André Bjerke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Jarl André Bjerke (30. januar 1918 i Oslo-10. januar 1985 smst.) var en norsk forfatter, gendigter, lyriker og skakspiller som blev toneangivende i efterkrigstidens norske litteratur- og sprogdebat, henholdsvis som forkæmper for traditionel verseform og riksmålssagen. Han var søn af forfatterne Ejlert Bjerke og Karin Bjerke (født Svensson), og fætter til forfatteren Jens Bjørneboe.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Bjerke debuterede i 1940 med digtsamlingen Syngende jord. Han var meget produktiv og alsidig og har skrevet digte - både for børn og voksne, kriminalromaner under pseudonymet «Bernhard Borge», essays og sagprosa, blandt andet om sprog. Bjerke var ivrig riksmålstilhænger, og var aktiv i Riksmålsforbundet i en årrække, blandt andet som redaktør af bevægelsens tidsskrift Ordet. Han har også oversat og gendigtet både dramatik (af Shakespeare, Molière, Goethe og Racine, musicalen My Fair Lady), lyrik (af Rudyard Kipling, Dorothy Parker og Edgar Allan Poe) og prosa (af Hermann Hesse, Heinrich Heine og Karen Blixen).

Vigtige temaer i Bjerkes produktion[redigér | redigér wikikode]

Et vigtigt tema i Bjerkes produktion, som er specielt fremtrædende i hans digtsamlinger, er hans evige længsel efter barndommen. Dette ser man tydeligt i digtet Tapt paradis (i digtsamlingen Syngende jord (1940)), som handler om hans voksne mødee med sin barndoms have.

André Bjerke udgav ni essaysamlinger. Forfatteren Henning Hagerup skrev i tidsskriftet Vagant (2007) om Bjerkes essayistik. Hagerup kalder Bjerkes analytiske ståsted - hans etos - for radikal antroposofi. Hagerup finder at et gennemgående tema i Bjerkes essays er kampen mod dehumaniseringen og mener, at han i 1950-erne var en af de norske skribenter som mest resolut forfægtede et humanistisk syn på samfund, etik og naturvidenskabelig forskning. (Hagerup, s. 75). Hagerup mener endvidere, at Bjerke skriver i spændet mellem et dybt seriøst etisk engagement og en munter, legende holdning til verden. (Hagerup, s. 78).

Et andet tema er humorens stilling i Norge. Hvis man brugte humor, blev man ofte set som mindre seriøs. Bjerkes kritik af denne holdning ser man bl.a. i novellen Dikteren, rusen og alvoret (udgivet som hørespilsmanuskript i tidsskriftet Ordet nr. 10, 1953, omarbejdet til novelle i bogen Tryllestaven, 1961).

Kriminalforfatter med interesse for psykoanalyse[redigér | redigér wikikode]

Bjerke er en af Norges mest fremtrædende krimiforfattere gennem tiderne. Han skrev sine kriminalromaner under pseudonymet Bernhard Borge. Hans debutroman Nattmennesket kom i 1941 og var inspireret af psykoanalysen. Psykoanalysen var meget aktuel i Norge i 1930erne. Året efter (1942) kom hans mest kendte roman: De dødes tjern. Denne blev filmatiserte i 1958 af Kåre Bergstrøm, og Bjerke spillede selv en af rollene i filmen. Bjerke selv blev imidlertid mere optaget af såkaldt irrationelle og okkulte fænomener, noget som blandt andet afspejler sig ved, at han i filmversionen spiller en talsmand for overnaturlige fænomener. Døde menn går i land (1947) er en meget spændende kriminalgyser. Skjult mønster (1950) er en psykoanalytisk kriminalroman af høj klasse.

Arbejdsliv[redigér | redigér wikikode]

Han skrev også hørespil. (Bl.a. novellen Tryllestaven blev tilrettelagt for radio i 1960-erne.) Bjerke har sammen med Odd Eidem skrevet komedier, hvoraf Tror du jeg spøker blev opført i København og Ålborg i 1953.

Bjerke var en ivrig foregangsmand for fjernsynet. Han var med i prøvesendinger i slutningen af 1950erne og dukkede stadig op i fjernsynsruten i løbet af 1960erne og 1970erne. TV-serien Streiftog i Grenseland (1971–72), som han lavede sammen med Harald Tusberg blev planlagt som 7 programmer, det blev til slut 6. Serien omhandler bl.a. parapsykologiske fænomener og alternative behandlingsmetoder for sygdomme. Et program var om søslangen i Loch Ness. Serien vakte stor opsigt og Tusberg mener i sin bog Litt av et liv! at det var første gang et fjernsynsselskab noget sted behandlede hele den daværende række af okkulte fænomener. (Tusberg, s. 218)

Han var en af initiativtakerne til Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur, formand for Forfatterforeningen av 1952 fra 1961 til genforeningen med Den Norske Forfatterforening i 1966. Bjerke overtog redaktionen af Riksmålsordlisten efter Arnulf Øverland. I tilgift var han redaktør for tidsskriftet «Ordet» 195066.

Han var en dreven skakspiller og havde skakprogrammer i både radio og fjernsyn. Bjerke deltog selv i flere skakturneringer i 1950erne.

Foråret 1981 havnede Bjerke i rullestol efter en blodprop i hjernen slagtilfælde. (Parmann, s. 9).

Vilde Bjerke, André Bjerkes datter (som flere af hans mest kendte børnevers er skrevet til), udgav i 2002 erindringsbogen Du visste om et land. Om min far André Bjerke.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Lyrik[redigér | redigér wikikode]

  • Syngende jord, 1940
  • Regnbuen, 1946
  • Fakkeltog, 1942
  • Fremmede toner. Et udvalg af verdenslyrikken i norsk gendigtning., 1947
  • Eskapader, 1948
  • Dikt om vin og kjærlighet, 1950
  • Den hemmelige sommer, 1951
  • Prinsessen spinner i berget, 1953
  • Slik frøet bærer skissen til et tre, 1954
  • En kylling under stjernene, 1960
  • Med alle mine fugler (hundrede digte) 1965
  • En skrift er rundt oss, 1966
  • Skyros, Egeerhavet, 1967
  • Det finnes ennu seil, 1968
  • En helt almindelig lek (digte i udvalg) 1973
  • Et strå i vind, 1974
  • Sol, måne og elleve stjerner (udvalgte digte), 1975
  • Samlede dikt, 1977 (to bind)
  • Samlede dikt, 2003 (samlede lyriske digtning, for første gang komplet)
  • I byen min, 1979
  • Hverdagsmirakel og andre efterladte digte, 2001

Kriminallitteratur[redigér | redigér wikikode]

Faglitteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hva er god stil? 1955
  • Rim og rytme: en liten verselære, 1956, i senere revideret udgave som Rytme og rim
  • Nye bidrag til Goethes farvelære, Kosmös Forlag, Stockholm 1961
  • Hva er godt riksmål? Spørsmål og svar, 1962
  • Arnulf Øverland – vårt sprogs konservator og fornyer, 1965 (om Arnulf Øverland)
  • Dannet talesprog, 1966
  • Hva er godt riksmål? Spørsmål og svar, 1967
  • Spillet i mitt liv: en amatør ved sjakkbrettet, 1968
  • Grenseland – fem år efter, 1977 (m/ Harald Tusberg)
  • Versekunsten: rytme og rim, 1980, 2000 (omarbejdet udgave af Rim og rytme fra 1956)

Novellesamlinger[redigér | redigér wikikode]

  • Tryllestaven – Syv historier om noe bortenfor, 1961
  • Fortellinger ved peisen, 1981 (noveller i udvalg)

Essaysamlinger[redigér | redigér wikikode]

  • Fuglen i fikserbildet: fragmenter av en livsanskuelse, 1955
  • Vitenskapen og livet, 1958
  • Babels tårn, 1959
  • Sproget som ikke vil dø – Rapporter fra riksmålets krigshistorie, 1964
  • Reiser gjennom århundrene – I syv stilepoker, 1967
  • Hårdt mot hårdt, 1968
  • I syklonens sentrum, 1970
  • Å kunne eller ikke kunne – Strøtanker om fag, 1970
  • Med kritiske øyne, 1971 (Nytårshilsen fra Aas & Wahls bogtrykkeri)
  • Djevelens omgangsfelle, 1974
  • I kampens glede, 1982 (et udvalg af essays fra tidligere samlinger)

Humoristiske publikationer[redigér | redigér wikikode]

Børnebøger[redigér | redigér wikikode]

Samlinger[redigér | redigér wikikode]

  • For anledningen (prologer gjennom 15 år), 1963
  • Før teppet går opp (prologer gjennom 25 år), 1973

Hørespil[1][redigér | redigér wikikode]

  • Stokken (produceret 1953, reprise 1953)
  • Dikteren, rusen og alvoret (produceret 1953)
  • Døde menn går i land (kriminalroman af Bjerke under pseudoymet Bernhard Borge, dramatiseret af Bjørn Carling, fem dele, produceret 1988, reprise 1996)
  • Gjengangernatt (episode tre af Fredløs blant de døde, produceret 1987, produceret 1987, reprise 1988 og 2001)
  • Troll i ord (episode seks af Fredløs blant de døde, produceret 1987, reprise 1988)
  • De dødes tjern (kriminalroman af Bjerke under pseudoymet Bernhard Borge, dramatiseret af NRK Radioteateret ved Jan Faller, fire dele, produceret 2007)

Oversættelser og gendigtninger[redigér | redigér wikikode]

Hans mest kendte oversættelser og gendigtninger (oversættelsesår i parentes):

Litteratur om Bjerke[redigér | redigér wikikode]

Bibliografier over Bjerkes produktion[redigér | redigér wikikode]

  • Dunker, Hanne Christine (ansv.): André Bjerke – en bibliografi, Statens bibliotek- og informasjonshøgskole, Oslo, 1991 (Hovedoppgave i bibliotekfag)
  • Hebnes, Bjørg K. og Johansen, Karin (ansv.): André Bjerke : en bibliografi over artikler i aviser og tidsskrifter, Oslo : Høgskolen i Oslo, Avd. JBI, 2003 (Hovedopgave ved Høgskolen i Oslo, Bibliotek- og informationsstudierne)

Bøger inspireret af André Bjerke[redigér | redigér wikikode]

Knut Nærum har udgivet to bøger, som er parodier på André Bjerkes kriminalromaner:

Priser og æresbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Han modtog i 1981 Svenska Deckarakademins Grand Master-diplom «för förnyelse av den nordiska detektivromanen.»

Riksmålsforbundet ophængte et bronzerelief af Bjerke udenfor Schøningsgate 25 i Oslo, hvor digteren boede store dele af sit liv. Avdukingen skjedde i 1997.

Bogen Spillet i mitt liv (1968, 1975) blev i 1999 kåret til århundredets bedste norske skakbok af "Sjakktuelt" på sjakk.no. Se øverste nyhed på denne side: http://heim.ifi.uio.no/~runed/nyheter_99.html.

I 2004, under Bok i Sentrum, kom De dødes tjern på andenpladsen i en kåring af Norges bedste kriminalroman. Jo Nesbøs Rødhals vandt med Bjerke tæt bag efter.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Hagerup, Henning: "Fugler i fikserbildet - Om André Bjerkes essayistikk" i Vagant - Tidsskrift for litteratur og kritikk, nr. 3, 2007. s. 68-78.
  • Parmann, Øistein (red.): i sit forord til bogen "André Bjerke – i lek og alvor", Oslo, Dreyer, 1982 s. 9-10.
  • Tusberg, Harald: "André", kapitel 7 i bogen "Litt av et liv!", Oslo, Dreyer, 1989. s. 205-232.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Hartenstein, Tilman: Det usynligeteatret: Radioteatrets historie 1926-2001, Oslo 2001, s. 203-204

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til:
[[q:{{{1}}}|André Bjerke]].