Amygdala

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Amygdalas placering i hjernen

Amygdala (på dansk mandelkernen) er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Den er en del af det limbiske system og har forbindelser til hypofysen, binyrerne, lugtesansen og til indtagelse af føde og væske. Amygdala kan udløse forskellige viscerale og autonome reaktioner (vejrtrækning, kredsløb, mave-tarmkanal).

Der er omkring 12 millioner neuroner i menneskets amygdala.[1]

Amygdala er involveret i posttraumatisk belastningsreaktion.[2]

Opdeling[redigér | redigér wikikode]

Amygdala kan deles op i en basolateral og en kortikomedial del. Den kortikomediale del modtager fra de autonome processer. Dette er specielt thalamus, hypothalamus, lugtelap, septumkerner, dopaminerge kerner i mesencephalon. Den basolaterale derimod modtager fra neostriatale kerner, frontallap thalamuskerner og dopaminerge kerner – faktisk al sanseinformation. I aber har man ved ødelæggelse af den kortikomediale del, opdaget, at de har en passiv opførsel og øget smaskning.[Kilde mangler] Ved ødelæggelse af den basolaterale del er der øget frygt.[Kilde mangler]

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Cynthia Mills Schumann, David G. Amaral. "Stereological estimation of the number of neurons in the human amygdaloid complex". The Journal of Comparative Neurology 491 (4): 320–329. http://www3.interscience.wiley.com/cgi-bin/abstract/112093899/ABSTRACT. 
  2. Michael Koenigs, Edward D Huey, Vanessa Raymont, Bobby Cheon, Jeffrey Solomon, Eric M Wassermann & Jordan Grafman (2007). "Focal brain damage protects against post-traumatic stress disorder in combat veterans". Nature Neuroscience 11: 232–237. doi:10.1038/nn2032.