Anders Bjørn Drachmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Anders Bjørn Drachmann (27. februar 1860 i København22. august 1935Haraldsgave i Bagsværd) var en dansk klassisk filolog, søn af lægen Andreas Georg Drachmann (og halvbror til digteren Holger Drachmann).

A.B. Drachmann studerede klassisk filologi og vandt i 1887 i en konkurrence om et professorat ved Kristianias Universitet, men blev ikke desto mindre forbigået til fordel for nordmanden L. B. Stenersen, hvilket fik Elias Blix til at forlade regeringen i protest.

Han blev dr.phil. i 1891 med afhandlingen Moderne Pindarfortolkning og blev siden i 1892 docent ved Københavns Universitet og 1905 ekstraordinær professor og 1917 ordinær professor. Han var præsident for Videnskabernes Selskab 1933-1934.

Han har udgivet en række værker inden for klassisk filologi og har desuden medvirket til at udgive Kierkegaard:

  • Catuls Digtning i forhold til den tidligere græske og latinske Litteratur, Kbh. 1887
  • Guderne hos Vergil, Kbh. 1887
  • Moderne Pindarfortolkning: Kritiske og positive Bidrag, Kbh. 1891
  • Fra den romerske Kejsertid: Kulturbilleder, Kbh. 1900, 1903
  • Romersk Statsforvaltning : fremstillet til Brug for Studerende, Kbh. 1903
  • Scholia vetera in Pindari carmina, bd. 1-3, Leipzig 1903-27
  • Græsk og romersk Religion, Kbh. 1907
  • Kristendommens Oprindelse, Kbh. 1908
  • Pindar som Digter og Menneske: En Skizze, Kbh. 1910
  • Udvalgte Afhandlinger, 1911
  • Diodors romerske Aarbøger til Aar 302 før Kristi Fødsel, Kbh. 1912
  • Paulus som forfatter og tænker, Kbh. 1913
  • Æschines' og Demosthenes' Taler for Kransen, Kbh. 1917
  • Christendommens oprindelse, Kbh. 1919
  • Atheisme i det antike hedenskab, Kbh. 1919
  • Søren Kierkegaards samlede Værker, Kbh. 1920-36
  • Atheism in pagan antiquity, London 1922
  • Die Überlieferung des Cyrillglossars, Kbh. 1936