Angel
For alternative betydninger, se Angel (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Angel)
Angel (Tysk: Angeln, Latin: Anglia), er en halvø mellem Flensborg Fjord og Slien i landsdelen Sydslesvig i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Indbyggerne kaldes angelboer eller på tysk Angeliter.
Indholdsfortegnelse |
Etymologi [redigér]
Landskabet Angel menes at være hjemsted for anglerne (ifg. Saxo opkaldt efter kong Humbles søn Angel), som imellem cirka 200 og 400 udvandrede til det centrale og nordlige England og East Anglia. Anglernes nye hjemland blev opkaldt efter dem og kom til at hedde England (anglernes land).
Engelsk – den moderne verdens hovedsprog og foretrukne forretningssprog – har altså sit navn fra anglerne og landskabet Angel.
Geografi [redigér]
Landskabet mellem de to fjorde er præget af søer, bakker, levende hegn og små bøgeskove. Angels karakteristiske levende hegn (på tysk Knick) skildres allerede i Eriks Pontoppidans Danske Atlas 1764.
Angel er ligesom store dele af det øvrige Østjylland et udpræget bakkelandskab. Et af de højeste punkter i landskabet er Skærsbjerg. Større byer er Flensborg, Slesvig, Kappel og Sønder Brarup. Lyksborg ved Flensborg Fjord er det historiske udgangspunkt for den nuværende danske kongefamilie. Arnæs ved Slien er i dag Tysklands mindste købstad. I Midtangel ligger byerne Satrup og Sørup. Et kendt fuglereservat, som ligger på en halvø i Flensborg Fjord, er Gelting Birk. Af søer kan nævnes Langsøen, Venderød Sø og Træsø, hvor floden Trenen udspringer.
Historie [redigér]
Halvøen var indtil året 400 beboet af anglerne. Anglernes centrale kultsted synes at have været Torsbjerg Mose ved Sønder Brarup. Efter år 500 bosatte danerne sig på den af anglerne forladte halvø. Danerne eller jyderne stiftede byer og byggede senere også kirker og klostre. Endnu i dag er landskabet præget af i alt 36 romanske kirker i jysk stil. Karakteristisk for mange af Angels kirker er klokkestablerne. Påfaldende er også de typisk danske stednavne som ender på –by, -up, -bøl eller -kær.
Blandt bebyggelser fra vikingetiden i Angel kan nævnes Fysing, hvor arkæologerne fra Aarhus Universitet i sommeren 2010 påviste rester af flere grubehuse samt et langhus. Bopladsen lå strategisk godt ved Fysing Ås udmunding i Slien og i nærheden af vikingecentret Hedeby. Den lille Margretevold ved Brodersby regnes med til Dannevirkes forsvarsbefæstninger.
I middelalderen var halvøen inddelt i flere herreder som Slis Herred eller Husby Herred. De fleste indgår i dag som landskabsbetegnelser. I den danske tid var området opdelt mellem amterne Flensborg og Slesvig. I dag er Angel overvejende samlet i Slesvig-Flensborg Kreds.
I modsætning til landet syd for Slien var landbosamfundet i Angel præget af frie og efterhånden velhavende bønder og en blomstrende økonomi. Landet var godt og gav dem stor udbytte. Bare i området omkring Kappel og Gelting var bønderne knyttet til godserne. Det 1614 indførte stavnsbånd omfattede både mænd og kvinder og bandt dem til godset for livstid. Stavnsbåndet i Sønderjylland var på den måde mere vidtgående end i kongeriget. Forholdet mellem feudalherrer og livegne bønder var her ofte præget af udnyttelse og undertrykkelse. Men også blandt de frie bønder opstod store sociale forskelle med etableringen af småbønder, kådner eller husmænd ved siden af de mere velhavende storbønder.
Landskabet er også kendt for sine husdyrracer. Kvægracen angler eller det angelske sadelsvin stammer for eksempel fra halvøen. Angelbøndernes veje til markeder i Flensborg eller Slesvig kaldes endnu i dag Angelboveje.
Området er fortsat landbrugspræget med flere landbrugsdrifter. Desuden spiller turisme en voksende rolle, især omkring Slien. Området har også bevaret tilknytningen til det danske kulturområde med mere end ti danske skoler og udbredt dansk kulturarbejde.
Købstæderne Flensborg og Slesvig ved bunden af fjordene opdelte områdets handel imellem sig, og først i 1900-tallet er der blevet plads til at Lyksborg og Kappel langs yderkanten har kunnet stige op til små købstæder.
Våben [redigér]
Angels våben udarbejdedes i 1800-tallet af præsten Hans Nicolaj Andreas Jensen. Våbnet har ikke officiel karakter og følger ikke faste heraldiske normer i hensyn til indhold, farvelægning og sammensætning. Våbnets ni felt hentyder til Angels ni herreder. Det på grænsen til gesten beliggende Ugle Herred er ikke gengivet.
- Husby Herred (stiliseret hus)
- Munkbrarup Herred (Skt. Laurentius' rist)
- Ny Herred (stjerne med månesegl)
- Slis Herred (sild omrammet af to bølger)
- Angler godsdistrikt, efter 1853 Kappel Herred (to sønderjyske løver)
- Strukstrup Herred (stiliseret egetræ)
- Satrup Herred (svunget le)
- Mårkær Herred (antoniternes kors)
- Fysing Herred (to krydsende nøgler)
Sprog [redigér]
Angelboerne taler i dag tysk, nedertysk eller dansk. Det forhenværende angeldanske sprog døde ud i løbet af første halvdel 1800-tallet. I 1800 taltes denne sønderjyske dialekt endnu helt ned til Slien, men var omkring 1840 forsvundet i den sydlige del af landsdelen og uddøende i det øvrige Angel. Angeldansk var temmelig lig dialekten i Sundeved på den anden side af Flensborg Fjord. Den nuværende tyske dialekt er endnu påvirket af det sønderjyske eller angeldanske.
