Altneuland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Titelbladet til Herzls klassiker Altneuland

Altneuland (dansk: Gammelt nyt land) er en politisk utopisk roman fra 1902 skrevet af zionismens grundlægger Theodor Herzl. Bogen der skitserer hvorledes Herzl kunne forestille sig en jødisk stat i Palæstina kunne fungere, er blevet en af zionismens grundlæggende tekster. Den er blevet oversat til jiddisch af Israel Isidor Elyashev men aldrig til dansk.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Friedrich Löwenberg er en ung jødisk intellektuel fra Wien, der træt af europæisk dekadence, slutter sig til en prøjsisk aristokrat, Kingscourt, på hans rejse til en afsidesliggende stillehavsø. På turen til Stillehavet gør de holdt i Jaffa, Palæstina som de oplever som et tilbagestående, fattigt og sparsomt befolket område – nøjagtigt som det så ud for Herzl ved hans besøg i 1898. Efter tyve år på øen, afskåret fra omverdenen, passerer Löwenberg og Kingscourt igen forbi Palæstina på deres vej tilbage til Europa. Men nu finder de Palæstina dramatisk forandret til et frit, åbent, kosmopolitisk og moderne samfund, baseret på en vital kooperativ industri og højteknologisk kunnen. I de to mellemliggende årtier havde europæiske jøder genopdaget og genbefolket deres gamle land Israel.

Temaer[redigér | redigér wikikode]

Herzl roman fremstiller i Altneuland en skabelon for hvorledes han så en jødisk national frigørelse kunne opnås, således som postuleret i hans tidligere bog fra 1896; Der Judenstaat (Jødestaten). I bogen, ideologisk såvel som utopisk, beskrives et ideelt samfund der har formået at overkomme både religiøst had og indføre et liberalt og social retfærdig lighedsorienteret Altneuland. Herzls utopiske vision var også en socialistisk vision, omen ikke dogmatisk. Altneulands "nye samfund" var baseret på kollektivisme og en velfærdsstat, uden at undergrave den private entreprenørånd. Som en sand modernist så afsvor Herzl klassesamfundet, men uden at frasige sig Europas kulturelle arv. Hans vision inkluderede ikke en genoplivning af hebraisk, snarere forestillede han sig et tysktalende samfund baseret på europæiske skikke og kulturelle traditioner; opera, teater. Altneulands kulturelle og industrielle center var ikke den traditionelle by Jerusalem, men den nye og moderne by Haifa.

Socialisme og zionisme[redigér | redigér wikikode]

Altneuland havde en umiddelbar indflydelse på den fremvoksende zionistiske bevægelse, og fungerede som en af de største inspirationskilder for socialistisk zionisme, som blev den afgørende form for zionisme i de tidlige år, og hvor sætningen: "Hvis du vil det – er det ingen drøm" taget ud af bogen blev et zionistisk slogan. De kooperative landbrug som beskrives i bogen, blev på mange måder en forgænger for hele den efterfølgende kibbutz bevægelse. Ahuzat Bayit, den første nye jødiske by, grundlagt i 1909, blev hurtigt omdøbt til Tel Aviv efter bogens hebraiske titel som givet af dens oversætter Nahum Sokolov (en sammensætning af "gammel"="Tel" – og "ny" her i form af ordet for forår "Aviv").

Referencer til arabere[redigér | redigér wikikode]

Herzl forudså ikke en konflikt mellem arabere og jøder. Den eneste arabiske person i Altneuland, Reshid Bey, var også en ledende person i samfundet og meget begejstret for den økonomiske velstand hans jødiske naboer havde tilbragt området. Der er fuldstændig ligeberettigelse mellem jøder og ikke-jøder, og et mislykket forsøg fra en fanatisk rabbi på at fratage ikke-jødiske borgere deres stemmeret er en centralt del af bogens handling. Genopførelsen af Det tredje tempelTempelberget i Jerusalem var sket uden protester fra lokale arabere eller den bredere muslimske verden.

Udgivelses data[redigér | redigér wikikode]

  • 1902, Østrig, (ISBN NA), hardback (Første udgave)
  • 1941, USA, Bloch Publishing (ISBN NA), paperback (oversætter: Lotta Levensohn)
  • 1961, Israel, Haifa Publishing (ISBN NA), paperback
  • 1987, USA, Random House (ISBN 0-910129-61-4), paperback
  • 1997, USA, Wiener (Markus) Publishing (ISBN 1-55876-160-8), paperback

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]