Almindelig Blåmunke
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Almindelig Blåmunke (Jasione montana)
Foto: Michael H. Lemmer |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Jasione montana L. |
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Blåmunke (Jasione montana) er en toårig, urteagtig plante med en opstigende vækst og flere, 10-40 cm høje, stængler, der forneden bærer linjeformede, bølgede, stivhårede blade. Blomstringen finder sted fra juni til august. De talrige blomster er samlet i endestillede, halvkugleformede skærme. De enkelte blomster er små, blegblå og meget kortstilkede, og de er omgivet af et mangebladet, takket svøb. Støvknapperne er hvide og stjerneformet udbredt.
-
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en kraftig, dybtgående pælerod med talrige, trævlede siderødder.
-
- Højde x bredde
0,30 x 0,20 m (30 x 20 cm/år).
-
- Hjemsted
| Almindelig Blåmunke | |||||
| L = 7 | T = 6 | K = 3 | F = 3 | R = 3 | N = 2 |
Almindelig Blåmunke er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle med undtagelse af det nordøstlige Afrika og Mellemøsten. Arten er knyttet til lysåbne eller let skyggede voksesteder med et mildt klima og en jord, der er varm, tør, let sur og næringsfattig. Derfor findes den på sandmarker, tørre bakker og i klitter og er almindelig i de fleste egne af Danmark, dog kun sparsomt på de sydligste øer. Ved Øer, nær Ebeltoft, findes den på tørre sandmarker sammen med bl.a. Almindelig Kællingetand, Mark-Bynke, Prikbladet Perikon, Rød Svingel og Sølv-Potentil.
-
- Etymologi
Artsnavnet montana kommer af latin mons, bjerg og hentyder til at den ofte vokser i bjerge og på tørre bakker.
- Almindelig Blåmunke - ''Jasione montana''
[redigér] Eksterne henvisninger
- Beskrivelse og billeder fra den svenske Linnaeus.nrm.se
- Billedgallerier: to fra den tyske Wiki:
Jasione montana - Zandblauwtje – Blåmunke (Jasione montana) — Et Google billedgalleri
Søsterprojekter med yderligere information:
|