Allel

En allel er en bestemt udgave af en DNA-sekvens, som findes på et bestemt sted af et kromosom. Når allelerne fra begge forældre sidder på samme relative sted på hvert af de to ens kromosomer, danner de tilsammen genotypen for individet.

Har et individ to kopier af samme allel, så er individet homozygot med hensyn til denne allel. Har individet kopier af to forskellige alleler, så er individet heterozygot.

Allelerne kan være dominerende eller vigende/recessive. Hvis en plantes eller et dyrs gen rummer en dominant allele, vil det i et heterozyogt individ være den dominante allel, der bestemmer, hvordan plantens fænotype kommer til at se ud. Det samme gælder, hvis genet rummer to domnante alleler. Kun når begge alleler er vigende, får planten det gen, som giver det vigende udseende.

Eksempel: Øjenfarve

For eksempel kan genet for øjenfarve have en vigende allel $b$, der giver blå øjne, og en dominant allel $B$, der giver brune øjne. Der er tre mulige genotyper med hensyn til dette gen: Den homozygote genotype $BB$ giver brune øjne, den heterozygote genotype $Bb$ giver brune øjne, da $B$ dominerer i forhold til $b$, og $bb$ giver blå øjne.

Denne forklaring af nedarvning af øjenfarve er forenklet. I virkeligheden er øjenfarven ikke entydigt bestemt af et enkelt gen.

Kodominante Alleler

Alleler være kodominante. Et individ, som har to forskellige, kodominante alleler, vil have de fænotypiske egenskaber svarende til begge alleler.

Eksempel: AB0 Blodtypen

Et menneskes AB0-blodtype bestemmes af, om visse sukkermolekyler findes eller ikke findes på overfladen af de røde blodlegemer. Sukkermolekylerne forårsager en immunreaktion, hvis en person, som ikke har det givne sukkermolekyle, får en transfusion med blod, som har vedkommende sukkermolekyle. Der er to typer af disse sukkermolekyler, A- og B-antigenet.

Der findes fire blodtyper i AB0-systemet: 0, hvor begge antigener er fraværende. A-antigenet er tilstede i blod af A- og AB-blodtyperne. B-antigenet er tilstede i blod af B- og AB-blodtyperne. Der er tre alleler i det gen, som bestemmer AB0-blodtypen: $i$-allelen giver ingen af antigenerne, $I_A$ giver A-antigenet, og $I_B$ giver B-antigenet.

Således giver genotypen $ii$ blodtypen 0, $I_Ai$ og $I_AI_A$ giver blodtypen A, $I_Bi$ og $I_BI_B$ giver blodtypen B, og genotypen $I_AI_B$ giver den sjældneste af AB0-blodtyperne, AB. Derfor er $I_A$- og $I_B$-allelerne dominante i forhold til $i$-allelen, $I_A$ og $I_B$ er kodominante i forhold til hinanden, og $i$-allelen er recessiv i forhold til både $I_A$ og $I_B$.

Stub Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.