Almindelig Gederams

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Gederams ?
Almindelig gederams (Chamerion angustifolium)Fote: Tamerlan
Almindelig gederams (Chamerion angustifolium)
Fote: Tamerlan
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eucaryota
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Myrtales (Myrteordenen)
Familie: Onagraceae (Natlys-familien)
Slægt: Chamerion (Gederams)
Art: C. angustifolium
Videnskabeligt artsnavn
Chamerion angustifolium
(L.) Holub
Synonymer
Epilobium angustifolium L.

Almindelig gederams (Chamerion angustifolium) eller blot Gederams er en 40-150 cm høj urt, der vokser i skovlysninger , klithede og omkring bebyggelse.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Almindelig gederams er en flerårig, urteagtig plante med en opret, bestanddannende vækst. Stænglerne er ugrenede, hårløse og svagt furede. Bladene sidder spredt, de er kortstilkede og smalt lancetformede med hel, men bølget rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i juli-august, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede klaser. De enkelte blomster er 4-tallige og svagt uregelmæssige med rosenrøde kronblade. Frugterne er aflange kapsler med mange frø, der har frøhaler.

Rodsystemet består af en krybende jordstængel med et trævlet rodnet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,20 x 0,40 m (120 x 40 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier (Centraleuropa)
Gederams
L = 8 T = x K = 5 F = 5 R = 5 N = 8

På bjerget Vysokaya i bjergkæden Sikhote-Alin, som ligger ca. 70 km vest for det Japanske Havs kyst, findes en halvarktisk vegetation. Her vokser arten i det nederste skovbælte sammen med bl.a, Abies nephrolepis (en art af ædelgran), almindelig fjerbregne, almindelig skovstjerne, almindelig strudsvinge, Betula lanata (en art af birk), finsk rose, gul klokkebusk, jesso-gran, kamæleonbusk, Sambucus sibirica (en art af hyld), skov-padderok, Sorbus amurensis (en art af røn), trenervet snerre, tyttebær og østsibirisk lærk.[1]

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Gederams vokser på hele den skandinaviske halvø og i Danmark, samt en del steder langs kysten af Island. I Norge er planten udbredt helt nord til Finnmark. I Danmark er den meget almindelig og kendt fra hele landet. [2] Den norske forsker Helge Ingstad påviste en norrøn bosætning ved l'Anse aux Meadows på Newfoundland ved at se, hvor gederamsen voksede. Ifølge Ingstad kan frøene ligge meget længe i jord, før de aktiveres ved at jorden rodes op. Planterne breder sig kun lidt i jord, der ikke har været «luftet». [3]

Anvendt som mad[redigér | redigér wikikode]

russisk hedder gederams ivan-sjaj og blev i uår anvendt til at koge suppe på. Den norske Gulag-fange Osvald Harjo fortalte, at fangerne fik serveret gederams-suppe helt frem til 1948. Planten er så jernholdig, at skeen, tænder og tunge blev helt sorte. I Pravda blev Stalin afbildet, mens han spiste gederams-suppe. [4]



Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Sergei Yu. Grishin, Pavel Krestov og Susumu Okitsu: The subalpine vegetation of Mt. Vysokaya, central Sikhote-Alin i Vegetatio, 1996, 127 side 155-172 (Engelsk)
  2. Lid, J. og D.T. Lid: Norsk flora, redigeret af Reidar Elven, Samlaget, Oslo 2005.
  3. GC1VRPQ Geitrams #109 (Traditional Cache) in Akershus, Norway created by oppned
  4. Osvald Harjo: Moskva kjenner ingen tårer (s. 80), forlaget Tiden, Oslo 1956

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]