Almindelig Fjergræs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Alm. Fjergræs ?
Alm. Fjergræs (Stipa pennata) Foto: Myrabella
Alm. Fjergræs (Stipa pennata)
Foto: Myrabella
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Liliopsida (Enkimbladede)
Orden: Poales (Græs-ordenen)
Familie: Poaceae (Græs-familien)
Slægt: Stipa (Fjergræs-slægten)
Art: S. pennata

Almindelig Fjergræs (Stipa pennata) – eller Thorvaldsens Hår som den kaldes i blomsterforretningerne – er en vintergrøn staude med en tueformet vækst. Planten præges i høj grad af de lange, blomsterbærende stængler.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Tuen dannes af de tætsiddende, stive blade,som er indrullede og børsteagtige. De unge blade er derimod foldede på langs. Begge bladsider er grågrønne. Planten præges i høj grad af de lange, blomsterbærende stængler, som ses under blomstringen i maj-juni.

Blomsterne er samlede i et løst aks, de er uregelmæssige og bygget som græsblomster ellers. Forskellen er den, at blomsternes og senere frøenes stakke er 20-30 cm lange og sølvskinnende. Ved skiftevise udtørringer og fugtmætninger krøller disse frøhaler spiralformet sammen og borer frøet ned i jorden.

Rodnettet er trævlet, men dybtgående og tæt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 0,20 m (20 x 20 cm/år), heri ikke medregnet de blomsterbærende skud.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier (Centraleuropa)
Alm. Fjergræs
L = 8 T = 7 K = 8 F = 2 R = 7 N = 2

Planten hører hjemme i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien og Østasien samt i det sydlige og østlige Europa. Et af de nordligste voksesteder findes i Vartofta-Åsaka (Falköpings kommune vest for Vättern)[1]. Den foretrækker helt lysåbne voksesteder uden for meget konkurrence fra andre urter og på meget tør, kalkrig og næringsfattig bund.

I Golestan Nationalpark, som ligger i Alborzbjergene i det nordøstlige Iran, findes arten sammen med bl.a. Aegilops tauschii (en art af Gedeøje), Allium rubellum (en art af Løg), Astragalus brevidens (en art af Astragel), Azarol-Hvidtjørn, Berberis integerrima, Berberisbladet Rose, Bibernelle, Bredbladet Klokke, Centaurea virgata (en art af Knopurt), Cotoneaster ovata (en art af Dværgmispel), Dianthus orientalis (en art af Nellike), Due-Skabiose, Ephedra intermedia (en art af Ledris), Fransk Løn, Græsk Ene, Håret Flitteraks, Kandelaber-Kongelys, Lucerne, Pile-Alant, Rank Potentil, Rød Kornel, Tulipa biebersteiniana (en art af Tulipan), Ædel Røllike og Ædel-Kortlæbe[2]

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Planten er velegnet som stenbeds- eller tørkebedsplante, men den har så absolut sin største skønhed i maj-juni, hvor frøhalerne gør den værd at se på. Resten af tiden er den en stivbladet tue, der i mange træk minder om Bjørnegræs.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Torleif Ingelög, Göran Thor, Tomas Hallingbäck, Roger Andersson og Mora Aronson: Floravård i jordbrukslandskapet. Skyddsvärda växter, 1993, ISBN 91-971255-7-1 (Svensk)
  2. Nosrat Safaian, Maryam Shokri, Mikhalegh Ziatabar Ahmadi, Abdolnaser Atrakchali og Ali Tavili: Fire Influence on the Grassland Vegetation in Golestan National Park (Engelsk)
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: