Dronning Anne-Marie
| Anne-Marie | |
|---|---|
| Anne-Marie ved Victoria af Sveriges bryllup i Stockholm 2010. | |
|
|
|
| Embedsperiode | 1964 – 1974 |
| Forgænger | Frederike af Hannover |
| Ægtefælle | Konstantin 2. af Grækenland |
| Børn | Alexia af Grækenland Kronprins Pavlos af Grækenland Nikolaos af Grækenland Theodora af Grækenland Philippos af Grækenland |
| Far | Frederik 9. |
| Mor | Ingrid af Sverige |
| Født | 30. august 1946 Amalienborg Slot, København |
| Ridder af Elefantordenen 1947 |
Dronning Anne-Marie (født 30. august 1946 som Anne-Marie Dagmar Ingrid prinsesse til Danmark) var fra 1964 til 1974 dronning af Grækenland.
Hun er den yngste datter af Kong Frederik IX og dronning Ingrid. Den daværende prinsesse Anne-Marie blev 18. september 1964 gift med kong Konstantin 2. af Grækenland.
Anne-Marie tilhører fyrstehuset Glücksborg. Hun er søster til Dronning Margrethe 2. af Danmark.
Indholdsfortegnelse |
Fødsel og opvækst[redigér]
Prinsesse Anne-Marie blev født den 30. august 1946 på Amalienborg Slot i København som datter af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid af Danmark. Hendes far var ældste søn af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine af Danmark. Hendes mor var eneste datter af Kronprins Gustav Adolf (senere Kong Kong Gustaf 6. Adolf) og Kronprinsesse Margareta af Sverige.
Den 20. april 1947 døde Kong Christian 10., og hendes far besteg tronen som Kong Frederik 9.
Efter en ændring af tronfølgeloven den 5. juni 1953, blev Anne-Marie arveberettigt, efter hendes to ældre søstre Margrethe og Benedikte.
Uddannelse[redigér]
- 1952-63 N. Zahles Skole i København.
- 1961-62 Chatelard engelske pigekostskole i Schweiz
- 1963-64 Le Mesnil franske kostskole i Schweiz
Ægteskab[redigér]
I 1963 blev hun officielt forlovet med H.K.H Kronprins Konstantin af Grækenland. Hun blev gift 18. september 1964 i Athen med H.M.Kong Konstantin den 2. af Grækenland, Hellenernes Konge, prins af Danmark.
Ved indgåelsen af hendes ægteskab med kong Konstantin i 1964, måtte hun fraskrive sig sin og sine efterkommeres arveret til den danske trone. Hendes børn er dog prinser og prinsesser af Danmark, men det er en titel de har arvet gennem deres far Kong Konstantin, som ligeledes er efterkommer af Kong Christian IX.
Børn[redigér]
Sammen med Konstantin har hun 5 børn:
- 10. juli 1965 på Korfu H.K.H. Prinsesse Alexia
- 20. maj 1967 i Athen H.K.H. Kronprins Pavlos
- 1. oktober 1969 i Rom H.K.H. Prins Nikolaos
- 9. juni 1983 i London H.K.H Prinsesse Theodora
- 26. april 1986 i London H.K.H Prins Philippos
Bopæle[redigér]
- 1946-64 Amalienborg og Fredensborg Slot, Danmark
- 1964-67 Tatoi Palads nær Athen og Mon Repos på Korfu, Grækenland
- 1967-68 Olgiata, Italien
- 1968-73 Via di Porta Latina, Italien
- 1973-74 Amalienborg, Danmark
- 1974- Hampstead, England
Sprog[redigér]
- Dansk
- Græsk
- Engelsk
- Tysk
- Fransk
Titler[redigér]
- 1946-53 H.K.H. prinsesse Anne-Marie af Danmark.
- 1953-64 H.K.H. prinsesse Anne-Marie til Danmark.
- 1964-74 H.M Dronning Anna-Marie af Grækenland, Hellenernes dronning, prinsesse af Danmark.
- 1974 H.M Dronning Anna-Marie af Grækenland, Hellenernes dronning, prinsesse af Danmark.
|
||||||||||||||||||||||