Almindelig Hør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Alm. Hør ?
Vlas bloem.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (planter)
Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede)
Orden: Malpighiales (barbadoskirsebær-ordenen)
Familie: Linaceae (hør-familien)
Slægt: Linum (hør)
Art: L. usitatissimum
Videnskabeligt artsnavn
Linum usitatissimum
L.

Almindelig hør (Linum usitatissimum) er en 30-50 cm høj kulturplante, der i Danmark vokser forvildet på uopdyrket jord. Planten er rig på lange fibre, og frøene har et lag af slimstof, der gør dem egnede som et mildt afføringsmiddel. Linolie er en naturlig planteolie, som findes i plantens olieholdige frø.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Almindelig Hør er en spinkel, opret énårig plante. Stænglerne er tynde og elastiske. Bladene er spredte, helrandede og elliptiske. Over- og undersiderne er ensartet grågrønne. Blomsterne, der er klart blå og regelmæssige, bæres i små stande for enden af stænglen. Frugterne er kapsler med fem blanke frø. Frøene spirer villigt på egnede voksesteder.

Rodnettet er meget fint forgrenet og dybtgående. Planten laver jordtræthed allerede efter ét år.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,60 x 0,05 m (60 x 5 cm/år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Toårig hør (Linum bienne) på Korsikas kyst. Det giver et indtryk af hørrens oprindelige tilpasning. Læg mærke til naboplanten: Flyve-Havre.

Hør er en af vore ældste kulturplanter, og dens oprindelse er uvis. Men allerede de gamle egyptere kendte og dyrkede hør.

Plantens præcise hjemsted kendes som nævnt ikke, da den blev taget ind til dyrkning allerede af de første landbrugskulturer i den Frugtbare halvmåne for mere end 10.000 år siden. Almindelig hør stammer oprindelig fra toårig hør (Linum bienne), som voksede i det nuværende Kurdistans bjergskove, hvor forskellige arter af eg var dominerende, og hvor forfædrene til hvede, byg, ært, linse og kikært voksede i skovbunden.

I Danmark findes den forvildet hist og her på uopdyrket jord og på affaldspladser.

Snylteplanten Hør-Silke[redigér | redigér wikikode]

Ved dyrkning af hør i stor stil får man visse steder uden for Danmark ofte problemer med snylteplanten Hør-Silke (Cuscuta epilinum), der udsuger og skygger store arealer med hør.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Hørfrø anses nu for at være meget sunde, men potentielt giftige i store mængder. Frøet kan anvendes som drys på eller tilsættes brød. Desuden fremstilles hørfrømel.

Hør dyrkes til fremstilling af tekstiler (linned). Før i tiden havde tekstiler af hør fremstillet i De Baltiske lande, Rusland og Irland ry for at være af særlig god kvalitet.

Frøenes kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Hørfrø

Hørfrøene sidder på blomsterstængelen i en femrummet kapsel med to blanke brune frø i hvert rum. De ovale frø er glatte, blanke og brune, og de er ca. ½ cm lange. De indeholder op til 40 % fed olie. Denne olie kaldes populært for linolie.

Hørfrøolie / linolie udvindes ved presning eller ekstraktion af hørfrø. Restproduktet, hørfrøkager, bruges til foder.

Der er 27,9 g fibre pr. 100 g hørfrø.

Billeder[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]