Andelsboligforening
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En privat andelsboligforening er en forening, der er stiftet med det formål, at erhverve, eje og drive den ejendom, som foreningens medlemmer bor i.
En almen boligorganisation kan være organiseret på andelsbasis. Men de adskiller sig på mange måder fra de private andelsboligforeninger. Først og fremmest ved at tildeling og udlejning sker efter reglerne om udlejning af almene boliger.
I private andelsboligforeningen ejer foreningen ejendommene, og andelshaverne - foreningens medlemmer - ejer hver en del af foreningens formue og har ret til at bo i en af boligerne. I almene boligorganisationer står boligforeningen kun for administrationen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Lovgrundlag
En privat andelsboligforening drives på baggrund af Lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber (andelsboligloven), foreningens vedtægter samt de almindelige foreningsretlige grundregler.
Indholdet af vedtægterne kan generalforsamlingen selv fastsætte. Vedtægterne fastlægger bl.a. ledelsen af andelsboligforeningen samt beboernes rettigheder og pligter.
[redigér] 1977: Forbud mod omdannelse af andelsboliger til ejerlejligheder
En ændring af ejerlejlighedsloven i 1977 gjorde det umuligt at omdanne en andelsboligforening til en ejerboligforening.[1] Det fremgår af § 10 i loven, at ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger, ikke kan udstykkes i ejerlejligheder. Endvidere fremgår det af samme § 10, at der kun kan etableres ejerlejligheder i bygninger, hvis opførelse er påbegyndt efter den 1. juli 1966, eller som er bygningsfredede.
[redigér] 2003: Afdragsfri lån indføres
I 2003 vedtog et flertal i Folketinget loven om afdragsfri realkreditlån, der blev fremsat af Bendt Bendtsen.[2] Loven omfatter også andelsboligforeninger, som dermed kunne belånes med afdragsfri lån. Lovforslaget blev vedtaget med 99 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 13 (SF, EL og KRF).
[redigér] 2004: Mulighed for pantsættelse af andele
Med en lovændring i 2004 gjorde et flertal i Folketinget det muligt for den enkelte andelshaver at optage lån med sikkerhed i andelens værdi.[3] Dermed kom en andelsbolig til at minde om en ejerbolig. Lovforslaget blev vedtaget med 59 stemmer (V, DF, KF, KD) mod 46 (SF, EL, RV, S).
[redigér] 2005: Forbud mod salg af private andelsboligejendomme
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen foreslog et lovindgreb mod spekulativt salg af private andelsboligejendomme, der blev vedtaget i 2005 af alle Folketingets partier.[4] Anledningen var en række tilfælde, hvor andelsboligforeninger have opløst sig selv og med et snuptag givet andelsboligejerne en skattefri fortjeneste. Efter lovændringen er det kun muligt at videresælge en andelsboligejendom som privat udlejningsejendom. Lovændringen indfører et forbud mod, at en andelsboligforening erhverver en ejendom, der ejes af en andelsboligforening, eller som inden for de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening.
[redigér] Ledelse af andelsboligforeningen
Generalforsamlingen er den øverste myndighed i en privat andelsboligforening og indkaldes efter reglerne i vedtægterne. På generalforsamlingen behandles de vigtigste forhold i andelsboligforeningen og eventuelle beslutninger træffes. Hver andelshaver har normalt en stemme.
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og er ansvarlig for den daglige drift. Mange andelsboligforeninger uddelegerer desuden en del af de løbende opgaver til en administrator. I Danmarks findes tre store ejendomsadministratorer - den største administrator af andelsboligforeninger er Kuben Ejendomsadministration - og utallige mindre, som ofte er advokatfirmaer.
[redigér] Se også
[redigér] Henvisninger
- ↑ Lov nr. 195 af 18. maj 1977
- ↑ Lov nr. 177 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. af 4. juni 2003
- ↑ Lov nr. 51 om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) af 23. marts 2004
- ↑ Lov nr. 173 om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Salg af private andelsboligforeningsejendomme) af 1. juni 2005
