Anna af Brandenburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anna af Brandenburg
Hertuginde Anna gengivet på Anna af Brandenburg og Frederik 1.'s kenotaf i Bordesholm Klosterkirke.
Hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp
Periode 1502 – 1514
Ægtefælle Frederik 1. (g. 1502)
Børn
Hus Huset Hohenzollern
Far Johan Cicero, Kurfyrste af Brandenburg
Mor Margrete af Sachsen
Født 27. august 1487
Berlin, Brandenburg
Død 3. maj 1514 (26 år)
Kiel, Holsten
Hvilested Bordesholm Klosterkirke

Anna af Brandenburg (27. august 14873. maj 1514) var den senere konge Frederik 1. s første hustru, mens han endnu kun var hertug i Slesvig og Holsten.[1] Hun var datter af Johan Cicero af Brandenburg og Margrete af Sachsen. Ved ægteskabet blev hun hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp.

Anna ses undertiden omtalt som dronning af Danmark, men Frederik blev først konge ni år efter Annas død.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Fødsel og familie[redigér | rediger kildetekst]

Anna blev født den 27. august 1487 i Berlin som den ældste datter af kurfyrste Johan Cicero af Brandenburg og Margrete af Sachsen.[1]

Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]

Dobbeltbrylluppet i Stendal i 1502.
Maleri: Salomon Koninck (cirka 1642)

I 1500 blev hun forlovet med kong Hans' lillebror Frederik. Annas kusine Dorothea af Brandenburg var Frederiks mor, og parret var derfor så nært beslægtet, at det var nødvendigt med en pavelig dispensation for at kunne indgå ægteskabet.[1] På grund af brudens unge alder, blev ægteskabet først indgået to år senere. Den 10. april 1502 blev hun gift med Frederik i Stendal ved et dobbeltbryllup, hvor Annas bror Joachim (1484-1535) samtidig blev gift med Frederiks niece prinsesse Elisabeth af Danmark.[1]

Senere liv[redigér | rediger kildetekst]

Annas våbenskjold.

Efter indgåelsen af ægteskabet hører man kun lidt til den unge hertuginde.[1] Det vides dog, at hun tilbragte nogle somre ved RodenæsTønder-egnen, hvor hun sammen med sin mand tilså arbejdet med digerne. Det fortælles også, at hun om lørdagen tit fastede eller lod fattige folk faste for sig mod betaling.[1]

Død[redigér | rediger kildetekst]

Kenotaf af Anna af Brandenburg og Frederik 1. i Bordesholm Klosterkirke.
Bordesholmalteret på sin nuværende plads i Slesvig Domkirke.

Hertuginde Anna døde allerede som 26-årig den 3. maj 1514 i Kiel som følge af tuberkulose. Hun blev begravet i augustinerkorherrernes klosterkirke i Bordesholm ved Husum.

Efter hendes død bestilte Frederik 1. et prægtigt gravmæle med bronzestatuer af Anna og ham selv, der stadig står i Bordesholm Klosterkirke, selv om Frederik 1. selv i 1533 blev begravet i Slesvig Domkirke sammen med sin anden hustru, Sophie af Pommern.[1]

Det berømte Bordesholmalter, der blev udført 1514-1521, blev også bestilt af Frederik 1. til minde om Anna. I 1666 blev alteret flyttet til Slesvig Domkirke af hertug Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp, hvor det siden har befundet sig.

Kulturkanon[redigér | rediger kildetekst]

Bordesholmalteret, der er udført af billedskæreren Hans Brüggemann, anses for træskærerkunst i verdensformat og er optaget på Kulturministeriets kanonliste for billedkunst.

Børn[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • F. Krarup: "Anna af Brandenburg" (Dansk biografisk Lexikon; I. Bind. Aaberg - Beaumelle; 1887; s. 284)
  • Langhoff Koch, Louise (2021). Kongernes kvinder : dronninger, elskerinder, friller og maitresser i den danske kongerække fra Christian 1. til i dag. Muusmanns forlag. ISBN 9788794155564.
  • "Anna af Brandenburg" (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind I (1915); s. 782)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]