Antiproton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Antiproton
Strukturen af en antiproton. u er antiup-kvarker og d er en antidown-kvark.
Strukturen af en antiproton. u er antiup-kvarker og d er en antidown-kvark.
Klassificering
Fermion
Hadron
Baryon
Generelle egenskaber
Sammensætning 2 antiup-kvarker, 1 antidown-kvark
Interaktion(er) Gravitation, Elektromagnetisme, Svag og Stærk kernekraft
Symbol p
Partikel Proton (p)
Fysikke egenskaber
Masse 938 MeV/c2
Elektrisk ladning -1 e
Spin ½
Historie
Forudsagt Paul Dirac (1933)[1]
Opdagelse Emilio Segrè og Owen Chamberlain (1955)

En antiproton (\bar{p}) er antistof-udgaven af en proton. Den har den modsatte ladning af protonen og er således negativ. Antiprotonen menes at være præcis ligeså stabil som protonen, men oftes eksisterer antistof kun ganske kortvarigt, idet et møde mellem antistof og stof medfører at begge partikler omdannes til energi i form af to fotoner i en proces der kaldes annihilation. Den udløste energi kan beregne fra Albert Einsteins berømte formel: E = mc² Antiprotonen såvel som protonen er ikke en elementarpartikel – antiprotonen består af to anti-op-kvarker og én anti-ned-kvark, mens protonen består af to op-kvarker og en ned-kvark. Antiprotonen kan dannes i partikkelacceleratorer som f.eks. i CERN, men findes også i den kosmiske stråling og studier heraf visser at antiprotonen har en minimum halveringstid på flere mio. år. Antiprotoner i baggrundstrålingen kan f.eks. dannes ved, at en proton og en partikkel stødder sammen med høj hastighed, hvorved der ud fra energien i kollisionen kan dannes et proton-antiproton-par.(\bar{p}) p A (Kan ikke få formateringen til at virke, således at 'p' får en pæn streg over sig)

Der spekuleres i disse år, om antiprotonen kan have en masse der er forskellig fra protonen for dermed at kunne forklare overskuddet af stof i forhold til antistof i universet, men indtil videre har man ikke fundet en masseforskel.

Man har opdaget at antiprotoner findes i et bælte mellem det indre Van Allen-bælte og det ydre Van Allen-bælte i jordens magnetosfære.[2]

Fysik Stub
Denne artikel om fysik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Dirac, Paul A. M. (1933) (på English), Theory of electrons and positrons, http://nobelprize.org/nobel_prizes/physics/laureates/1933/dirac-lecture.pdf 
  2. 7 August 2011, BBC News: Antimatter belt around Earth discovered by Pamela craft Citat: "...the particles could also prove to be a novel fuel source for future spacecraft – an idea explored in a report for Nasa's Institute for Advanced Concepts..."