Anime

Wikipe-tan, et eksempel på en figur tegnet i typisk moe anime stil

Anime (アニメ, Anime) er det Japanske ord for animation. Man ser det også undertiden benævnt Manga Film eller Japanimation. Det bruges i Japan om alle former for animation, hvorimod det i vesten normalt refererer til japanske tegnefilm. Anime kan både være tegnet i hånden og på computer. Hvor de ældre animeer oftest er håndtegnede bliver det mere og mere normalt, at nye animeer er computeranimerede, dog oftest så de stilmæssigt ligner håndtegnet animation.

Historierne i en anime er for det meste fiktionelle, og der findes animeer i næsten samtlige film-genrer, man kan finde. I Japan bliver det meste anime sendt på tv, hvor det i Danmark stadig er ret sjældent, selvom tv-selskaberne har lukket op for visse serier, heriblandt Last Exile. Ud over dette kan man uden det store besvær skaffe anime på DVD (ofte import fra Amerika). Filmene Chihiro og heksene, Det levende slot, Kiki - den lille heks, Porco Rosso alle af Hayao Miyazaki, har haft biograf-premiere i Danmark, og der har været flere animeer med på NatFilm Festivalen.

En stor del af den anime, der bliver lavet, er baseret på japanske tegneserier, også kaldet manga. Anime (og manga i flæng) bruges ofte til at betegne en bestemt tegnestilart, som mange mere kendte animeer bruger. Dog er dette en noget søgt definition, da anime/manga har mange forskellige stilarter, der ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre.

Meget store fans inden for anime-kulturen betegner ofte sig selv værende otakuer.

Popularitet

I Danmark har interessen for anime været støt stigende i nogle år, men er dog stadig yderst begrænset set i forhold til den generelle befolkning. Det har især været anime og manga rettet mod børn der har haft succes i Danmark, og mange forbinder derfor anime med tegnefilm rettet mod børn. Især serier så som Pokemon, Dragonball Z, Yu-Gi-Oh og Naruto der alle har været vist på dansk tv, har været med til at styrke ikke kun kendskabet til japansk animation, men også billedet af den unge målgruppe. Dog kan man i miljøet mærke at også de lidt ældre aldersgrupper er ved at få interesse for japansk animation. Dette har især kunnet ses via det stigende antal messer i danmark hvor anime visninger indgår. Der er nu årligt tre messer om året som hedder Genki, J-Popcon og SVScon alle med stigende antal deltager fra år til år.

Mange, især de lidt ældre fans, ser ofte anime andre steder end på TV. Dette kan være importerede DVD'er eller fanoversættelser af optagelser fra japansk TV, såkaldte fansubs. Fansubs er brud på international ophavsretslovgivning, men der er uenighed i fan kredse om hvorvidt det er moralsk forkasteligt eller ej, og hvor grænsen går.

Tidligere (i 80'erne) var kendskabet til manga og anime meget småt i Danmark. Den generelle konsensus i landet var, at tegnefilm per definition var for børn, og at al anime derfor også måtte være for børn. Dette affødte at forældre nogle gange lejede VHS-bånd med anime der på omslaget så børnevenlige (tegnefilms-agtige) ud, men stik imod al forventning indeholdt scener med meget eksplicit vold og blod (serien "Ginga Nagareboshi Gin", i Danmark kendt under navnet "Ulvehunden Silver", er et eksempel herpå).

Til J-Popcon 2005 blev der opfordret til, at anime-fans rundt omkring i landet selv skulle tage initiativ til lignende arrangementer for at styrke fokus på fankulturen i Danmark. Den kommercielle internet-kanel Animeonly.tv gjorde det i april 2006 muligt for mange folk at mødes på deres forum, hvorefter adskillige foreninger opstod. Mens Animeonly.tv og tilhørende forum lukkede i begyndelsen af 2007, fortsatte dette foreningsliv og har sidenhen blomstret i flere større byer landet over.

I dag findes der danske anime foreninger i København, Århus, Odense, Aalborg, Herning og muligvis andre byer. Der er også fangrupper som ikke har udviklet sig til foreninger.

Genrer og målgrupper

Anime har en del genrer, heriblandt de fleste almindelige genrer fra film: action, adventure, komedie, erotisk ("hentai"), fantasy, gyser, romantik og science fiction.

Meget anime indeholder elementer fra mere end en genre. Dette kan gøre det svært at kategorisere en specifik anime. Selvom et plot tilsyneladende er meget simpelt, kan dette have en underliggende, dybere og mere kompleks handling og karakterudvikling. Det er da heller ikke unormalt, at en stærkt actionpræget anime også indeholder komedie, romance og endda skarpe sociale kommentarer.

Ligesom de fleste andre kommercielle produkter, er anime også oftest produceret med henblik på en speciel målgruppe, normalt aldermæssigt. Mens mange genrer er mere typiske for nogen målgrupper end andre, er der dog nogen genrer der krydser målgrupperne.

Anime- og mangaspecifikke genrer:

• Bishoujo: Japansk for 'smuk pige', som kan bruges til at beskrive enhver anime der indeholder scener med smukke pigekarakterer, fx Oh My Goddess, Love Hina og Sailor Moon.
• Bishounen: Japansk for for 'smuk dreng', som kan beskrive enhver anime der indeholder smukke og elegante drenge og mænd, fx Fushigi Yūgi.
• Ecchi: Japansk for 'uanstændig seksualitet', disse indeholder mild seksuel humor, fx Love Hina og Ranma 1/2
• Hentai: Japansk 'abnorm' eller 'pervers' og i vesten bruges det som en reference til pornografisk anime. I Japan referer man normalt til det samme med termerne 'Poruno' eller 'Ero'. Fx La Blue Girl og Urotsukidoji.
• Mecha: Anime og mange, som indeholder store robotter, fx Mobile Suit Gundam, Macross og Neon Genesis Evangelion.
• Moé: Anime og mange som indeholde personer, som er ekstremt livlige og nuttede, fx Little Snow Fairy Sugar og Sailor Moon. Moé anime vil visuelt oftest ligne noget rettet mod unge piger, men er alligevel ofte at finde rettet mod ældre drenge, dvs. seinen målgruppen. Der er stor uenighed om hvad moé præcis udgør, og om hvorvidt fx moé kan være pornografisk.
• Sentai/Super Sentai: I bogstavligste forstand "et kamphold" på Japansk, som er enhver anime eller manga, som indeholder et hold af superhelte, fx Cyborg 009.
• Mahō shōjo: Betyder 'magisk pige', og omhandler typisk en eller flere skolepiger der har en "hemmelig identitet" som superheltinde. Fx Sailor Moon, Tokyo Mew Mew og Magical Girl Lyrical Nanoha. Oprindelig var genren rettet mod unge piger, men det har vist sig at der også er et betydeligt marked i serier rettet specifikt mod ældre drenge, hvorfor man nu også ser mahō shōjo serier rettet specifikt mod seinen målgruppen.
  • Mahō shōnen: Som mahō shōjo, men hvor det er drenge med superkræfter i stedet. Genren er ret sjælden, men et eksempel er D.N.Angel.
• Shōjo-ai/yuri: Japansk for 'kærlighed mellem piger', som er anime og manga med temaet kærlighed mellem piger (ved yuri af pornografisk karakter), fx Revolutionary Girl Utena.
• Shōnen-ai/yaoi: Japansk for 'kærlighed mellem drenge', som sætter fokus på kærligheden drenge imellem (ved yaoi af pornografisk karakter). Denne term er ved at blive faset ud af det Japanske sprog, grundet henvisninger til pædofili, og bliver erstattet med termen 'Boys Love' (BL). Fx Gravitation.

Målgrupper

Anime kan typisk kategoriseres i følgende fem målgrupper. Det sker dog at animeer kan placeres i flere af dem, for eksempel kan shōjo og seinen i nogen tilfælde overlappe, oftest i form af mahō shōjo genren, kombineret med at mange moé træk også er at finde i shōjo anime.

• Josei: Japansk for 'ung kvinde', denne type anime og manga er målrettet til unge kvinder og er en af de mest sjældne former for anime og manga. Vil typisk omhandle et dagligdagsliv med personer i målgruppen. Fx Nana.
• Kodomo: Japansk for 'barn', disse animeer og mangaer er målrettet mod børn, fx Hamtaro.
• Seinen: Anime og manga henvendt mod teenagedrenge og unge mænd, fx Elfen Lied, Ghost in the Shell, Onegai Teacher og The Melancholy of Haruhi Suzumiya. Dette er formentlig den målgruppe der spænder over flest genrer, da de fleste otaku også ligger i denne. Moé genren er specifik for seinen målgruppen.
• Shōnen: Japansk for 'drenge', Shōnen er som Seinen, men er anime og manga til unge drenge, fx Dragon Ball Z og pokemon.
• Shōjo: Japansk for 'ung dame' eller 'lille pige', som er anime og manga målrettet mod piger, fx Fruits Basket.

Populære spillefilm

• Nausicaä of the Valley of Wind (1984)
• Vampire Hunter D (1985)
• Min nabo Totoro (1988)
• Akira (1988)
• Kiki - den lille heks (1989)
• Porco Rosso (1992)
• Ghost in the Shell (1995)
• Perfect Blue (1997)
• Princess Mononoke (1997)
• Pokemon: Filmen (1999)
• Pokemon 2: Kun én har styrken (2000)
• Digimon: The Movie (2000)
• Vampire Hunter D: Blood Lust (2000)
• Metropolis (2001)
• Chihiro og heksene (2001)
• Cowboy Bebop (2001)
• Pokemon 3 (2001)
• Pokemon 4 (2002)
• Pokémon 5: Latios & Latias (2003)
• Tokyo Godfathers (2003)
• Steamboy (2004)
• Appleseed (2004)
• Yûgiô Duel Monsters: Hikari no pyramid (Yu-Gi-Oh! The Movie - Pyramid of Light) (2004)
• Ghost in the Shell 2: Innocence (2004)
• Det levende slot (2005)
• Paprika (2006)
• Ponyo på klippen ved havet (2008)

Udvalgte tal

Hvor omfattende anime er for en branche kan man blandt andet få et indtryk af i Japan External Trade Organizations rapport om anime i Japan fra 2005:

• I 2005 var der ca. 430 animestudioer i Japan, heraf 264 i Tokyo.
• I 2003 blev der sendt 2.850 animeafsnit i tv. Over 60 % blev sendt om aftenen efter kl. 18.00.
• I 2004 blev der solgt dvd'er og videobånd med anime for 92,59 mia. yen (ca. 5,13 mia. kr.).
• Et typisk afsnit på 25 min. eskl. reklamer kostede ca. 10 mio. yen (ca. 550.000 kr.) at producere. I praksis er der dog betydelige udsving serierne imellem.
• Nogle animeserier sælger bedre end andre. En af de store succeser i nyere tid er Strike Witches, hvor den første dvd, der blev sat til salg i efteråret 2008, rundede 10.000 solgte eksemplarer bare i løbet af de første to uger. Og det endda til trods for at dvd'en kostede 6.090 yen (ca. 340 kr.) og kun indeholdt to afsnit, begge dele normalt for anime-dvd'er i Japan.

Litteratur / kilder

• Nicolas Barbano: Japanimation! (Kosmorama nr. 206, 1993)
• Nicolas Barbano: Anime - hva’ er det? (Tegneseriemekka-filmprogram, 1994)
• Nicolas Barbano: Anime-Checklist (Mangazine Scandinavia nr. 1, 1994)
• Nicolas Barbano: Anime ajour (Inferno nr. 11, 1994)
• Rasmus Brendstrup: Overgearede undergangsscenarier (Kosmorama nr. 236, 2005)
• Brian Iskov: Den store Troldspejlsbog (Forlaget Carlsen, 2010)
• Helen McCarthy: Anime! A Beginners Guide to Japanese Animation (Titan Books, 1993)
• Helen McCarthy: The Anime Movie Guide (Titan Books, 1996)
• Helen McCarthy & Jonathan Clements: The Erotic Anime Movie Guide (Titan Books, 1998)
• Helen McCarthy: Hayao Miyazaki - Master of Japanese Animation (Stone Bridge Press, 1999)

Referencer

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Anime