Antoni Gaudí

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. jun. 2015, 08:50 af Madglad (diskussion | bidrag) Madglad (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 185.59.105.19 (diskussion | bidrag))
Antoni Gaudí

Antoni Gaudí i Cornet (25. juni 1852 i Reus10. juni 1926 i Barcelona) var en catalansk arkitekt, der var kendt for en meget original stil. Gaudis stil er repræsentant for den kunstneriske stilretning catalansk modernisme, der svarer til skønvirke (dansk) / Jugend (tysk) / art nouveau (fransk).

Biografi

Den ufærdige katedral Sagrada Familia (Den hellige familie) er tegnet af Antoni Gaudí

Som barn var Gaudí plaget af gigt. Det gjorde det vanskeligt for ham at lege. I stedet brugte han tid på at iagttage og analysere naturen og dens opbygning.

Han var ikke specielt dygtig i skolen bortset fra i geometri, hvor han udviste store evner. Det skulle få stor betydning for hans virke.

Som 19-årig søgte Antonio Gaudí Cornet ind på arkitektskolen. I første forsøg fik han afslag, men til den spanske kulturs glæde blev han optaget i anden omgang.

Han blev arkitekt i Barcelona i 1878 på trods af middelmådige karakterer. En af hans lærere udtalte ved hans afgang: "Jeg har enten fundet en vanvittig eller et geni."


Han gik i gang med at tegne bygninger og tegnede blandt andet en række rigmandshuse. Mange af hans værker blev latterliggjort i begyndelsen. Han fik en rig industrimand Eusebi Güell som mæcen, som satte ham i stand til at fortsætte sit arbejde. Efterhånden opnåede han større popularitet.

Ud over arkitekturen var Gaudí erklæret katolik og catalansk nationalist. Senere koncentrerede han sig om katolicismen i forbindelse med arbejdet med Sagrada Família, som gjorde, at han kaldes "Guds arkitekt". Han arbejdede med kirken i over 40 år. I de sidste år blev han – måske som følge af en række dødsfald blandt familie og venner – meget indadvendt. Samtidig blev Barcelona trængt økonomisk. Det forsinkede opførelsen af katedralen.

7. juni 1926 blev Antoni Gaudí kørt over af en sporvogn. Da han så fattig ud, fik han ikke den nødvendige førstehjælp, men endte på et fattighospital. Her døde han få dage senere og blev begravet midt i sit ufuldendte mesterstykke Sagrada Família.

I 1987 udgav gruppen The Alan Parsons Project albummet Gaudi som en hyldest til arkitekten. Med på pladen er sangen "La Sagrada Familia".

Eksterne henvisninger