Ansa (dronning)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ansa (også Ansia; 8. århundrede, født før 738) var en langobardisk dronning, datter af Verissimo og søster til Arechis og Donnolo. Hun var gift med kong Desiderius – den sidste konge af Lombardiet. Sammen fik de fem børn, en søn og fire døtre:

Omkring år 753 grundlagde Ansa klosteret Sankt Michele og Sankt Pietro ved Brescia. Senere slog det sig sammen med Sankt Salvatore. Efter år 759, begyndte hun ofte at fremgå i Desiderius papirarbejde, og stod sandsynligvis bag hans religiøse politik.

Den 5. juni 774 blev Ansa sammen med sin mand og en unavngiven datter, sandsynligvis Desiderata, overgivet til Karl den Store der da havde besejret Langobarderne i krig og indtaget Pavia. De blev sendt til et kloster i Liège eller Corbie[1], men givet lov til at returnerer i 775. Paulus Diaconus skrev en Epitaphium Ansae reginae hvor han roste hendes politik, hendes fromhed og hendes skønhed: coniunx pulcherrima, "smukkeste kone "[2].

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Annales Laurissenses Maiores, MGH SS VI, 774, og Annales Sangallenses Maiores, MGH, SS 1, ss. 73-85.
  2. Paulus Diaconus, Chronicon Novaliciense III.1, MGH SS VII, s. 98.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Ghisalberti, Alberto M. Dizionario Biografico degli Italiani: III Ammirato – Arcoleo. Rome, 1961.