Almindelig Blåstjerne
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Almindelig Blåstjerne (Sherardia arvensis).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Blåstjerne (Sherardia arvensis) er en enårig, urteagtig plante med en spinkel, opstigende eller nedliggende vækst. Stænglen er firkantet, forgrenet og ruhåret med kransstillede blade. Hver bladkrans har 4-6 hele, omvendt ægformede eller lancetformede, ru blade med fint takket rand og lang spids. Oversiden er blankt græsgrøn, mens undersiden er noget lysere. Blomstringen foregår i maj-september, og man finder blomsterne samlet i endestillede hoveder med nogle 8-10 blomster og 6-8 svøbblade. De enkelte blomster er regelmæssige, 4- eller 5-tallige og har blå-lille kronblade. Frugterne er delfrugter med 2 dele.
-
- IKke-synlige træk
Rodsystemet består af en tynd pælerod og forholdsvis få, trævlede siderødder.
-
- Størrelse
0,10 x 0,10 m (10 x 10 cm/år)
-
- Hjemsted
| Almindelig Blåstjerne | |||||
| L = 6 | T = 6 | K = 3 | F = 4 | R = 7 | N = 5 |
Arten er naturligt udbredt i Mellemøsten, Kaukasus og det meste af Europa. Den er desuden naturaliseret i Nordamerika og Australien. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med en varm og tør, kalk- og næringsrig jord. I Danmark findes den derfor oftehist og her på tørre marker, overdrev, skrænter og langs veje på Øerne og i Østjylland, mens den er sjælden i Vset- og Nordjylland. Ved Keldsnor på Sydlangeland findes et 3,4 ha stort overdrevsområde, ”Fakkebjerg”, og her vokser arten sammen med bl.a. Almindelig Brunelle, Almindelig Cikorie, Almindelig Draphavre, Almindelig Hjertegræs, Almindelig Kamgræs, Almindelig Katost, Almindelig Kællingetand, Almindelig Merian, Almindelig Torskemund, Bakke-Jordbær, Bidende Stenurt, Blåhat, Bredbladet Timian, Gul Fladbælg, Gul Kløver, Humle-Sneglebælg, Knoldet Mjødurt, Krybende Potentil, Liden Klokke, Mark-Krageklo, Prikbladet Perikon, Stor Knopurt, Storkronet Ærenpris, Sød Astragel og Vild Løg[1]
- Note
Søsterprojekter med yderligere information:
|