om. Alexandra agiterede for britisk indgriben på dansk side under krigen mellem Danmark og Tyskland i 1864, og i 1890 sendte hun et langt memorandum til lord Rosebery i forbindelse med mageskiftet, hvor Storbritannien gav Helgoland til Tyskland i bytte mod kolonien Zanzibar. Alexandra fik megen ros for sin henvendelse, men den fik ingen praktisk betydning.[1] Dronning Victoria skrev: "Hvad kunne være mere smerteligt for vor familie end de politiske vanskeligheder, vi blev sat i, under krigene med Danmark?" Den tyskættede dronning ønskede ingen dansk sejr.[2]

Alexandra dedikerede sin tid på sine børn og sine sociale pligter. Edward var meget glad for at deltage i selskabslivet, hvilket Alexandra også deltog i for at glæde ham, ligesom parret selv afholdt flere baller og fester om året. Ægteskabet var lykkeligt, men bar præg af Edwards livsstil og offentlige affærer og skandaler. Alexandra støttede sin mand, når sagerne opstod.

Alexandra blev et modeikon og hendes tøjstil blev kopieret af andre modebevidste kvinder. Da hun blev halt på det ene ben efter en svær fødsel, kopierede kvinderne den såkaldte " Alexandra limp."

Parret havde som bolig Marlborough House i London og Sandringham House i Norfolk. Sandringham blev Alexandras foretrukne hjem, og hun indrettede det efter sin egen personlige smag.

Dronning[redigér | redigér wikikode]

Kong Edward VII og dronning Alexandra

Dronning Victoria døde i 1901 og Alexandra og Edward blev det nye kongepar. En storslået kroning blev planlagt, den første siden Victorias i 1838. Edward blev dog syg umiddelbart inden, og den blev udsat til senere på året.

Som dronning beholdt hun de samme sociale gøremål, hun havde haft tidligere, og hun beholdt mange af sine hoffolk.

Edward tillod hende efter sigende ikke at læse statspapirerne, og hun måtte ikke deltage i nogle af de officielle besøg, da han var bange for, at hun ville blande sig. Hun var meget antitysk som resten af den danske kongefamilie og tillod ikke noget, der gavnede Tyskland, ligesom hun var dybt mistroisk ovefor den tyske kejser, Vilhelm 2.

Parrets regeringstid blev siden kendt for dens dekadence og mode, i skarp kontrast til 1. verdenskrig, der fulgte efter Edwards død.

Alexandra blev den første dronning til at besøge det britiske underhus under en debat.

Edward, der allerede var en ældre herre, da parret kom på tronen, havde et dårligt helbred og døde i 1910.

Enkedronning[redigér | redigér wikikode]

Alexandra blev med alderen mere og mere tunghør, og hun tilbragte en stor del af sin enketid i Danmark, dels hos familien på Fredensborg, dels på Hvidøre Slot, som hun købte sammen med sin søster, enkekejserinde Dagmar af Rusland.

I England dedikerede hun sit liv til velgørenhed og stiftede Alexandra Rose Day, hvis overskud gik til de fattige.

Alexandra havde bevaret et ungdommeligt udseende det meste af livet, men under 1. verdenskrig ældedes hun hurtigt og begyndte at gå med slør og kraftig makeup.

De sidste år var hun fysisk svækket, og besøgte ikke længere Danmark eller udlandet.

Alexandra døde i 1925 på Sandringham.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Alexandra med døtrene Louise og Victoria

De fik seks børn:

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Carl-Erik Grimstad: Dronning Mauds arv (s. 177), forlaget Aschehoug, Oslo 2010, ISBN 978-82-03-29131-9
  2. Carl-Erik Grimstad: Dronning Mauds arv (s. 311)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bramsen, Bo (1993), Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt. (2. udg.), København: Forum, ISBN 87-553-1843-6 
  • Olden-Jørgensen, Sebastian (2003), Prinsessen og det hele kongerige. Christian IX og det glücksborgske kongehus, København: Gad, ISBN 8712040517 
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: