Almindelig Brombær
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Brombær bærer velsmagende frugter i oktober.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Brombær (Rubus plicatus; Rubus fruticosus) er en løvfældende eller vintergrøn busk med lange, rankende skud. Navnet er afledt af bremmel, der betyder tornet busk. Alle skud bærer masser af kraftige torne. Barken er først grøn og glat, senere brun og furet. Knopperne er spredte, lysegrønne og lasede. Bladene er trekoblede til femfingrede med smalle akselblade. Småbladene er ægformede med savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er gråhvid med små torne på ribberne. Blomsterne er lyserøde og sidder samlet i halvskærme. Hver frugt består af mange, små stenfrugter. Frøene modner kun godt i varme, tørre efterår og på egnede sorter.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet ligger højt i jorden. Det består af vandret krybende hovedrødder med fine trævlerødder på. Ved nedfrysning eller hård beskæring ses mange rodskud. De lange ranker slår rod fra spidsen, hvis de får jordkontakt. De fleste brombær i Danmark danner frugt, uden at de er blevet bestøvet. Derved er der opstået en række små arter, som kun eksperter kan bestemme.
- Størrelse
3 × 3 m (50 × 50 cm/år). De enkelte ranker kan dog blive op til 6 m!
- Hjemsted
| Almindelig Brombær | |||||
| L = 7 | T = 5 | K = 4 | F = 5 | R = 2 | N = 3 |
Brombær gror i Danmark i de varmeste egne, hvor den danner overdrev, krat, skovbryn og hegn. Den optræder bl.a. sammen med Almindelig Avnbøg, Almindelig Hassel, Almindelig Hvidtjørn, Almindelig Kvalkved, Stilk-Eg, Korbær, Navr, Slåen, Vrietorn og Æble-Rose.[1]
- Anvendelse
De vintergrønne blade er en vigtig føde for hjortene. I oldtiden blev bærrene brugt som lægemiddel imod diarré og bylder, hvilket kan skyldes det høje indhold af garvesyre.
De syrligt-søde bær smager dejligt, som de er, men er også velegnede i desserter og til bagværk og syltebrug (se Brombær (frugt)).
- Småarter
- Armensk Brombær (Rubus armeniacus)
- Lodden Brombær (Rubus insularis)
- Skov-Brombær (Rubus nessensis)
- Almindelig Brombær (Rubus plicatus)
- Rasperu Brombær (Rubus radula)
- Rundbladet Brombær (Rubus vestitus)[2]
[redigér] Galleri
-
Brombærblomst
-
Brombær under dyrkning
-
Brombær i fri vækst
-
Brombær
[redigér] Se også
[redigér] Kilder
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
- Noter
- ↑ Jesper Fredshavn og Flemming Skov: Vurdering af naturtilstand, Faglig rapport fra DMU, nr. 548, 2000 ISBN 87-7772-883-1
- ↑ Se Mikael Landt: Almindelige Brombær i Urt, 2010, 3 side 91-94
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
