Anders Jahan Retzius
Anders Jahan Retzius (3. oktober 1742 i Kristianstad-6. oktober 1821 i Stockholm) var en svensk naturforsker, far til Anders Retzius. Autornavnet Retz. kan bruges for Anders Jahan Retzius sammen med et videnskabeligt artsnavn inden for botanikken. (Wikipedia-artikler der bruger autornavnet) Retzius blev 1764 docent i kemi, 1767 tillige i naturalhistorie. 1768—72 opholdt han sig i Stockholm, men udnævntes allerede 1771 til adjunkt i naturalhistorie ved Lunds Universitet og stiftede efter sin tilbagekomst til Lund 1772 Fysiografiska Sällskapet.
1777 udnævntes han til ekstraordinær, 1787 til ordinær professor ved Carolinska Akademien, en stilling, hvorfra han trak sig tilbage 1812. Retzius var en lærd mand, som blandt andet først henvendte opmærksomheden på de vigtige zoologiske fund i Skånes tørvemoser, og han skænkede sine store og meget værdifulde samlinger af stenredskaber og naturalier til Lunds Universitet.
Bibliografi
Retzius udgav mange arbejder på flere af naturforskningens områder; som de vigtigste kan nævnes:
- Observationes botanicæ (Leipzig 1778—91),
- Floræ Scandinaviæ prodromus (Sthlm 1779, 2. udg., Leipzig 1795),
- Lectiones publicæ de vermibus intestinalibus (Holmiæ 1784),
- Försök till mineralrikets uppställning (Lund 1795, i tysk oversættelse, Leipzig 1798),
- Faunæ Sveciæ a Linné inchoata (Bd 1, Leipzig 1800),
- Försök till en flora oeconomica Sveciæ (1—2, Lund 1806—07).
Kilder
- Retzius, Anders Jahan i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
Eksterne henvisninger
|