Angel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Angel (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Angel)
Kort over Angel (øst for Flensborg og Slesvig) og Svans (syd for Slien).
Kort over Angel med tyske og danske stednavne.

Angel (Tysk: Angeln, Latin: Anglia) er halvøen mellem Flensborg Fjord og Slien i landsdelen Sydslesvig i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Indbyggerne kaldes angelboer eller på tysk Angeliter.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Landskabet Angel menes at være hjemsted for anglerne (ifg. Saxo opkaldt efter kong Humbles søn Angel), som imellem cirka 200 e. Kr. og 400 udvandrede til det centrale og nordlige England og East Anglia. Anglernes nye hjemland blev opkaldt efter dem og kom til at hedde England (anglernes land, på fransk Angleterre).

Verdens hovedsprog og foretrukne forretningssprog engelsk har sit navn fra anglerne og landskabet Angel.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Landskabet mellem de to fjorde er præget af søer, bakker, levende hegn og små bøgeskove. Angels karakteristiske levende hegn (på tysk Knick) skildres i Eriks Pontoppidans Danske Atlas 1764.

Angel er lige som store dele af det øvrige Østjylland et udpræget bakkelandskab. Et af de højeste punkter i landskabet er Skærsbjerg. Større byer er Flensborg, Slesvig, Kappel og Sønder Brarup. Lyksborg ved Flensborg Fjord er det historiske udgangspunkt for den danske kongefamilie. Arnæs ved Slien er Tysklands mindste købstad. I Midtangel ligger byerne Satrup og Sørup. Gelting Birk er et kendt fuglereservat på en halvø i Flensborg Fjord. Af søer kan nævnes Langsøen, Venderød Sø og Træsø, hvor floden Trenen udspringer.

Falshoved Fyr i det østlige Angel

Historie[redigér | redigér wikikode]

Halvøen var indtil 400 e. Kr. beboet af anglerne. Anglernes centrale kultsted synes at have været Torsbjerg Mose ved Sønder Brarup. Efter år 500 bosatte danerne sig på den af anglerne forladte halvø. Danerne eller jyderne grundlagde byer og byggede kirker og klostre. Landskabet er i dag præget af 36 romanske kirker i jysk stil. Karakteristisk for mange af Angels kirker er klokkestablerne. Påfaldende er de danske stednavne som ender på –by, -up, -bøl eller -kær.

Af bebyggelser fra vikingetiden i Angel er Fysing, hvor arkæologerne fra Aarhus Universitet i sommeren 2010 påviste rester af flere grubehuse samt et langhus. Bopladsen lå strategisk ved Fysing Ås udmunding i Slien og i nærheden af vikingecentret Hedeby. Den lille Margretevold ved Brodersby regnes med til Dannevirkes forsvarsbefæstninger.

I middelalderen var halvøen inddelt i flere herreder som Slis Herred eller Husby Herred. De fleste indgår i dag som landskabsbetegnelser. I den danske tid var området opdelt mellem amterne Flensborg og Slesvig. I dag er Angel overvejende samlet i Slesvig-Flensborg Kreds.

I modsætning til landet syd for Slien var landbosamfundet i Angel præget af frie og efterhånden velhavende bønder og en blomstrende økonomi. Jorden var god og gav stort udbytte. Kun omkring Kappel og Gelting var bønderne knyttet til godserne. Det 1614 indførte stavnsbånd omfattede både mænd og kvinder og bandt dem til godset for livstid. Stavnsbåndet i Sønderjylland var mere vidtgående end i kongeriget. Forholdet mellem feudalherrer og livegne bønder var her ofte præget af udnyttelse og undertrykkelse. Men også blandt de frie bønder opstod store sociale forskelle med etableringen af småbønder, kådner eller husmænd ved siden af de mere velhavende storbønder.

Landskabet er kendt for sine husdyrracer. Kvægracen angler eller det angelske sadelsvin stammer fra halvøen. Angelbøndernes veje til markeder i Flensborg eller Slesvig kaldes endnu i dag Angelboveje.

Området er fortsat præget af landbrugsdrifter. Desuden spiller turisme en voksende rolle især omkring Slien. Området har bevaret tilknytningen til det danske kulturområde med mere end ti danske skoler og udbredt dansk kulturarbejde.

Købstæderne Flensborg og Slesvig ved bunden af fjordene delte områdets handel imellem sig, og først i 1900-tallet er der blevet plads til, at Lyksborg og Kappel langs yderkanten har kunnet blive små købstæder.

Våben[redigér | redigér wikikode]

Angels våbenskjold

Angels våben udarbejdedes i 1800-tallet af præsten Hans Nicolaj Andreas Jensen. Våbnet har ikke officiel karakter og følger ikke faste heraldiske normer med indhold, farvelægning og sammensætning. Våbnets ni felter hentyder til Angels ni herreder. Grænselandet Ugle Herred er ikke med.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Angelboerne taler tysk, nedertysk eller dansk. Det forhenværende angeldanske sprog døde ud i løbet af første halvdel 1800-tallet. I 1800 taltes denne sønderjyske dialekt endnu helt ned til Slien, men var omkring 1840 forsvundet i den sydlige del af landsdelen og uddøende i det øvrige Angel. Angeldansk var temmelig lig dialekten i Sundeved på den anden side af Flensborg Fjord. Den nuværende tyske dialekt er endnu påvirket af det sønderjyske eller angeldanske.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54°40′00″N 9°40′00″Ø / 54.666666666667°N 9.6666666666667°Ø / 54.666666666667; 9.6666666666667