Anesammenfald

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Alfons 13, malet af Julio Romero de Torres, 1905

Anesammenfald er det forhold, at nogle af en persons forfædre (eller -mødre) indtager flere pladser i anetavlen. Anesammenfald udtrykkes i forhold til det mulige antal aner 2n i n-te generation

Anesammenfald opstår, når beslægtede (for eksempel fætre og kusiner[1] eller næstsøskendebørn) gifter sig med hinanden.

Forekomst[redigér | redigér wikikode]

Anesammenfald kan forekomme:

  1. inden for visse standsgrupper som adels- og kongeslægter, hvor det var almindeligt at man giftede sig med andre medlemmer af familien;
  2. i områder adskilte fra omvendenen (øer eller bjergdale)[2];
  3. på grund af trosretning hvor det kan forekomme at ægteskab mellem familiemedlemmer er almindeligt[2]
  4. på grund af næringsvej hvor det kan forekomme at ægteskab mellem familiemedlemmer er almindeligt[2]

Reelt forekommer anesammenfald før eller siden for enhver af den enkle grund, at går man tilstrækkeligt langt tilbage i tiden, vil antallet af aner nå op i en størrelse, der overskrider den samlede befolkning[3].

Kombinationsmuligheder[redigér | redigér wikikode]

Anesammenfald kan forekomme i mange kombinationsmuligheder og jo flere, desto fjernere slægtsskab. Alene ved slægtsskabet fætter-kusine forekommer fire muligheder:

  1. mandens fader kan være broder til hustruens fader,
  2. mandens fader kan være broder til hustruens moder,
  3. mandens moder kan være søster til hustruens fader,
  4. mandens moder kan være søster til hustruens moder[4].

Eksempler på anesammenfald[redigér | redigér wikikode]

Et eksempel på anesammenfald er, at dronning Margrethe II stammer fra kong Oscar I af Sverige på to måder:

Dette anesammenfald skyldes naturligvis, at både Frederik VIIIs dronning Louise og Frederik IXs dronning Ingrid var svenske prinsesser.

Et specielt og meget udtalt tilfælde af anesammenfald var den spanske kong Alfons 13., hvis 1024 aner udgjordes af blot 111 forskellige individer[1]

Aneforskydning[redigér | redigér wikikode]

Aneforskydning opstår, hvis der er generationsforskydning mellem to beslægtede personer. Hvis fx en mand gifter sig med sin kusines datter, vil der være aneforskydning[5].

Beregning af anesammenfald[redigér | redigér wikikode]

Anesammenfaldskvotienten (ASK) udtrykker forholdet mellem antallet af faktisk forskellige aner sat i forhold til antallet af mulige forskellige aner i et givet slægtled efter formlen:

 ASK = 1-\frac{A_v}{A_m}

hvor (A_v) angiver faktiske, (A_m) mulige ulige aner i pågældende slægtled.

Anesammenfaldet beregnes som regel i procent, idet procentsatsen udtrykker andelen af anesammenfald.

For Frederik den Store af Preussen, Maria Theresia og August 2. af Sachsen kan anesammenfald eksempelvis beregnes således (her efter Erich Brandenburg, 1934–1937):

Generation 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Mulige antal aner 2 4 8 16 32 64 128 256 512 1024 2048 4096
Faktiske antal aner  
Frederik den Store af Preussen 2 4 6 10 18 35 63 118 201 357 627 1108
Anesammenfald i % 0,00 % 0,00 % 25,00 % 37,50 % 43,75 % 45,31 % 50,78 % 53,91 % 60,74 % 65,14 % 69,38 % 72,95 %
Maria Theresia 2 4 8 16 26 50 74 113 158 238 351 569
Anesammenfald i % 0,00 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % 18,75 % 21,88 % 42,19 % 55,86 % 69,14 % 76,76 % 82,86 % 86,11 %
August 2. af Sachsen 2 4 8 14 23 39 52 74 122 196 302 499
Anesammenfald i % 0,00 % 0,00 % 0,00 % 12,50 % 28,13 % 39,06 % 59,37 % 71,09 % 76,17 % 80,86 % 85,25 % 87,82 %

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Worsøe, s. 18; Fabritius og Hatt, s. 49
  2. 2,0 2,1 2,2 Worsøe, s. 19; Fabritius og Hatt, s. 50
  3. Worsøe, s. 17f
  4. Fabritius og Hatt, s. 52
  5. Worsøe, s. 19

Se også[redigér | redigér wikikode]