Aluminium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Egenskaber
Udseende
Al,13.jpg
Generelt
Kemisk symbol: Al
Atomnummer: 13
Atommasse: 26,982 g/mol
Gruppe: 13
Periode: 3
Blok: p
Elektronkonfiguration: [Ne] 3s² 3p1
Elektroner i hver skal: 2, 8, 3
Oxidationstrin: +3
Tilstandsform: Fast
Massefylde (fast stof): (20 °C) 2,70 g/cm3
Smeltepunkt: 660,32 °C
Kogepunkt: 2.519 °C
CAS-nummer: 7429-90-5

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system. Symbol Al. Det er et let hvidt metal.

Aluminium danner Al+++ ioner ved at afgive sine 3 elektroner i den yderste elektronskal. Aluminium i mad har E-nummeret E-173.

Fremstilling af aluminium er meget energikrævende, og genanvendelse af metallet er derfor udbredt og i høj grad rentabelt.[1] Aluminium har genbrugskoden "ALU".

Historie[redigér | redigér wikikode]

Aluminium blev isoleret første gang i 1824 af H.C. Ørsted. Tidligere har man traditionelt tildelt æren til den tyske kemiker Friedrich Wöhler, der udvandt aluminium som et gråt pulver i 1827, men Wöhler har i et brev til Ørsted erkendt, at det er Ørsted, der har lavet det grundlæggende arbejde med at isolere metallet.

De første metoder til fremstilling af aluminium var ikke tænkt til storproduktion, og de første mange år var metallet en sjældenhed med priser på niveau med guld og platin. Således ejede Frederik 7. en kostbar hjelm af aluminium. Først da fremstilling ved hjælp af elektrolytiske metoder blev udviklet i midten af 1880'erne kom der gang i en større produktion af aluminium.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Niels Lichtenberg: Aluminium "Sølvet af Ler", radioforedrag, Industriraadet 1938
  • F.J.Billeskov Jansen, Egill Snorrason, Chr.Lauritz-Jensen: Hans Christian Ørsted, IFV-energi i/s (Isefjordværket), 1987, s. 96-97.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: