Anastasija Vertinskaja

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anastasija Vertinskaja
Personlig information
Født 19. december 1944 (79 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Nationalitet Sovjetunionen
Rusland Rediger på Wikidata
Ægtefælle Nikita Mikhalkov (1966-1969) Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Boris Sjtjukin Teaterinstitut Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filmskuespiller, teaterskuespiller, skuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresordenen
Æresartist af Den russiske sovjetrepublik
Folkets Kunstner i Den russiske sovjetrepublik
Aleksander Nevskij-ordenen
Venskabsordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Anastasija Aleksandrovna Vertinskaja (russisk: Анастасия Александровна Вертинская, født 19. december 1944) er en russisk skuespillerinde.

Anastasija Vertinskaja er født i Moskva i samme familie som den berømte kunstner Aleksandr Vertinskij. Anastasija startede ved filmen efter at filminstruktøren Aleksandr Ptusjko inviterede hende til at prøve rollen som pigen Assol i en filmatisering af Alekskandr Grins bog Røde sejl (Алые паруса) fra 1923. I filmen deltog mange af datidens og de efterfølgende års sovjetiske filmstjerner, inklusive Vasilij Lanovoj, Ivan Pereversev, Sergej Martinson og Oleg Anofrjev. Filmen som kom ud i 1961, blev hurtig populær og forvandlede hurtigt den unge skuespillerinde til en berømthed. Det efterfølgende år havde hun igen succes som Gutttiere i en filmatisering af Vladimir Tjebotarev science fiction-roman Amfibiemanden (Человеκ-aмфибия) instrueret af Gennadi Kasanskij. I 1962 sluttede Anastasija Vertinskaja sig til Pusjkin teatret i Moskva.

En af Anastasija Vertinskajas bedste roller har været den som Ofelia i en 1964 filmatisering af Shakespeares Hamlet instrueret af Grigorij Kozintsev. I 1968 færdiggjorde Anastasija Vertinskaja en teateruddannelse på Sjtjepkin teaterskole, hvorefter hun begyndte at arbejde for Sovremennik teateret og fra 1980 Moskvas kunstteater.

Anastasija Vertinskaja fortsatte sideløbende med at optræde i biograf- og tv-film, bl.a. Krig of fred, Anna Karenina, Forelskede, Fluen, Sagen med Polynin og Navnløs stjerne.

Anastasija Vertinskaja underviste i slutningen af 1980'erne i Oxford sammed med Aleksandr Kaljagin og arbejde ved Comédie-Française i Schweiz. For nuværende er hun tilknyttet Tjekhov-skolen i Frankrig som underviser.

I 1978 modtog hun hædersprisen Sovjetfolkets skuespiller (Народный артист СССР)

Senest har Anastasija Vertinskaja optrådt i filmene Lidenskabens tørst (1991) af Andrej Kharitonov og i Herre og Margarita (1994) af Jurij Kara.

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Alyje parusa (Алые паруса (da: Røde sejl, 1961)
  • Amfibiemanden (Человек-амфибия, 1962)
  • Hamlet (Гамлет, 1964)
  • Krig og fred (Война и мир, 1968)
  • Anna Karenina, (Анна Каренина, 1968)
  • Не горюй! (1969)
  • Forelskede (Влюбленные, 1969)
  • Sagen med Polynin (Случай с Полыниным, 1970)
  • Skygge (Тень, 1972)
  • Manden der kom for tidligt (Преждевременный человек, 1972)
  • Человек на своем месте (1972)
  • Navnløs stjerne (Безымянная звезда, 1978)
  • Fluen (Овод, 1980)
  • Tyveri, ('Кража, 1982)
  • Nikolay Batyginas dage og år (Дни и годы Николая Батыгина, 1987)
  • Don Kihota og Sanchos liv (Житие Дон Кихота и Санчо, 1988)
  • Новые приключения янки при дворе короля Артура (1988)
  • Nye eventyr ved kong Arthurs hof (В городе Сочи темные ночи, 1989)
  • Lidenskabens tørst (Жажда страсти, 1991)
  • Master i Margarita (1994)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]