Almindelig Løgkarse
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Alliaria petiolata (M.Bieb.) Cavara & Grande |
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Løgkarse (Alliaria petiolata) eller blot Løgkarse er en 20-100 cm høj, enårig urt med en opret vækst, der gror i skove og hegn.
Beskrivelse [redigér]
Stænglerne er stivhårede for neden, men ellers glatte. Bladene er spredtstillede og spidst ægformede med grovtakket rand. Over- og underside er ensartet græsgrøn.
Blomstringen sker i maj-juni, og den består af hvide, 4-tallige blomster, der er samlet i endestillede toppe. Frugterne er skulper med mange, olieholdige frø.
Rodnettet er spinkelt med én eller nogle få, grove hovedrødder og nogle få siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1 x 0,25 m (100 x 25 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.
Voksested [redigér]
Almindelig Løgkarse er hjemmehørende i Danmark, hvor den egentlig er knyttet til skovbunden, men den trives også fint i hegn og krat, ja sågar på mure og vejkanter, i haver og på opgivne pladser (ruderater). Den findes ofte i selskab med Stor Nælde og andre indikatorarter for kvælstof.
Anvendelse [redigér]
Planten har været brugt som lægeplante siden Middelalderen. Bruges som krydderurt som alternativ til løg, purløg eller karse[1].
Planten er en vigtig foderplante for larverne af flere forskellige sommerfugle af Hvidvingefamilien fx Aurora og Grønåret kålsommerfugl.
Udbredelse [redigér]
Planten vokser naturligt i Europa, Vest- og Centralasien, Nordvestafrika, fra Marokko over Spanien og det nordlige Skandinavien til Nordindien og det vestlige Kina (Xinjiang). Planten blev i 1860-erne indført til USA som krydderurt og er nu en invasiv art over store dele af USA[2].
Lugt [redigér]
Hele planten lugter og smager af Hvidløg, hvis man skader den.
Henvisninger [redigér]
Kilder/Eksterne henvisninger [redigér]
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (Svensk)
