Anders Österling

Anders Johan Österling (13. april 1884 i Helsingborg - 13. december 1981 i Stockholm) var en svensk forfatter.

Student i Lund 1904, Licentiat 1914, fra 1909—19 ansat ved Universitetsbiblioteket. Allerede i sit Rusaar udgav han sin Digtsamling »Preludier«, som vakte megen Interesse paa Grund af sin nye Tone, og den fulgtes af »Offerkransar« (1905), Dramaet »Nattens röster« (1906), »Hälsningar« »Årets visor« (begge fra 1907). Hvad der gjorde disse Digte saa kære for den svenske Ungdom, er for det første den Ynde og Følsomhed, som præger dem, og dernæst den Skønhedslængsel og Kundskabsfylde, som giver dem Indhold. Fra Digtsamlingen »Blommande träd« (1910) over »Facklor i stormen« (1913) indtil »Sånger i krig« (1917) spores en Trang til at gribe dybere ned i Virkeligheden, og der opstaar et Tungsind, som er fremmed for hans første Digtning, og som heller ikke senere har sat Spor i hans Produktion, der kan siges at indledes med den henrivende »Idyllernas bok« (1917) og »Jordens heder« (1927). Ö. havde i flere Aar været Medarbejder ved »Göteborgs handels- och sjöfartstidning«, men 1919 flyttede han til Stockholm, da han knyttedes til »Svenska Dagbladet« og indvalgtes i Svenska Akademien. »Dagens gärning« I—II (1919—26) giver et fyldigt Udvalg af hans Aviskronikker i begge Aviser, hvorimod han i »Människor och landskap« (1910), »Tidsstämningar«, »Levant. Skildringar från en medelhavsresa« (1924) har givet større litterære Essays og Rejseminder, og i »Nicolovius (Nils Lovén) och Söderslätt«, har givet en ypperlig Skildring af skånsk Præstegaardsliv (1925). Om de svenske Digtere Karl Alfred Melin og Carl August Hagberg har han udgivet Monografier 1920 og 1921, og i de sidste Aar har han enten personlig eller ved andre beriget den svenske Oversættelseslitteratur med forskellige af de ældre eller nutidige Forfatteres ypperste Værker. Hans »Valda dikter« udkom 1914 og 1919, hans »Samlade dikter«, 1—6, i 1925.

Kilder

Österling, Anders Johan i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)