Almindelig Lungemos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Almindelig Levermos)
Gå til: navigation, søg
  Alm. Lungemos ?
Moos 5774.jpg
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eucaryota (Eukaryoter)
Rige: Plantae (Planter)
Division: Marchantiophyta
Klasse: Marchantiopsida (Levermosser)
Orden: Marchantiales
Familie: Marchantiaceae
Slægt: Marchantia (Lungemos)
Art: M. latifolia
Videnskabeligt artsnavn
Marchantia latifolia
Gray

Almindelig Lungemos (Marchantia latifolia) er vel den mest kendte blandt levermosserne, for den findes ofte oven på pottede og kunstvandede kulturer i gartnerier og planteskoler. Det tætte og læderagtige thallus kan dække kulturplanternes jord fuldstændigt og derved hindre en effektiv vanding af dem. Derfor betragtes planten som ukrudt menge steder.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Alm. Lungemos består af et thallus, der kryber tæt langs jorden. Dette stængelløse ”blad” har en tydelig midterribbe og nogle grove indskæringer i den ellers helrandede kant. Begge sider er mørkegrønne og fint hårklædte, men undersiden er desuden dækket af mere eller mindre grove skæl.

På oversiden af thallus dannes nogle formeringsbægre, hvor der vokser bittesmå kloninger (ynglelegemer) frem, som bliver spredt, når regndråberne rammer bægeret. Alm. Lungemos er tvebo og har altså enten udelukkende hunlige eller hanlige formeringsorganer. Fra oversiden af thallus vokser nogle stængelagtige stilke op. De hanlige stande består af en 6-10 lappet skive, mens de hunlige ender i en paraply-lignende stand, opslidset i stjerneform med 9-11 stråler. Herfra dannes efter befrugtning sporehuse, der indeholder op mod 7 millioner sporer, som er plantens generative formeringsdel.

Planten har ikke egentlige rødder, men i stedet har den nogle rhizoider (rodlignende trævler), der er boret ned i jorden under planten.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,02 m (0,1 x 0,02 cm/år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Alm. Lungemos forekommer overalt på kloden: lige fra troperne til de arktiske egne. Den er ikke knyttet til bestemte jordbunds- eller lysforhold, men den vokser kun, hvor der er vedvarende fugtigt i jorden.

Arten optræder ofte som pionerplante, og efter vulkanudbruddet på Kasatochi-øen, Aleuterne, USA, i 2008 fandtes den allerede året efter blandt de første, som genindtog den nyskabte jord sammen med bl.a. Alaska-Lupin, Perlekurv, Alm. Røllike, Angelica lucida (en art af Kvan), Bjerg-Anemone, Dunet Marehalm, Ranunculus occidentalis (en art af Ranunkel) og Rød Svingel[1]

Indholdsstoffer[redigér | redigér wikikode]

En undersøgelse af et udtræk af denne art viste, at den indeholder stoffer, der helt eller delvist kan fjerne problemer med flere skadelige, jordboende svampe[2]

Navngivning[redigér | redigér wikikode]

Arten kaldtes tidligere Marchantia polymorpha L. og opdeltes gerne i to underarter

  • Marchantia polymorpha subsp. ruderalis
  • Marchantia polymorpha subsp. montivagans

Man regner nu de tidligere underarter for selvsændige arter, således at underarten ruderalis kaldes for Marchantia latifolia Gray med det danske navn Alm. Lungemos. Det er den art som er beskrevet i denne artikel. Underarten montivagans kaldes nu Marchantia alpestris (Nees) Burgeff med det danske navn Bjerg-Lungemos.

Arten Marchantia aquatica (Nees) Burgeff regnes nu for Marchantia polymorpha L. med det danske navn Mose-Lungemos. [3] [4]

Billedsamling[redigér | redigér wikikode]


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

  1. Stephen talbot, Sandra Talbot og Lawrence Walker: Kasatochi Island Integrated Research Project – en letlæst beretning om udviklingen af flora og fauna efter en naturkatastrofe i Arktis. (Engelsk)
  2. Neelam Mewari og Padma Kumar: Evaluation of antifungal potential of Marchantia polymorpha L., Dryopteris filix-mas (L.) Schott and Ephedra foliata Boiss. against phyto fungal pathogens – et abstract af undersøgelsens resultater på (Engelsk)
  3. Kell Damsholt, 2009 Illustrated Flora of Nordic Liverworts and Hornworts (2nd edition) side 746-753. Nord. Bryol. Soc., Lund ISBN 978-91-633-5699-5
  4. Damsholt, K., Goldberg, I. & Øllgaard, H. 2008. Danske og videnskabelige navne på levermosser og hornkapsler i Danmark 2008.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Dietmar Aichele og Heinz W Schwegler: Unsere Moos- und Farnpflanzen. Eine Einführung in die Lebensweise, den Bau und das Erkennen heimischer Moose, Farne, Bärlappe und Schachtelhalme, 9. oplag, 1984, ISBN 978-3-440-05299-0
  • Christiansen, M. Skytte. Flora i farver 2. Sporeplanter, 1978, Politikens Forlag, ISBN 87-567-2967-7.