Almindelig Hjertespand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Alm. Hjertespand ?
Foto: Doronenko
Foto: Doronenko
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie: Lamiaceae (Læbeblomst-familien)
Slægt: Leonurus (Hjertespand)
Art: L. cardiaca
Videnskabeligt artsnavn
Leonurus cardiaca
L.

Almindelig Hjertespand (Leonurus cardiaca) er en 40-120 cm høj, flerårig urt med små, lyserøde blomster. Den har været meget brugt i folkemedicinen, både til hjertemedicin og som antiseptisk udtræk. Hjertespand vokser i Danmark vildt på affaldspladser, nær bebyggelse og i krat.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Alm. Hjertespand er en flerårig, urteagtig plante med en stiv, opret vækst. Stænglerne er furede og bærer bladene modsat stillet. Bladene er hele, men håndfligede med grove tænder langs randen. Oversiden er rynket og mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne siddende i kranse op langs en aksformet stand. De er 5-tallige og énsymmetriske med lyserøde kronblade. Frugterne er kapsler med nogle få nødder.

Rodsystemet består af en kraftig rodstok med kraftige trævlerødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 0,35 m (100 x 35 cm/år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier (Centraleuropa)
Alm. Hjertespand
L = 8 T = 7 K = 6 F = 5 R = 8 N = 9

Arten er udbredt i Mellemøsten og det meste af Europa. I Danmark er den forholdsvis sjælden og ses mest nær affaldspladser og i krat. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med en let fugtig jord, der er rig på næring og kalk.

Saltholm findes arten i et steppeagtigt plantesamfund sammen med bl.a. Almindelig Katost, Almindelig Sandløg, Almindelig Torskemund, Blå Iris, Bugtet Kløver, Bulmeurt, Gul Fladbælg, Gul Snerre, Kort Øjentrøst, Krybende Potentil, Liden Tusindgylden, Smalbladet Kællingetand og Vild Hør[1]

Indholdsstoffer[redigér | redigér wikikode]

Planten indeholder bl.a. alkaloider (stachydrin, leonurin), iridoidglykosider (ajugol, ajugosid, galiridosid), labdan­diterpener og diterpenlaktoner (leocardin, marrubiasid), flavonoider, fenol­carbon­syrer og garvestoffer[2].

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Det hævdes, at udtræk af planten kan virke opstrammende i overgangsalderen og ved hjertebesvær. Ved kontrollerede undersøgelser har man vist, at nogle af indholdsstofferne virker hindrende på optagelsen af calcium.

Hjertespand er giftig i større mængder og bør kun indtages under lægeligt tilsyn. Under ingen omstændigheder bør man bruge den under et svangerskab, for udtrækket stimulerer livmoderen og kan derfor fremkalde abort.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. www.blomsterkbh.dk: BlomsterKøbenhavn:dk: Saltholm
  2. W. Arnold: Leonurus cardiaca – Echtes Herzgespann (Tysk)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]