Almindelig Kantlyng

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Kantlyng ?
Kantlyng ved Upernavik, GrønlandFoto: Kim Hansen.
Kantlyng ved Upernavik, Grønland
Foto: Kim Hansen.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Ericales (Lyng-ordenen)
Familie: Ericaceae (Lyng-familien)
Slægt: Cassiope (Kantlyng-slægten)
Art: C. tetragona

Almindelig Kantlyng (Cassiope tetragona) - eller blot kaldt Kantlyng - er en 10-30 cm høj dværgbusk, der f.eks. på Grønland kan danne udstrakte heder. Planten er duftende.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Kantlyng er en stedsegrøn, stærkt forgrenet dværgbusk med en fladedækkende vækst. Planterne har en karakteristisk firkantet stængel, der forgrener sig kraftigt fra den nederste del. På grenene sidder de skælformede, spredtstillede og helrandede blade. Da bladene sidder meget kompakt og ustilket op at stænglen, understreges det firkantede udseende.

Blomstringen sker i juli-august, hvor de hængende og hvide, klokkeformede blomster sidder enkeltvis på korte, spinkle stilke fra bladhjørnerne yderst på skuddet. Frugterne er små oprette kapsker.

Rodnettet er vidt udbredt, men meget spinkelt. Arten er afhængig af samliv med en eller flere svampearter (mykorrhiza).

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 1,00 m (5 x 5 cm/år).

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Kantlyng er vidt udbredt i Nordnorge og højarktiske områder, hvor den danner udstrakte heder. Den når i Grønland mod syd til henholdsvis Godthåbsfjorden og Tasiilaq, men findes i det sydlige udbredelsesområde kun i højfjeldet eller i kølige skyggeområder. Arten er afhængig af et middellangt snedække som beskyttelse mod udtørring, og den foretrækker sur og fugtig, men veldrænet og jord. Det er sjældent at finde den i egentlige plantesamfund, men den kan optræde i mosaik.

Ved bredden af Torneträsk findes den sammen med bl.a. Rypelyng, Dværg-Birk, Mose-Post, Net-Pil, Stararter, Tue-Kæruld, Tyttebær, laver og mosser.[1]

Anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Planten har i Grønland haft betydning som brændsel.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Referencer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Benny Génsbøl: Grønlands natur – en rejsebeskrivelse, Gad (1996), p. 400. – ISBN 87-12-02719-7
  • Tyge W. Böcher m.fl. Grønlands Flora, 3. udgave 1978. ISBN 87-559-0385-1.