Almindelig Hør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Alm. Hør ?
Vlas bloem.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (planter)
Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede)
Orden: Malpighiales (barbadoskirsebær-ordenen)
Familie: Linaceae (hør-familien)
Slægt: Linum (hør)
Art: L. usitatissimum
Videnskabeligt artsnavn
Linum usitatissimum
L.

Almindelig hør (Linum usitatissimum) er en 30-50 høj kulturplante, der i Danmark vokser forvildet på uopdyrket jord. Planten er rig på lange fibre, og frøene har et lag af slimstof, der gør dem egnede som et mildt afføringsmiddel. Linolie er en naturlig planteolie som findes i plantens olieholdige frø.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Alm. Hør er en spinkel, opret énårig plante. Stænglerne er tynde og elastiske. Bladene er spredte, helrandede og elliptiske. Over- og undersiderne er ensartet grågrønne. Blomsterne bæres i små stande for enden af stænglen. De er klart blå og regelmæssige. Frugterne er kapsler med fem blanke frø. Frøene spirer villigt på egnede voksesteder.

Rodnettet er meget fint forgrenet og dybtgående. Planten laver jordtræthed allerede efter ét år.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,60 x 0,05 m (60 x 5 cm/år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Hør er en af vore ældste kulturplanter og dens oprindelse er uvis. Men allerede de gamle egyptere kendte og dyrkede hør.

Plantens præcise hjemsted kendes som nævnt ikke, da den blev taget ind til dyrkning allerede af de første landbrugskulturer i den Frugtbare halvmåne for mere end 10.000 år siden. Alm. hør stammer oprindelig fra toårig hør (Linum bienne), som voksede i det nuværende Kurdistans bjergskove, hvor forskellige arter af eg var dominerende, og hvor forfædrene til hvede, byg, ært, linse og kikært voksede i skovbunden.

I Danmark findes den forvildet hist og her på uopdyrket jord og på affaldspladser.

Toårig hør (Linum bienne) på Korsikas kyst. Det giver et indtryk af hørrens oprindelige tilpasning. Læg mærke til naboplanten: Flyve-Havre.


Snylteplanten Hør-Silke[redigér | redigér wikikode]

Ved dyrkning af hør i stor stil får man visse steder udenfor Danmark ofte problemer med snylteplanten Hør-Silke (Cuscuta epilinum), der udsuger og skygger store arealer med hør.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

  1. som kosttilskud på grund af frøenes relativt høje indhold af alfalinolensyre, AFA, der i kroppen omdannes til docosahexaensyre, DHA, en vigtig fedtsyre i fosfolipiderner i sædceller, hjerne og øjets nethinde. AFA reducerer også mængden af triglycerider i blodet og mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
  2. som olieplante, dvs. til fremstilling af hørfrøolie, linolie.
  3. som fiberplante, dvs. til fremstilling af hørlærred.
  4. som afføringsmiddel ved udnyttelse af frøenes slimkappe, da de svulmer op i vand og derved stimulerer tarmen til øget bevægelse; de kan dog også irritere fordøjelsessystemet.
  5. brugtes tidligere som omslag ved betændelse og bylder.

Hørfrø anses nu for at være meget sunde, men potentielt giftige i store mængder. Frøet kan anvendes som drys på eller tilsættes brød. Desuden fremstilles hørfrømel.

Hør dyrkes til fremstilling af tekstiler (linned). Før i tiden havde tekstiler af hør, fremstillet i De Baltiske lande, Rusland og Irland ry for at være af særlig god kvalitet.

Frøenes kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Hørfrøene sidder på blomsterstænglen i en femrummet kapsel med to blanke brune frø i hvert rum. De ovale frø er glatte, blanke og brune, og de er ca. ½ cm lange. De indeholder op til 40% fed olie. Denne olie kaldes populært for linolie.

Hørfrøolie / linolie udvindes ved presning eller ekstraktion af hørfrø, restproduktet, hørfrøkager, bruges til foder.

Der er 27,9 g fibre pr 100 g hørfrø.

Hørfrø


Billeder[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]