Alfred Rosenberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Alfred Rosenberg
Fra 1942 husede bygningen Alfred Rosenbergs ministerkontor for de besatte lande i øst

Alfred Rosenberg (12. januar 189316. oktober 1946) var en tyskbaltisk nazistisk politiker – medlem af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei 1919-1945arkitekt og raceideolog. Han blev født i Reval (nu Tallinn), hovedstaden i Estland.

I 1915 blev han 22 år gammel gift med Hilda Lessmann. Han var endnu ikke færdig med sine studier. Ægteskabet holdt i otte år. I 1917 , da han var færdig som arkitekt og ingeniør, giftede han sig igen. Samme år flyttede han til Tyskland med sin kone og blev tysk statsborger.

Alfred Rosenberg blev allerede medlem af NSDAP i januar 1919. Hitler meldte sig først ind i oktober 1919. Rosenberg forblev medlem til 1945.

I de 26 år han var medlem af partiet, nåede han højt i systemet. I 1923 blev han chefredaktør for partiavisen Völkischer Beobachter. Rosenberg blev gift tredje gang i 1925. Han og hustruen, Hedwig Kramer, fik en dreng og en pige. Drengen døde som barn, mens pigen, der blev født i 1930, overlevede krigen.

Alfred Rosenberg blev valgt til Rigsdagen i 1930. Her sad han, da Hitler kom til magten i 1933. Hitler udnævnte ham til øverste leder af nazipartiets udenrigsafdeling. Som dens leder rejste Rosenberg samme år til England for at forsikre den britiske befolkning, at nazipartiet ikke var en trussel for verdensfreden. I 1938 var der under Joseph Goebbels udstedt en ordre om at ødelægge jødiske synagoger og butikker, (Krystalnatten). I 1939 oprettede Rosenberg en afdeling, hvis opgave var at stjæle jødiske biblioteker, malerier, skulpturer og andre kostbarheder. Afdelingen "Institut zur Erforschung der Judenfrage" var en klar krænkelse af menneskerettighederne.

Alfred Rosenberg blev i 1941 udnævnt til rigsminister for de besatte lande i øst af Adolf Hitler. Denne post beholdt han maj 1945, hvor han blev fængslet af De Allierede.

Under Nürnbergprocessen blev han dømt for alle fire anklagepunkter:

  • Forbrydelser mod freden.
  • Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.
  • Krigsforbrydelser.
  • Forbrydelser mod menneskeheden.

Alfred Rosenberg blev fundet skyldig og dømt til døden ved hængning. Han blev hængt d. 16. oktober 1946. Han blev 53 år.

Alfred Rosenbergs dagbøgog er i 2013 blevet tilgængelig på internettet fra det amerikanske holocaust museum.[1][2]

Tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

Rosenberg blev født af etnisk tyske forældre i byen Reval i Russiske Kejserrige. Nu hedder byen Tallinn og ligger i Estland. Han studerede arkitekturRigas tekniske institut og læste til ingeniørMoskvas universitet og afsluttede sit Ph.d. studium i 1917. Bygninger, som han tegnede, findes stadig i den centrale del af Tallinn.

Da den russiske revolution brød ud i 1917, støttede Rosenberg de "hvide", antikommunisterne. Han flygtede først til Paris og tog derefter til München. Her bevægede han sig i radikalt antibolsjevikiske, russiske emigrantkredse og sluttede sig også til det tysknationale hemmelige selskab Thuleselskabet.

I 1919 mødte Rosenberg den "völkische" (tysknationale) forfatter Dietrich Eckart, og begyndte at skrive til hans tidsskrift Auf gut Deutsch. Gennem Dietrich Eckhart mødte han Adolf Hitler.

I januar 1919 meldte han sig ind i NSDAP, hvor han var blandt de første medlemmer. Rosenberg ledede den nationalsocialistiske bevægelse, mens Hitler sad i fængsel efter det mislykkede "ølkælderkup" i 1923. Rosenberg var også en tid redaktør af den nationalsocialistiske avis Völkischer Beobachter.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Efter 2. verdenskrig blev Rosenberg stillet for krigsforbryderdomstolen i Nürnberg og dømt til døden. Dødsdommen blev eksekveret ved hængning.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: