Allel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En allel er en bestemt udgave af et gen, som findes på et bestemt sted i et kromosom. Når allelerne fra begge forældre sidder på samme sted på hvert af de to homologe kromosomer, danner de tilsammen genotypen for individet.

Har et individ to kopier af samme allel, så er individet homozygot med hensyn til denne allel. Har individet kopier af to forskellige alleler, så er individet heterozygot.

Dominans og Recessivitet[redigér | redigér wikikode]

Alleler kan være dominante eller vigende/recessive. Et heterozyogt individ har den samme fænotype som homozygoten af den dominante allel. Den vigende allels fænotype kommer kun til udtryk, hvis individet bærer to kopier af den vigende allel. Recessive alleler har skjult nedarvning. Hvis begge forældre er heterozygote, så vil de begge have den dominante fænotype, men deres afkom kan godt være homozygote for den recessive allel, og de vil derfor udvise den recessive fænotype. Mange sygdomsalleler er recessive. Et individ, som er heterozygote, så det (skjult) har den recessive sygdomsallel, kaldes en bærer for sygdommen.

Eksempel: Øjenfarve[redigér | redigér wikikode]

For eksempel i mennekser findes der for genet for øjenfarve en vigende allel b, der giver blå øjne, når den er homozygot, og en dominant allel B, der giver brune øjne. Der er tre mulige genotyper med hensyn til dette gen: Den homozygote genotype BB giver brune øjne, den heterozygote genotype Bb giver brune øjne, da B dominerer i forhold til b, og bb giver blå øjne.

Denne forklaring af nedarvning af øjenfarve er forenklet. I virkeligheden er øjenfarven ikke entydigt bestemt af et enkelt gen.

Kodominante Alleler[redigér | redigér wikikode]

Alleler kan være kodominante. Et individ, som har to forskellige, kodominante alleler, vil have de fænotypiske egenskaber svarende til begge alleler.

Eksempel: AB0 Blodtypen[redigér | redigér wikikode]

Et menneskes AB0-blodtype bestemmes af, om visse sukkermolekyler findes eller ikke findes på overfladen af de røde blodlegemer. Sukkermolekylerne forårsager en immunreaktion, hvis en person, som ikke har det givne sukkermolekyle, får en transfusion med blod, som har vedkommende sukkermolekyle. Der er to typer af disse sukkermolekyler, A- og B-antigenet.

Der findes fire blodtyper i AB0-systemet: 0, hvor begge antigener er fraværende. A-antigenet er tilstede i blod af A- og AB-blodtyperne. B-antigenet er tilstede i blod af B- og AB-blodtyperne. Der er tre alleler i det gen, som bestemmer AB0-blodtypen: i-allelen giver ingen af antigenerne, I_A giver A-antigenet, og I_B giver B-antigenet.

Således giver genotypen ii blodtypen 0, I_Ai og I_AI_A giver blodtypen A, I_Bi og I_BI_B giver blodtypen B, og genotypen I_AI_B giver den sjældneste af AB0-blodtyperne, AB. Derfor er I_A- og I_B-allelerne dominante i forhold til i-allelen, I_A og I_B er kodominante i forhold til hinanden, og i-allelen er recessiv i forhold til både I_A og I_B.

Intermediær dominans[redigér | redigér wikikode]

Hvis den heterozygote genotype har en fænotype, som er kvalitativt anderledes end dem, som de homozygote genotyper har, så er der tale om intermediær dominans.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.