Allel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual.

En allel er en bestemt udgave af en dna-sekvens, som findes på et bestemt sted af et kromosom. Når allelerne fra begge forældre sidder på samme relative sted på hvert af de to ens kromosomer, danner de tilsammen genotypen for individet.

Allelerne kan være enten dominerende eller vigende. Hvis en plantes eller et dyrs gen rummer en dominerende allele, vil det være den, der bestemmer, hvordan plantens fænotype kommer til at se ud. Det samme gælder, hvis genet rummer to dominerende alleler. Kun når begge alleler er vigende, får planten det gen, som giver det vigende udseende. For eksempel kan genet for øjenfarve have en vigende allel, der giver blå øjne, og en dominerende allel, der giver brune øjne. Resultatet vil blive, at personen får brune øjne. Alleler kan ligeledes begge samtidig være dominante (co-dominante). Dette medfører at begge alleler kommer fænotypisk til udtryk. Dette ses blandt andet ved AB blodtyper, hvor både A og B er dominante.

I AB0 systemet, som er et af dine blodtype systemer, forekommer 4 forskellige blodtyper. A, B, AB og 0. Disse fire kaldes fænotyper. Fænotyper kan beskrives som noget måleligt, eller noget som kan observeres. Det er fremtoningspræget. Et eksempel kan være, at blå øjne er en fænotype. Fænotyper kan dække over flere forskellige genotyper; den homozygote og den heterozygote. (forklaring næste afsnit.)

Der findes tre allele gener. IA, IB og i, som sidder på kromosom 9, ud af de 23 kromosomer vi har. Da vi har to versioner af alle vores kromosomer, har vi altså to kromosom 9. På hver af dem kan sidde et allelt gen. De allele gener kan - sammensat i forskellige kombinationer - kode for din blodtype. De kan sættes sammen på 6 forskellige måder: IA og IA eller IA og i. (begge kombinationer koder for blodtypen A. IB og IB eller IB og i. (koder begge for blodtype B.) IA og IB (koder for blodtype AB.) ii (koder for blodtype 0.)

Kombinationen af de allele gener giver en bestemt genotype. Fx er kombinationen IA og IA en genotype, mens kombinationen IA og i er en ny genotype. Dette gælder selv om disse kombinationer begge koder for blodtypen A. Dette skyldes at de to forskellige genotyper har samme egenskaber - samme fremtoningspræg. De to forskellige genotyper er altså samme fænotype. (blodtype A er én fænotype, blodtype B en anden, blodtype AB en tredje og blodtype 0 den sidste.)

Grunden til at to forskellige genotyper kan have samme fænotype er, at nogle alleler er dominante. I dette tilfælde er IA og IB de dominante gener. Det allele gen i, kaldes recessivt. I's egenskaber bliver altså undertrykt af de to dominante allelers, og kommer derfor ikke til udtryk, medmindre de befinder sig på begge versioner af kromosom 9. Altså genotypen ii, som bliver til fænotypen(blodtypen)0.

Kombineres A og B vil resultatet blive blodtypen AB, da A og B er codominante - altså lige dominante. Generne har altså lige stor indflydelse på fænotypen. Egenskaberne for IA (det allele gen for blodtypen A) vil komme til syne på lige fod med egenskaberne for IB (blodtype B.)

Når man er homozygot har man to ens allele gener (fx IA og IA) mens en heterozygot har to forskellige (fx IB og i) Da i er recessivt (modsat dominant) skal man som nævnt være homozygot med ii, for at i’s egenskaber kommer til udtryk.

Kort sagt: de allele geners sammensætning danner forskellige genotyper. Afhængigt af genotypernes egenskaber indgår de under forskellige fænotyper. Genotyper med samme egenskaber hører under samme fænotype. Fænotyperne er det samme som hvilken blodtype man har.

De forskellige blodtyper har desuden forskellige antigener og antistoffer. Forklaring på disse kan findes ved at søge efter antigener/antistoffer.

Stub Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.