Almindelig fuglegræs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Almindelig Fuglegræs)
Alm. fuglegræs
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Caryophyllales (Nellike-ordenen)
Familie Caryophyllaceae (Nellike-familien)
Slægt Stellaria (Fladstjerne)
Art S. media
Videnskabeligt artsnavn
Stellaria media
(L.) Vill.
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig fuglegræs (Stellaria media) eller fuglegræsfladstjerne eller blot fuglegræs[1] er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord. Den ligner skovfuglegræs, men er lysegrøn med kun 1,5-3,9 mm lange kronblade. Planten hedder Fuglegræs, fordi den er yndet af især hønsefugle. Den er et kendt og frygtet ukrudt.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Alm. fuglegræs er en énårig plante med en løst tueformet vækst. Skuddene er opstigende og svagt hårede. De er meget skøre og knækker let, så man ser den tynde streng midt i stænglen. Bladene er modsatte, ægformede og helrandede med lysegrøn farve på begge sider.

Blomstringen kan foregå hele året, når blot temperaturen er over 5 °C i det nære miljø. De enkelte blomster sidder i bladhjørnerne. De har hvide, dybt kløvede kronblade og grønne bægerblade, som når længere ud end kronbladene. Frøene modner godt og spirer (alt for) villigt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 0,20 m (20 x 20 cm/år).

Voksested[redigér | rediger kildetekst]

Indikatorværdier
Alm. fuglegræs
L = 6 T = x K = x F = x R = 7 N = 8

Alm. fuglegræs er udbredt med dyrkning til alle egne af kloden. I Danmark er den meget almindelig i hele landet. Den er et kendt og frygtet ukrudt på velgødede og solåbne arealer.

Planten er nitrofyt, og det betyder, at den er indikatorplante for kvælstofrige jordtyper. Fuglegræs kendes som ledsageplante i dyrkede afgrøder siden yngre stenalder.

Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Planten hedder Fuglegræs, fordi den er et yndet foder for fugle, især hønsefugle. Frøene passerer øjensynlig uskadt igennem fuglens fordøjelse, for de spredes effektivt, hvor der går høns.

Planten kan også anvendes i madlavning.


Søsterprojekter med yderligere information:



Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Johan Lange (1987), "'Løgn og latin' i danske plantenavne", Fra Kvangård til Humlekule, 17 (17): 33-56Wikidata Q106714890

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]