Storfrugtet Blåbær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Amerikansk Blåbær)
Gå til: navigation, søg
  Storfrugtet Blåbær ?
Storfrugtet Blåbær (Vaccinium corymbosum) med modne og umodne bær.
Storfrugtet Blåbær (Vaccinium corymbosum)
med modne og umodne bær.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Ericales (Lyng-ordenen)
Familie: Ericaceae (Lyng-familien)
Slægt: Vaccinium (Bølle-slægten)
Art: Vaccinium corymbosum

Storfrugtet Blåbær (Vaccinium corymbosum) er en løvfældende busk med en opret, noget åben, riset vækstform. Barken er først glat og lysegrøn, senere bliver den rød, og til sidst er den gråbrun. Knopperne sidder spredt, de er små og lidt "pjaltede" at se på. Bladene er ægformede, ovale eller elliptiske med hel rand. Oversiden er friskt grøn, mens undersiden er noget lysere. Høstfarven er klart rød. Blomstringen strækker sig over 3-4 uger af maj og juni. Blomsterne er hvide og krukkeformede. De sidder tæt sammen i korte klaser. Bærrene bliver blåsorte med et lyseblåt vokslag. I den forreste ende ses et rundt ar. Frøene modner godt og spirer villigt.

Ikke-synlige træk

Rodnettet ligger højt i jorden, og det er meget fint forgrenet, filtdannende, siger man. Planten er afhængig af samlivet med en svamp (mycorrhiza). Bærrene virker maveregulerende: Samlende på "løs" mave, og løsnende på "hård" mave. Arten danner naturlige krydsninger med Lav Blåbær.

Størrelse

1,5 x 2 m (15 x 20 cm/år).

Hjemsted

Storfrugtet Blåbær gror i krat på bjergskråninger og højmoser fra det nordøstlige Illinois, det nordlige Indiana og det sydvestlige Nova Scotia til Florida og det nordøstlige Texas. I højmoserne langs bredden af Michigansøen i Indiana, vokser den sammen med bl.a. Alabama-Fluetrompet, Almindelig Kongebregne, Amerikansk Asp, Amerikansk Knapbusk, Bukkeblad, Fernis-Giftsumak, Filtet Spiræa, Hypericum virginicum (en Perikon-art), Kragefod, Kær-Mangeløv, Pile-Kornel, Rundbladet Soldug, Rød Løn, Salix candida, Salix pedicellaris (Pile-arter), Storfrugtet Tranebær, Strand-Trehage, Sump-Eg, Sump-Rose og Virginsk Vinterbær[1]

Anvendelse

Busken plantes mest for sine eftertragtede bær, blåbærrene, men den er meget smuk som prydbusk både underblomstringen og mens den er klædt i røde høstfarver.

Sorter

Note

[redigér] Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog