Almindelig Sankthansurt
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Almindelig Sankthansurt (Hylotelephium telephium)
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Sankthansurt (Hylotelephium telephium) er en staude med tueformet, opret vækst. Stænglen er ofte rødlig eller rødprikket. Bladene sidder spredt, og de tykke og ovale til omvendt ægformede med rundtakket rand. Begge bladsider er lysegrønne og helt hårløse. Blomstringen foregår i august-september, hvor man ser blomsterne sidde samlet i en endestillet, halvskærmformet top af gaffelkvaste. De enkelte blomster er regelmæssige og 5-tallige med gulgrønne kronblade. Frugterne er bælgkapsler med mange frø.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en kort, kraftig jordstængel og et bundt opsvulmede birødder, som bærer et trævlet rodnet. Planten er sukkulent og kan danne nye planter fra afrevne blade. Ildfuglen og andre insekter suger nektar fra sankthansurtens blomster, der blomstrer i august-september.
- Størrelse
0,40 x 0, 30 m (40 x 30 cm/år)
- Hjemsted
| Almindelig Sankthansurt | |||||
| L = 7 | T = 6 | K = x | F = 4 | R = 7 | N = x |
Almindelig Sankthansurt er udbredt i Kaukasus, Centralasien, Østasien, Sibirien og Europa, herunder også i Danmark, hvor den findes i hele landet på stengærder, tørre skrænter, overdrev og strande. Arten er nemlig knyttet til lysåbne voksesteder med tør, veldrænet jord, som er kalkholdig, men næringsfattig. Ved Tversted Klitplantage findes arten på sandet, tør bund (gamle klitter) sammen med bl.a. Almindelig Ene, Almindelig Høgeurt, Almindelig Kohvede, Bjerg-Rørhvene, Mark-Frytle, Sand-Star, Vellugtende Gulaks og Vorte-Birk[1]
- Underarter
- Almindelig Sankthansurt (Hylotelephium telephium subsp. telephium) - med gulgrønne blomster
- Rød Sankthansurt (Hylotelephium telephium subsp. maximum) - med purpurrøde blomster
- Note
-
Kimplanter, ét og to år gamle (Warming 1884)
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
