Alkaios

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Alkaios (græsk Ἀλκαῖος) (født ca. 620 f.Kr.) var en græsk digter og en af de ni kanoniske lyrikere. Han var samtidig med Sappho og tilhørte aristokratiet i MytileneLesbos. Han var i den forbindelse involveret i forskellige politiske stridigheder.

Politisk liv[redigér | redigér wikikode]

Alkaios og Sappho, attisk rødfigursvase, ca. 470 f.Kr., Staatliche Antikensammlungen (Inv. 2416)

Under en borgerkrig på Lesbos sluttede Alkaios og hans brødre sig til Pittakos' fløj, og de fik fjernet aristokraten Melanchros fra magten. Alkaios kæmpede sammen med Pittakos i et slag imod athenerne ved Sigeion (nær Troja, hvor Pittakos besejrede den athenske general Phrynon. Ifølge Herodot flygtede Alkaios fra slaget, og han skal i nogen af sine digte have svaret igen på beskyldninger om fejhed.[1]

Alkaios deltog siden i et mislykket kup imod aristokraten Myrsilos, der havde fået større magt efter Melanchros' fald. Pittakos allierede sig imidlertid med Myrsilos, og Alkaios måtte gå i eksil. Efter Myrsilos' død kom Alkaios åbenbart overens med Pittakos og kunne vende tilbage til Lesbos. Han blev dog snart tvunget i eksil igen, og han rejste helt til Egypten. En af hans brødre tjente samtidig i den babylonske hær under Nebukadnesar II.


Digtning[redigér | redigér wikikode]

I oldtiden kendte man 10 bøger (bogruller) af hans digtning, men de er kun bevaret i fragmenter (fortrinsvis i egyptiske papyri og i citater hos senere forfattere).

Alkaios' politiske og militære erfaringer er afspejlet i hans digtning. Vi læser om våben og krig, om skibbrud og om ryggesløse tyranner. Men det er ikke det hele: Alkaios digter også om venskab og kærlighed. En del af hans digte omhandler kærlighed til unge mænd (pæderasti). Hans digtning har formentlig skullet fremføres ved symposier, hvor mænd, der tilhørte samme samfundslag og havde de samme politiske forestillinger, mødtes, drak og sang. Et eksempel på Alkaios' digtning:[2]

Citat Ret så usselt et liv lever jeg arme mand
her på landet gemt væk, Agesilaïdas,
længes efter heroldens stemme,
som samlingens bud bringer til folk og råd.

Gammel er nu min far, gammel min bedstefar,
bor dog i deres by - byen hvor folk i dag
øver ondskab imod hinanden -;
men derfra er jeg jaget som flygtning bort

til det yderste land. Som Onymakles
har jeg slået mig ned her som en ensom ulv,
klar til kampen; for fred er ikke
det bedste man kan ha med den stærkere.

Guders hellige sted sejled eg over til,
steg i land fra mit skib på den sorte jord,
bor bekvemt herved mødepladsen
og holder min fod borte fra farens vej.

Lesbos' piger med langt slæbende tøj går her
op og ned, og ved dom vælges den skønneste;
festens hellige råb omkring dem
vidunderlig stærkt toner fra kvinderne
...
Citat

Alkaios' digte inspirerede den romerske digter Horats.


Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Herodot, 5.95.
  2. Holger Friis Johansen, Fri mands tale 1984, 77-78.

links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: