Amblyopia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Amblyopia (af græsk amblyops 'med sløvt øje'), også kendt som dovent øje[1] er en synslidelse som er karakteriseret ved dårligt eller uklart syn for et øje, der ellers er fysisk normalt, eller ude af proportion med tilknyttede strukturelle abnormaliteter. Det er blevet anslået at 1-5 % af befolkning rammes heraf[2].

Problemet forårsages af ingen eller ringe overførsel af synsindtryk til hjernen gennem en vedvarende periode med dysfunktion eller under tidlig barndom. Amblyopia rammer normalt kun det ene øje, men det er muligt at begge øjne rammes dersom begge afskæres fra et godt, klart synsindtryk. Påvisning af tilstanden i tidlig barndom øger chancen for succesfuld behandling.

Mens udtrykket fra dagligsproget "dovent øje" ofte anvendes til at henvise til amblyopia, så er termen upræcis fordi der hverken indgår "dovenskab" i øjet eller den person som er ramt af lidelsen. "Doven hjerne" er en mere præcis term til at beskrive amblyopia. Termen "dovent øje" er upræcist fordi det også er en lægmandsbetegnelse for strabismus, særligt exotrapia.

Fysiologi[redigér | redigér wikikode]

Amblyopia er et udviklingsproblem i hjernen, ikke et organisk problem i øjet (selv om organiske problemer kan forårsage amblyopia der vedvarer efter det organiske problem er løst).[3] Den del af hjernen som svarer til det synssystemet fra det berørte øje er ikke stimuleret korrekt, og udvikles abnormalt. Dette er blevet bekræftet gennem direkte hjerneeksamination. David H. Hubel og Torsten Wiesel vandt Nobel-prisen i fysiologi/medicin i 1981 for deres arbejde, der demonstrerede irreversible skader på regioner af den visuelle cortex, skabt i kattekillinger gennem tilstrækkelig visuel deprivering gennem den såkaldte "kritiske periode". Maksimum for den kritiske periode for mennesker er fra fødsel til to-års alderen.[4]

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Mange mennesker med amblyopia, særligt de som kun i mild grad berøres, er end ikke klar over at tilstanden før de tjekkes i en højere alder, da synet i deres stærke øje er normalt. Alligevel, personer som har alvorlig amblyopia kan opleve tilknyttede synsforstyrrelser, mest bemærkselsværdigt ringe afstandsbedømmelse eller dybdesyn.


Typer[redigér | redigér wikikode]

Amblyopia kan forårsages af deprivation at synet tidligt i livet gennem synsforstyrrende lidelser, så som medføt grå stær katarakt, gennem strabismus (skelen), eller gennem anisometropia (forskellige grader af myopia eller hypermetropia i hvert øje). Ambylopia kan også forekomme fysiologisk efter tobaks- eller alkoholindtagelse.

Strabismisk amblyopia[redigér | redigér wikikode]

Et barn som har selvklæbende øjeklap for at rette amblyopia

Strabismus, undertiden også forkert betegnet dovent øje, er en tilstand hvor øjnene ikke er afstemt rigtigt. Strabismus fører som regel til normalt syn i den foretrukne øje, men kan også forårsage abnormalt syn i det afvigende eller strabismiske øje som følge af diskrepansen mellem synsindtrykkene som projekteres til hjernen fra de to øjne.[5] Voksen-ramt strabismus forårsager som regel dobbeltsyn (diplopia), da de to øjne ikke fikseres på samme objekt. Børns hjerner, derimod, er mere neuroplastiske, og kan derfor lettere tilpasse sig ved at undertrykke synsindtryk fra et af øjenene, og derigennem eliminere dobbeltsyn. Dette plastiske modsvar i hjernen vil, dog, forstyrre hjernens normale udvikling, og resultere i amblyopia. Strabismisk amblyopia behandles gennem klargørelse af synsindtryk med briller, og/eller fremme brugen af det amblyopiske øje med en øjeklap over det dominerende øje eller farmakologisk nedsættelse af det. Nedsættelse består som regel i anvendelsen af atropin-dråber til midlertidig udvidelse af pupil, der fører til sløret syn i det gode øje. Dette hjælper med at forhindre mobning og drillerier knyttet til brug af klap, selv om anvendelse af øjendråber er mere krævende. Selve skelnen kan behandles med kirurgisk eller ikke-kirurgiske metoder, afhængig af typen og graden af strabismus.[6]


Kliniske forsøg og eksperimenter[redigér | redigér wikikode]

Selv om det bedste resultat nås når behandling påbegyndes før 5-års alderen, så har forskning vist at børn ældre end 10 år og enkelte voksne kan nå forbedring i det ramte øje. Børn fra 7 til 12 som bar en øjeklap og udførte aktiviteter med kort synsafstand (synsterapi) havde fire gange så høj sandsynlighed for at vise en to-linje forbedring på en standard 11 linje synstavle som amblyopiske børn som ikke modtog behandling. Unge i alderen 13 til 17 viste også forbedringer, dog i mindre omfang end yngre børn.[6][7]

Synsterapi-programmer er til tider særligt effektive for motiverede voksne, i det mindste på kort sigt.[8]

Et nyere studie,[9] som er dækket bredt i den populær presse,[10] har anslået at gentagen transkranial magnetisk stimulation kan forbedre kontrast-sensitivitet og opfangelse af rum i det ramte øje for amblyopiske voksne. Disse resultater afventer bekræftelse fra andre forskere.

Computerspil som gør brug af virtuel virkelighed, hvor hvert øje modtager forskellige signaler fra den virtuelle verden som spillerens hjerne skal kombinere for at kunne spille spillet succesfuldt, har vist nogle løfter i forbedring af både brugen af det ramte øje såvel som for samsynsproblemer mellem øjenene.[11]

I et andet nyere klinisk forsøg afviklet i et hospital i Kina og koordineret med et forskningsprogram ved University of Southern California, viste 28 af 30 patienter behandlet for amblyopia dramatisk forbedring, hvor enkelte udviklede 20/20 syn (perfekt syn). Behandlingen involverede brug af grundlæggende computer skrivebordsprogrammel og synstræningsøvelser.[12]

Så også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Information from your family doctor. Amblyopia ("lazy eye") in your child". American family physician 75 (3): 368. 2007. PMID 17304868. 
  2. Weber, JL; Wood, Joanne (2005). "Amblyopia: Prevalence, Natural History, Functional Effects and Treatment" ( (Websted ikke længere tilgængeligt)Scholar search). Clinical and Experimental Optometry 88 (6): 365–375. http://www.optometrists.asn.au/gui/files/ceo886365.pdf. 
  3. McKee, SP., Levi, DM., Movshon, JA. (2003). "The pattern of visual deficits in amblyopia" (PDF). J Vision 4 (5): 380–405. doi:10.1167/3.5.5. http://journalofvision.org/3/5/5/McKee-2003-jov-3-5-5.pdf. 
  4. Jeffrey Cooper & Rachel Cooper. "All About Strabismus". Optometrists Network. http://www.strabismus.org/detection_diagnosis.html. Hentet 2008-03-09. 
  5. Levi, D.M. (2006). "Visual processing in amblyopia: human studies". Strabismus 14 (1): 11–19. doi:10.1080/09273970500536243. 
  6. 6,0 6,1 Holmes, Repka, Kraker & Clarke (2006). "The treatment of amblyopia". Strabismus 15 (1): 37–42. doi:10.1080/09273970500536227. 
  7. Pediatric Eye Disease Investigator Group (2005). "Randomized trial of treatment of amblyopia in children aged 7 to 17 years". Archives of Ophthalmology 123 (April): 437–447. doi:10.1001/archopht.123.4.437. PMID 15824215. 
  8. Treatment of Amblyopia (Lazy Eye)
  9. Benjamin Thompson, Behzad Mansouri, Lisa Koski, and Robert F. Hess (2008). "Brain Plasticity in the Adult: Modulation of Function in Amblyopia with rTMS". Current Biology 18: 1067–1071. doi:10.1016/j.cub.2008.06.052. http://www.current-biology.com/content/article/abstract?uid=PIIS0960982208008087. 
  10. National Public Radio. "Magnetic Pulses To Brain Help 'Lazy Eye'". http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=92965339. 
  11. BBC News: Video games tackle 'lazy eye'
  12. USC News

Eksterne engelske links[redigér | redigér wikikode]

News articles