Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. Opslagsordet har også en anden betydning, se Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (parti).

Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE/ADLE) (engelsk: Alliance of Liberals and Democrats for Europe, fransk: Alliance des Démocrates et des Libéraux pour l'Europe) er en alliance mellem to europæiske politiske partier, nemlig Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (parti) (ALDE) og Det Europæiske Demokratiske Parti (EDP). Det er den tredjestørste politiske gruppe i Europa-Parlamentet med 84 medlemmer fordelt på 22 lande. ALDE er også repræsenteret i Regionsudvalget, Europarådets Parlamentariske Forsamling og NATO's Parlamentariske Forsamling.

Historie

På mødet i Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis parlamentariske gruppe, som fandt sted i Bruxelles den 13. juli 2004, vedtog man en henstilling om at oprette en ny gruppe sammen med medlemmer af Europa-Parlamentet fra Det Europæiske Demokratiske Parti, der var grundlagt af François Bayrous UDF, Arbejderpartiet i Litauen og det italienske La Margherita. De to europæiske politiske partier er fortsat separate partier uden for Europa-Parlamentet. Den oprindelige gruppe bestod af 88 medlemmer. På ALDE-Gruppens stiftelsesmøde, som fandt sted umiddelbart efter ELDR-mødet, blev medlem af Europa-Parlamentet for det britiske Liberale Demokratiske Parti Graham Watson valgt til gruppeleder. Man vedtog også et 10-punktsprogram for Europa.

Medlemmer

De danske medlemmer af ALDE er:[1]

Noter