Almindelig Havre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Alm. Havre ?
Havremark med de karakteristiske "bjælder".
Havremark med de karakteristiske "bjælder".
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Liliopsida (Énkimbladede)
Orden: Poales (Græs-ordenen)
Familie: Poaceae (Græs-familien)
Slægt: Avena (Havre)
Art: A. sativa
Videnskabeligt artsnavn
Avena sativa


Almindelig Havre (Avena sativa) er et 50-120 cm højt græs, der som andre korn-arter dyrkes som fødemiddel for dyr og mennesker.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Alm. Havre er en énårig plante med en tuedannende vækstform. Bladene er linjeformede og bløde i forhold til så mange andre græsser. Over- og undersider er ensfarvet grågrønne. Blomsterne sidder samlet i småaks, der sidder for enden af særlige stængler. De enkelte blomster er reducerede til støvdragere eller støvfang. De blomsterbærende stængler er oprette og hæver sig højt over tuen. Den blomstrer i juni-juli. Frøene modner godt i Danmark.

Havre bliver typisk ca. 1 meter høj. I en havremark er der ca. 200 planter per m2, og hver plante danner 1-5 strå.

Havre er meget næringsrig, og havrens proteinkvalitet er højere end de fleste andre kornsorters på grund af et højt indhold af lysin. Havre er især rig på tiamin (B1-vitamin), vitamin E og vitamin K samt mineraler som jern, calcium, magnesium, fosfor, zink, kobber og kisel. Havren indeholder desuden stoffet betaglukan, som blandt andet er forbundet med reduceret insulinresistens, blodtryk og kolesterol. Havre har det højeste fedtindhold af de almindelige kornsorter og harsker derfor let og bliver uspiselig. Havren har et højt indhold af løse fibre, der kan danne slim, og en hård ydre celluloseskal som fjernes, før den bruges i madlavning.

Nøjsomhed[redigér | redigér wikikode]

Havren er den mest nøjsomme af de fire oprindelige kornarter. Den var oprindeligt et ukrudt i marker med Byg, men man foretrak havren på grund af dens evne til at klare sig – selv i våde, kolde somre.

Ældre, botanisk fremstilling af havreplanten.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Alm. Havre har været dyrket siden bronzealderen, og dens præcise hjemsted kendes ikke. I modsætning til hvede, byg og rug som er opstået som kornarter i den frugtbare halvmåne i det østlige Tyrkiet og Irak, menes havre at være opstået som kornart i Europa.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Havren anvendes dels som er energirigt foder til heste og dels i form af valsede flager som fødemiddel for mennesker.

Af havre fremstilles bl.a. følgende produkter:

Havreslim har længe været brugt i behandling af mavepine.[1]

Der er videnskabeligt belæg for at havres indhold af beta-glucan kan sænke kolesterolindholdet i blodet. Det er gavnligt for at forebygge hjertekarsygdomme og effekten opnås ved et dagligt indtag af 3 gram beta-glucan.[2]. I EU er tilladt at anprise denne sundhedseffekt på fødevarer, hvis en portion indeholder mindst 1 gram beta-glucan.[3] Beta-glucan hører til gruppen af kostfibre. Indholdet af beta-glucan i havrekorn er typisk ca. 5% af kornets tørvægt[4].

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: