Anden Karl Gustav-krig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Anden Karl Gustav Krig
Del af Karl Gustav-krigene
Søslaget i Øresund fra Samuel von Pufendorfs værk om Carl X Gustavs bedrifter
Søslaget i Øresund fra Samuel von Pufendorfs værk om Carl X Gustavs bedrifter
Dato 5. august 165826. maj 1660
Sted Danmark
Resultat Taktisk dansk sejr og Karl X Gustavs død. Freden i København.
Territoriale
ændringer
Endegyldig afgivelse af områderne Bohuslän, Skåne, Halland, Blekinge til Sverige, mens Trondhjems len og Bornholm gives tilbage til Danmark-Norge.
Parter
Danmark Danmark-Norge Sverige Sverige
Ledere
Frederik 3.
Ulrik Frederik Gyldenløve
Karl X Gustav
Carl Gustaf Wrangel
Gustaf Otto Stenbock
Per Brahe d.y.

Den svenske kong Karl X Gustav var ikke tilfreds med aftalen efter den Første Karl Gustav-krig, og i august 1658 samlede han 6.000 soldater i Kiel og sejlede dem til Korsør hvor de gik i land. Hæren drog over Sjælland mod København, og efter indledende kampe slog svenskerne lejr ved Brønshøj. Hermed var København belejret.

København var under militær ledelse af Hans Schack, og han mobiliserede københavnerne til forsvar selv om både vand og fødevareforsyninger var mere eller mindre afskåret. Den 29. oktober ankom en hollandsk undsætningsflåde, som havde kæmpet sig forbi det svenskbesatte Kronborg og videre ned gennem Øresund. Den tilførte både forsyninger og soldater til den trængte by.

Der var flere træfninger og angreb, men det største slag ved København blev svenskernes storm den 10. februar 1659. Ved en solid kampindsats, og godt hjulpet af spionage, lykkedes det københavnerne at modstå stormen, og svenskerne måtte trække sig tilbage med svære tab.

Den svenske hær, som var involveret i besættelser i Preussen og Pommern, blev nu presset sydfra af østrigske og polske tropper, og en allieret hær under ledelse af Eberstein trængte op gennem Jylland. På søen var hollænderne overlegne.

Karl X Gustav indså efter den mislykkede storm, at en total erobring af Danmark ikke var mulig, og han koncentrerede nu sine tropper om at forsvare sine stillinger på Fyn. Schack og Eberstein kom til at lede de endelige slag fra dansk og allieret side. De to mødtes til samråd i Egernførde, og derefter sejlede Schacks tropper fra Kiel den 27. oktober 1659. I Storebælt forsøgte de et overraskelsesangreb på Nyborg, men da det mislykkedes, besluttede de at gå i land ved Kerteminde den 31. oktober; det angreb lykkedes.

Schacks hær stod nu på Fyn, og efter nogle dages hvil, hvor den svenske hovedstyrke trak sig tilbage mod Nyborg, rykkede Schack mod Odense, hvor han holdt sit indtog den 9. november. To dage senere mødte han Eberstein og hans hær, der havde kæmpet sig over til Lillebælt. Den 14. november begyndte slaget ved Nyborg, og dagen efter overgav svenskerne sig.

Den 26. maj 1660 blev der sluttet fred ved Freden i København, og Danmark fik her Bornholm og de nordlige norske områder tilbage. Indenrigspolitisk fik krigen store konsekvenser da den ansporede Frederik 3.s statskup og medførte overgangen til enevælden.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]