Almindelig blåbær
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Almindelig blåbær (Vaccinium myrtillus)
Foto: Bernd Haynold |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig blåbær (Vaccinium myrtillus) er en lav, løvfældende dværgbusk med en opret og stærkt forgrenet vækstform. Skuddene er stive og kantede. Barken er vedblivende lysegrøn og hårløs, og den bærer spredtstillede, lysegrønne knopper. Bladene er ægformede med savtakket rand. Begge bladsider er lysegrønne og hårløse. Blomstringen sker i maj-juni, hvor man kan finde de uanselige, grønlige eller lyserøde, krukkeformede blomster siddende enkeltvis fra bladhjørnerne. Frugterne er sorte bær med blådugget hud.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er meget fint og filtagtigt, og planten er helt afhængig af en symbiose med bestemte svampearter (ericoid mykorrhiza). Bærrene er syrligt-søde og velsmagende.
- Størrelse
0,30 x 0,30 m (15 x 15 cm/år)
- Hjemsted
| Almindelig Blåbær | |||||
| L = 5 | T = x | K = 5 | F = x | R = 2 | N = 3 |
Almindelig blåbær er udbredt fra Lilleasien over Kaukasus til Centralasien, Sibirien, Japan og Nordamerika (inklusive Grønland) samt i det meste af Europa. Busken foretrækker sur og gerne en mere eller mindre næringsfattig jordbund i fuld sol eller let skygge. Derfor optræder den på opgivne marker og fugtige heder og i lyse løvskove. Ved bredden af Ladogasøen findes arten i lyse skove, der har skovfyr som det dominerende træ, sammen med bl.a. almindelig ene, almindelig kohvede, almindelig revling, fåre-svingel, hede-Mmlbærris, hedelyng, mosebølle, mose-post, nikkende flitteraks, smalbladet timian og tyttebær[1]
- Note
- ↑ WWF: Ladoga vegetation (Engelsk)
[redigér] Se også
- Blåbær (frugterne)
Søsterprojekter med yderligere information:
|